Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Drama i Vollsmose gør beboere bange

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Politiet forlod i går Vollsmose, da der blev skudt med skarpt. Utrygheden har aldrig været større.

14. aug. 2009 kl. 15:33 Kathrine Schlechter
Voldsomme uroligheder i Vollsmose i nat.
 Foto: WENGLER ROBERT / POLFOTO
Voldsomme uroligheder i Vollsmose i nat. Foto: WENGLER ROBERT / POLFOTO
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALIST
Kathrine Schlechter

Journalist på Nyhedsbureauet Newspaq A/S

Aldrig har beboerne oplevet en større utryghed i Vollsmose, siger formanden for Samarbejdsrådet for Vollsmose, Ryan Ra Ranunkel Olesen.

Udmeldingen kommer efter politiet i går aftes blev beskudt med skarpt i Odense-bydelen.

"Jeg er ikke overrasket over situationen, men det var yderst ubehageligt. Jeg tror ikke, at der er nogle beboere eller borgere i dette land, der har det godt med at høre pistolskud, sirener eller åbne vinduet og se, at det brænder," siger Ryan Ra Ranunkel Olesen til Nyhedsbureauet Newspaq.

Politiet har aldrig oplevet en så stærk modstand fra bydelen, og derfor valgte to betjente fra Vollsmoses lokalpoliti at forlade området, hvor ca. 100 mennesker kastede med flasker og brosten.

Urolighederne begyndte, da biljagt endte med, at en ung mand i en BMW kørte galt i Vollsmose. En ambulance blev tilkaldt, men den kunne ikke komme frem, da uromagerne samlede sig og kastede brosten og flasker mod politiet.

"Jeg tænkte 'åh nej ikke nu igen' og slet ikke i dag. I morgen har vi et stort arrangement, som hedder Vollsmose blomstrer, hvor vi skal fejre fremgangen i Vollsmose. Så det er jo ikke rart, at det starter op med en oplevelse som i nat," siger Ryan Ra Ranunkel Olesen.

I alt blev fem biler brændt af, og der blev ifølge Fyns Politi udøvet hærværk mod flere endnu. Politiet er i gang med tekniske undersøgelser på stedet for at finde frem til, hvem der stod bag de 8-10 skud fra et automatvåben, der blev affyret mod politiet.

Justitsminister Brian Mikkelsen (K) opfordrer politiet til at være massivt tilstede i Vollsmose og kommer samtidig med en advarsel til dem, der affyrede våbenet i aftes.

"Fra nu af vil der være en skånselsløs jagt på de mennesker, som angreb politiet, og de får ikke et øjebliks fred. Og politiet skal nok få fingrene i dem," siger han ifølge Politikens hjemmeside.

Ryan Ra Ranunkel Olesen er meget chokeret over nattens uroligheder, men han gør det klart, at det er nu, at der skal sættes ind overfor de unge.

"Vi skal have nogle meget konkrete børn - og ungeaktiviteter. Vi skal have bygget et værkstedsområde, hvor de unge mennesker kan bruge nogle kræfter på at reparere biler i stedet for at sætte ild til dem, og reparere deres scootere i stedet for at sjæle andres," afslutter han.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
14.08-2009 | 17:20 af gitte rasmussen
Jeg kan godt forstå hvis folk er bange for at bo der.
 
 
14.08-2009 | 17:22 af Morten Larsen
Tja gad godt der var lidt større tilslutning fra deres egne rækker til bryde ind overfor disse voldsmænd. Synes aldrig rigtig man hører at de selv gør noget for at fjerne de sorte får. En sjælden gang hører eller læser man at en talsmand udtaler "vi pinligt berørte over vores landsmænd." jo ja det jo også fint nok til en start. Men så gerne de lavede lidt mere fokus
 
14.08-2009 | 20:52 af hans andersen
gittegram

Jeg ville også være bange for at bo der, og det har jeg aldrig før oplevet i mit 73 årige liv!

