Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

DR stolede blindt på film

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Kontroversiel dokumentar burde være belønnet med journalistisk hæderpris, mener Danmarks Radio. Samtidig klager forsvarsminister Søren Gade (V) over en byge af fejl i TV-Avisens dækning af sagen.

25. jan. 2007 kl. 07:05 Nyhedsavisen
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALIST
Nyhedsavisen
Nyhedsavisen udgav artikler på Avisen.dk frem til 1. september 2008
Danmarks Radio var så overbevist om, at den stærkt kontroversielle dokumentarfilm Den Hemmelige Krig fortjente at vinde Danmarks fineste pris for journalistik – den såkaldte Cavling-pris – at Danmarks Radio indstillede filmen til prisen uger inden, den var færdig.

Episoden har provokeret forsvarsminister Søren Gade (V) – Gade bad 1. december sidste år om lov til at se filmen, efter at instruktør Christoffer Guldbrandsen aftenen forinden havde lanceret den i udvalgte medier med et voldsomt politisk pres mod Gade til følge.
Det afviste Danmarks ledelse – både 1. og igen 4. december blev Gade nægtet at se filmen, idet den var »ufærdig.«

Men allerede 18 dage tidligere havde DR2-chef Gitte Rabøl indstillet den ufærdige film til hædersprisen med den begrundelse, at folkene bag filmen havde udvist »talent« samt »vedholdenhed, analytisk sans, kreativitet og mod.«

Rabøl fastholder i dag – selvom Nyhedsavisen har fremlagt et stort antal eksempler på fejl og manipulationer – at der ikke er en finger at udsætte på programmet.
»Indtil videre er jeg dog ikke blevet præsenteret for oplysninger om det journalistiske indhold i filmen, som journalisterne bag programmet ikke har kunnet stå inde for eller tilbagevise med overbevisende dokumentation,« siger DR2-chef Gitte Rabøl.

Forsvarsminister Søren Gade (V) påpeger i et brev til DR s generaldirektør, sendt i går, desuden 11 fejl eller udeladelser i TV-Avisens dækning af Afghanistan-sagen de seneste dage.
TV-Avisen har blandt andet i strid med sandheden påstået, at ministeren, først efter dokumentaren blev sendt, har erkendt, at danske soldater tog fanger i Afghanistan. Det er usandt. Den besked blev givet første gang for 16 måneder siden.

TV-Avisen har desuden bevist undladt at citere kilder, der modsagde TV-Avisens vinkel.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
25.01-2007 | 08:59 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
25.01-2007 | 09:31 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
25.01-2007 | 09:41 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
25.01-2007 | 09:56 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
25.01-2007 | 10:14 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
25.01-2007 | 10:21 af Henrik Keith Hansen
Kære Nyhedsavisens læsere,

Onsdag den 24. januar kl. 19.03 sendte jeg en grundig redegørelse til bl.a. Nyhedsavisens chefredaktør, hvor jeg punkt for punkt tilbageviser Nyhedsavisens forkerte påstande vedr. TV AVISENs dækning af sagen om de danske soldater i Afghanistan. Den redegørelse har Nyhedsavisen hidtil undladt at trykke, lægge ud her på hjemmesiden eller på anden måde at fortælle jer læsere om.

Jeg vil derfor opfordre alle, som gerne vil have et mere retvisende billede af sagen om TV AVISENs dækning, til at klikke ind på

www.dr.dk/tva

eller

http://www.dr.dk/DR1/TVAVISEN/2007/0124193650.htm

Du kan også følge dækningen af selve sagen på

www.dr.dk/nyheder

Med venlig hilsen

Henrik Keith Hansen

Nyhedschef, TV AVISEN
 
 
25.01-2007 | 17:56 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites