
Del på Facebook
Seerne elsker det, og DR er tilfredse. Alligevel har nyhedsdirektøren Ulrik Haagerup valgt at kassere det politiske magasin Jersild Live.
Der skal ske noget nyt, bekræfter nyhedsdirektør Ulrik Haagerup til bt.dk.
"Vi lukker det, fordi vi vil lave et andet politisk magasin. Det er ikke, fordi vi er utilfredse med Jersild Live. De har gjort det godt, og seerne er tilfredse, men det er bare tid at prøve noget andet," siger nyhedsdirektøren om programmet, der i sidste uge havde 533.000 seere.
DR er nu gået sammen med Jersild om at udarbejde et nyt koncept, men Ulrik Haagerup vil dog ikke gå i detaljer med indholdet.
En fyreseddel er der i hvert fald ikke tale om, siger han.
Jens Olaf Jersild har været journalist på DR siden 1984 og er kendt for sin konfronterende stil, bl.a. i forbrugermagasinet Rapporten, som kørte på DR i 90'erne - en forløber til det nuværende forbrugermagasin Kontant og lignende programmer.
EMNEORD:
•Danmarks Radio, public service, Ulrik Haagerup, Gossip
NYHEDSBREV
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores
forretningsbetingelser.