Der må være kommet noget skidt ind i Danmark, som vi aldrig har haft før!

I den aktuelle situation er det for slapt af politiet bare at stikke halen mellem benene og forsvinde fra området!

Denne svaghed opfatter møgungerne for en sejr, hvilket det i grunden også er!

Vi bliver nødt til at have noget politi med mod til at tage kampen op med øgleyngelen!
 
 
14.08-2009 | 22:11 af kirsten hansen
Jo da Hans, de er da ellers gode nok til at trække stavene - over for kvinder!
Hvad med at komme i arbejdstøjet over for de HÅRDE indvandrere?
 
 
14.08-2009 | 22:20 af gitte rasmussen
Problemet er at ingen gør noget for de mennesker der er kommet i klemme i de boligområder, de er overladt til sig selv og deres frygt det gælder både de børn og voksende der bor der, børnene bliver frygtsomme og utrygge de tør ikke gå ned og det påvirker deres opvækst. Men familierne sidder fast i deres frygt. Og samfundet tilbyder dem ingen hjælp.
 
 
14.08-2009 | 22:26 af kirsten hansen
Jeg synes ikke det er nogen undskyldning for, at begynde og skyde på Politiet eller ambulancefolk!
Hvorfor vil de ikke tillade ambulancer i området?
 
 
14.08-2009 | 22:29 af leon lerche
Enværd som skyder imod politi og ambulancer og ander offentlige ansatte må sendes ud af Danmark da de jo tro at vi er i syden.
 
 
14.08-2009 | 22:32 af gitte rasmussen
Kirsten
Dem jeg skriver om er, ikke dem der laver balladen, men de mennesker der ikke tør at bo der pga. ballade
 
 
14.08-2009 | 22:36 af leon lerche
gitte G, jaaaah men så har de stakler jo et problem hvis de har brug for politi eller en ambulance.
 
 
14.08-2009 | 22:39 af kirsten hansen
Nå sådan forstået Gitte. Jo men der er bestemte områder der er værre end andre i Vollsmose!
Jeg mener også Kommunen bør anvise noget bedre til de skrækslagne mennesker!
Odense er blevet en hård by og det bliver værre og værre!
 
 
14.08-2009 | 22:53 af gitte rasmussen
I kan prøve at læse om Valby. Alle steder er der problemer.
http://www.casa-analyse.dk/files/pdf/Boern_og_unge_og_deres_sociale_problemer.pdf
 
 
15.08-2009 | 05:57 af hans andersen
kirsten hansen

"Jo da Hans, de er da ellers gode nok til at trække stavene - over for kvinder!"

Hvad en politimand gør i København, kan da ikke retfærdiggøre at politiet i den anden ende af landet er fejge og stikker halen mellem benene!

Der hersker tilstande som i en bananreplublik og politiet tør ikke gøre noget ved det!
 
 
15.08-2009 | 11:09 af kirsten hansen
Ja det kan vi godt blive enige om Hans, bortset fra at Odense ligger midt i landet, her i Vejle synes jeg de fungerer godt!
 
 
15.08-2009 | 15:07 af Anders Drejer
Jeg kender mange der bor i mosen, de er glade og tilfredse. Gode, store, billige lejligheder og flotte natur omgivelser. De fleste jeg kender er trætte af de uroligheder i kvarteret, men de føler sig ikke truet. Så måske medierne lige skulle tænke sig lidt om. Ikke alle er "bange" men de fleste er trætte af uromagerne.
 
 
15.08-2009 | 15:17 af Jonah Hex
Vollsmosebørn lærer at hade politiet

I Vollsmose har mistilliden til politiet vokset sig niveauet højere end had. Selv børnene lærer at hade politiet. Torsdagens bilafbrændinger og skudsalver var ifølge 29-årige Malkit kun opvarmning.

