Den benhårde byforsker Joel Kotkin lægger ingen formildende ord imellem, når han sabler moderne europæiske byrådspolitikere ned. Den lille amerikaner gæster i disse dage Danmark, og han forsikrer om, at vores egen lille storby, København, også sejler mod afgrunden.
»Oh, the usual bullshit,« - den sædvanlige varme luft - udbryder Joel Kotkin og slår ud med armene, da han fra Nyhedsavisens udsendte erfarer, at København for nylig har vedtaget en strategi om at tiltrække flere homoseksuelle turister og til næste år er vært for homo-olympiaden Outgames - med det erklærede mål at sende et signal til udlandet om, at man gerne vil tiltrække kreative kræfter til byen.
Drop bøssefesterne og gå back to basics , tilbage til det basale, ellers udhuler I byen, lyder Joel Kotkins opfordring til danskerne.
Cool byer visner
Kotkins kontroversielle konklusion kommer af, at han har analyseret en række storbyer som Sydney, San Fransisco, Berlin og New Orleans, der også har investeret intenst i at blive cool, hip og smart med de smarte. Byernes borgmestre har været stærkt inspireret af tankerne om, at hvis man giver plads til forskellighed, mangfoldighed og er åben for nye ideer, så opstår en kreativ energi, som hele samfundet kan drage nytte af – en teori om den såkaldte kreative klasse , som forskeren Richard Florida præsenterede for nogle år siden.
Kotkin har intet personligt had til homoseksuelle eller kunstnere – han bor selv i det frisindede Californien. Men hans forskning viser, at de cool byers fokus på kultur-begivenheder og regnbuefarvede festivaler får en masse til at flytte væk. Når opmærksomheden bliver brugt på kulturelle superevents og regnbuefarvede festivaler på bekostning af at løse almindelige menneskers dagligdags problemer, så gider hverken familier eller firmaer nemlig være i byen. Storbyernes politikere skulle i stedet lægge alle kræfter i at skaffe boliger til børnefamilier, sørge for, at det blev mere billigt, trygt og nemt at bo i byen.
København ender som reservat
»Man kan blive ved at udvide København til det til sidst er et stort Tivoli. Så vil det til sidst være et reservat for fattige, studerende og rige kreative, mens alle andre vil være flygtet,« siger Kotkin.
Så længe der stadig er huller i vejene, problemer med indvandrerkriminalitet og massive forskelle på, hvor gode skolerne er, skal de mest velnærede ikke bruge ressourcerne på at drukne deres kedsomhed i kreative kulturtiltag.
»Jeg giver ikke en skid for den øvre middelklasses problemer. Det har vi psykologer til,« siger Joel Kotkin med et kattesmil og fortsætter:
»Nej, helt seriøst - mange mennesker bekymrer sig om sådan noget som om deres børn bliver overfaldet, om de når det hele i en travl hverdag, og om deres job bliver overtaget af en mand i Indien. Jeg er frastødt ved at de såkaldte progressive ikke tager de menneskers problemer alvorligt,« siger Kotkin.
Politikere i København, heriblandt De Radikales Manu Sareen, har blandt andet begrundet investeringer i arrangementer som homo-olympiade med at det sender et signal til kreative om, at København er det rigtige sted at være - og det giver vækst til byen. Den tankegang er i bedste fald forældet og sikkert bare forfejlet, mener Kotkin.
»Kotkin er gammeldags«
Netop Manu Sareen er troppet op til Joel Kotkins foredrag i København samme dag, som Nyhedsavisen interviewer ham. Han har kun hårde ord til overs for Kotkins formaninger om at droppe den kreative klasse og koncentrere kræfterne om det mere basale.
»Han ønsker et gammeldags samfund, hvor vi alle sammen flytter tilbage til spinderokken,« siger Manu Sareen.
Kotkin har muligvis ret i, at børnefamilierne flygter fra amerikanske storbyer, men den kommer han ikke langt med i Danmark, mener Sareen.
»København er en af de byer i Danmark, hvor der fødes flest børn. Hvis der er nogen, der bullshitter, er det Kotkin,« siger Manu Sareen.
Den amerikanske forsker har dog helt ret i, at folk i traditionelle industri-job forlader byen.
»Antallet af arbejdspladser inden for industri er faldet, mens det er steget inden for kunst, kultur og hotelbranchen. Men det er en naturlig udvikling. Vi skal ikke konkurrere om industri-job med indere, der laver det samme for tre kroner i timen,« siger Manu Sareen.
Så lyder der mildere toner fra Københavns bygge- og teknik-borgmester, Klaus Bondam, der deler parti med Manu Sareen.
Bondam er enig
»Jeg er fuldstændig enig med Kotkin i, at når vi skaber en by, skal vi skabe den for alle. Men det gør vi skam også. Vi har netop arbejdet med at skabe billige boliger, og vi prøver at sikre, at byen er tilgængelig med offentlig trafik og bedre fremkommelighed for cyklister,« siger Bondam.
Han afviser, at arrangementer som homo-olympiade kun er sat i værk for at profilere København som kreativ by – det skal også vise, at København kan håndtere større sportsbegivenheder. Men han står fast på, at det er vigtigt, at København bruger ressourcer på at være skæv, mangfoldig og nyskabende.
»En by har brug for, at der er nogle mennesker, som tør tænke noget, andre ikke har tænkt. Mange vil gerne bo i nærheden af nogle, som tør udfordre noget vanetænkning. Det kan være sådan noget som homo-miljøer, kunstner-miljøer og autonome miljøer.«