Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this
Drømmestudiet fravælges til fordel for mere sikre erhverv.
 Foto: Jens Dige/POLFOTO/Arkiv / POLFOTO
Drømmestudiet fravælges til fordel for mere sikre erhverv. Foto: Jens Dige/POLFOTO/Arkiv / POLFOTO ()

Drømmestudiet fravælges i krisetider

Når krisen kradser, bliver de uddannelsessøgende meget konservative i deres studievalg. Men det er en fejl, vurderer studiechef.

På mandag offentliggøres listen over, hvilke studier der optager nye studerende til sommer. Og den presserende finanskrise har sat sit præg på dette års studiesøgning.

Det er i hvert fald opfattelsen hos studiechef ved Københavns Universitet, Jakob Lange. Han mener, at den stigende ledighed og udsigten til økonomisk usikkerhed vil medføre, at de unge vil søge langt mere konservativt, når de søger studie.

"Vi er ret sikre på, at vi vil få flere, der søger de uddannelser, hvor man næsten har fuld sikkerhed for beskæftigelse bagefter. Der er flere, der vil søge inden for pleje, omsorg, sundhed og så videre. Altså de fag, hvor vi på grund af et stigende antal ældre, snart får brug for mange flere hænder," forklarer Jakob Lange til DR.

Til gengæld mener studiechefen at flere vil fravælge deres ønske-uddannelse. Og det er ærgerligt og helt unødvendigt.

"Man skal vælge, hvad man har lyst til. Finanskrisen er jo formentlig overstået, når folk er færdige med deres uddannelser," fastslår Lange.

 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.