- Vi har våben i Vollsmose. Masser af våben. Maskingeværer, sprængstoffer, pistoler og alle de våben, du overhovedet kan forestille dig. Det er kun et spørgsmål om tid. Når politiet åbner ild, så åbner Vollsmose ild, og så bliver der for alvor kaos og ghettotilstande, siger han.

Indtil da træner flere af kvarterets unge mænd sig op i brug af håndvåben.

http://www.fyens.dk/article/1299686:Odense--Vollsmoseboern-laerer-at-hade-politiet
 
15.08-2009 | 15:28 af kirsten hansen
Mon ikke det kun er indvandrere eller andre med dårlig samvittighed, der hader politiet?
Den del der bor i gettoagtige afdelinger, for der er ikke sådan i alle blokke!
Normale mennesker ved, at politiet er her for at beskytte os, men der er nogen der fremprovokerer balladen!
 
 
15.08-2009 | 16:32 af gitte rasmussen
Det lange seje træk imod bande-kriminalitet
Gennem 15 år har slagordene for at få unge væk fra kriminalitet været stort set de samme.

Det var knivdrabet på den 19-årige Anton Njie på Kongens Nytorv i København i januar 2008, der udløste sidste års hasteforespørgselsdebat i Folketinget. Efterfølgende har regeringen kun strammet - og intet gjort for at forebygge, lyder anklagen fra oppositionen.

Lagt på information.dk 20. marts 2009 kl. 22:40. Bragt i den trykte udgave 21. marts 2009. Senest opdateret 13. august 2009 kl. 00:18.

Den sociale indsats mod kriminalitetstruede unge skal styrkes. Det opsøgende arbejde i belastede boligområder skal opprioriteres. Forældrene skal inddrages og gøres medansvarlige. Politi og kommuner skal arbejde tættere sammen.

Det har ikke manglet på slagord om, hvad der skal til for at forebygge den bandekriminalitet, der det sidste år er eskaleret i de store danske byer.

Og igennem de sidste 15 år har slagordene været stort set de samme. Hver gang vold og kriminalitet blandt utilpassede unge med og uden etnisk baggrund er blusset op, har både den tidligere og den nuværende regering været klar med ‘voldspakker’, ‘handlingsplaner’, ‘anti-voldsprogrammer’ og ‘lømmelpakker’.

Indgreb, der strammede op på straffe og politiindsats - men samtidig igangsatte en lang række forebyggende projekter, forsøg og indsatser over hele landet for at undgå, at unge med sociale problemer endte i kriminalitet.

Aalborg-lektor Michael Hviid Jacobsen, der forsker i bandekriminalitet, erklærer med det samme, at han udtaler sig “bagklogt, bag skrivebordet i elfenbenstårnet”.

“Men det er påfaldende, at vi, til trods for at vi har planer, handleplaner og har brugt oceaner af tid og ressourcer på det her igennem de sidste 10-15 år, ikke er nået længere i processen. Tværtimod står vi tilsyneladende i en værre situation, end vi gjorde tidligere,” siger Michael Hviid Jacobsen.

Flere bander, ikke færre
I en rapport, som Justitsministeriet offentliggjorde i efteråret, kortlægges den stribe af forebyggende tiltag, som skiftende justitsministre har sat i søen, lige siden Nyrup-regeringens første ‘voldspakke’ fra 1994.

Tiltagene har været mange og er spredt ud over en række forskellige kommuner og myndigheder - og et gennemgående træk er, at mange af dem har haft karakter af ‘pilotprojekter’, ‘forsøgsordninger’ og tidsbegrænsede indsatser. Og i rapportens beskrivelse af dem er det en tilbagevendende formulering, at “der ikke er kendskab” til evalueringer af dem.

Det betyder ikke, at de enkelte projekter ikke kan have været succesfulde. Men hvis politikerne med de mange indsatser havde håbet på at undgå, at unge bliver bandemedlemmer, så er det i hvert fald gået den modsatte vej. I en statusrapport, som Rigspolitiet offentliggjorde , fremgår det, at antallet af bandemedlemmer tværtimod er steget de senere år.

Set fra Michael Hviid Jacobsens stol er problemet blandt andet, at der har manglet en helt overordnet politisk strategi og målsætning for indsatsen.

Resultatet er, at den forebyggende indsats bliver “‘stop and go’ i stedet for et kontinuerligt, målrettet langt sejt træk”.

Trods den meget fokus på en skrappere politiindsats bliver vigtigheden af det præventive alligevel også betonet mere og mere over en bred kam i det politiske billede.


Justitsminister Brian Mikkelsen gjorde for eksempel i et samråd om bandekriminalitet i oktober meget ud af at sige, at den forebyggende indsats “er helt afgørende, hvis vi skal forhindre, at det her mønster eskalerer”.

“Her er de sociale myndigheder, daginstitutionerne, skolerne og SSP-samarbejdet de helt centrale aktører, hvis vi skal have bremset den bekymrende udvikling,” sagde han.

Men på trods af enkelte indgreb, der blandt andet skal styrke forældrenes ansvar, viger regeringen stadig tilbage fra at præsentere den helt store plan for, hvordan indsatsen skal styrkes.

Man henviser til den ‘Ungdomskommission’, som siden 2007 har arbejdet på at kortlægge og komme med forslag på området. Den forventes at præsentere sin betænkning.

Men selv om forventningerne til kommissionen bliver skruet i vejret, så erklærer Michael Hviid Jacobsen sig “noget loren ved troen på, at der pludselig kommer en eller anden hovsa-løsning, som vi ikke har opdaget før”.

“Det er, som om at man har en forestilling om, at nu kommer der en masse nye opfindelser eller redskaber på bordet. Men de fleste, der kender til feltet, er vel enige om, at det handler om at blive ved med at gøre det, som vi allerede véd virker. Når vi har med ungdomskriminelle at gøre, så drejer meget af det her sig om nogle unge mennesker, der skal fjernes fra nogle kriminelle miljøer og præsenteres for nogle alternativer til at være kriminel,” siger han.

“Spørgsmålet er så, om der for det første er de tilstrækkelige ressourcer til det og for det andet viljen til det lange seje træk. Derfor hjælper det jo ikke, at man bare bevilger ressourcer for et år frem. Det er jo en tiårs-handleplan, der skal til”, siger lektor Michael Hviid Jacobsen.
 
 
15.08-2009 | 16:49 af kirsten hansen
Ja Gitte, men hvad gør vi så ved problemet? har DU en løsning!
 
 
15.08-2009 | 16:52 af gitte rasmussen
NEJ Kirsten jeg er ikke faguddannet til at arbejde med den slags problemer.
 
 
15.08-2009 | 16:54 af gitte rasmussen
Efter min mening skal der en stor social indsats til ude i de belastede områder, vi skal have en anden boligpolitik der gør op med boligområder hvor det kun er fattige og indvandrer der bor, og så skal vi have en integrationspolitik der virker.

Vi skal have nogle fagfolk på banen der tænker anderledes og mere nuanceret og ikke kun i kasseløsninger, grundet besparelser i kommunerne.
 
 
16.08-2009 | 09:53 af hans andersen
gittegram

Dine indlæg er altid fornuftige og velformulerede!
Men skal der ikke også noget HANDLING til?

For at få indflydelse, skal man først melde sig ind i et parti.
Det nytter ikke noget at stå udenfor og råbe op!

Så skal du selvfølgelig opstille til kommunevalget!

Det er ikke nok at skrive, man skal handle!
 
 
16.08-2009 | 10:28 af gitte rasmussen
hans andersen
Tak for din kloge ord. Jeg er enig med dig i at man bør være aktiv, problemet er jeg ikke kan finde et parti jeg kan gå 100 % ind for.
Jeg er stor tilhænger af vores velfærdsystem og mener at et godt velfærdssystem er det bærende element i et godt samfund. Jeg er stor modstander af EU Så det er faktisk meget svært at finde et parti der i dag opfylder de to ting.
Enten har de solgt deres sjæl til EU eller også er de liberale og ønsker at privatiserer vores velfærdssystem.
 
 
16.08-2009 | 13:50 af kirsten hansen
Ja Gitte, det er efterhånden svært at finde et ståsted, for de skifter mening hele tiden!
 
 
16.08-2009 | 19:57 af ika aa
ja,kommunen burde hjælpe de danskere der enten sidder fast i de ghettoer der gerne vil væk.eller dem som siger nej til en anvist bolig i de områder.bor selv hjemme er 44.har sagt nej til at bo på nørrebro,nord vest,tingbjerg,urban planen mfl.så sidder der bare unskyld sproget en smat so og snerrer så er man ikke interesseret i en lejlighed.men det er LØGN.deres menning skal sgu ikke bestemme.
 
19.08-2009 | 03:36 af hans andersen
@gittegram

Du skriver : " problemet er jeg ikke kan finde et parti jeg kan gå 100 % ind for."

Et sådant parti findes ikke! Men kan du ikke finde et parti, som du kan gå for eksempel 75% ind for og så bearbejde det indefra?
Jeg er for eksempel rygende uenig med mit parti med hensyn til kirke kontra stat! Der er også personer, som jeg ikke vil være i stue med! Men du kan ikke finde en gruppe, du er 100% enig med!

Du skriver også : "eller også er de liberale og ønsker at privatiserer vores velfærdssystem"

Her generaliserer du for meget! INGEN ønsker at privatiserer vort velfærdssystem! Det kan simpelt hen ikke lade sig gøre!
Men på NOGLE områder er det godt med konkurrence. Som eksempel kan jeg nævne, at jeg kan vælge mellem den kommunale madordning for pensionister og en privat ordning. Jeg har valgt den kommunale! De laver pragtfuld mad og er verdensmester i brun sovs :-)
Jeg har også mulighed for at vælge mellem kommunal og privat hjemmehjælp. Jeg har valgt den kommunale og ikke fortrudt, skønt det er liggodt mange forskellige, de sender!

Inden for det offentlige er der ansat alt for mange, der ikke yder en skagle og er totalt overflødige! Jeg tænker på vicedirektører og deres sekretærer, vicekontorcheferer og deres sekretærer, mellemledere og inspektører, administrationschefer osv osv! Vi har en masse ansat, som er totalt overflødige! Det vil man selvfølgelig ikke få dem selv til at indrømme, men sæt et uvildigt firma udefra til at vise ineffektiviteten!
 
 
19.08-2009 | 03:48 af hans andersen
Kirsten

Du skriver : "det er efterhånden svært at finde et ståsted, for de skifter mening hele tiden!"

Det er rigtigt, at adskillige partier skifter mening ind imellem! Men du kan da ikke beskylde mit parti (Du ved godt hvilket :-) ) for at skifte mening! Det er derfor, jeg har fundet mit ståsted! Her føres der ingen slingrekurs!
 
 
19.08-2009 | 08:24 af kirsten hansen
Nej men jeg kan ikke lide deres politik Hans, de er FOR indvandrefjendske!
 
 
19.08-2009 | 11:21 af hans andersen
Ok, det er ærlig snak :-)
 
 
19.08-2009 | 12:19 af kirsten hansen
Jeg håber på Villy Søvndal vågner op!:-))
 
 
19.08-2009 | 12:24 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
19.08-2009 | 12:24 af Steen Hansen
Villy Sövndahl har väret vågen hele tiden - han er stadig mundlam overfor det faktum, at han nu i nästen 10 år har väret i opposition overfor noget, han selv fremförer som "egen" politik.
Villy er MEDIOT
 
 
19.08-2009 | 12:33 af kirsten hansen
Det var en joke Bitten.(o)
 
 
19.08-2009 | 12:40 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites