AppleMark
AppleMark ()

Dovne avisbude kan skade klimaet

Send til
Debat  11
Anbefal
Når avisbudet lader avisen sidde i brevsprækken, slipper der dyrebar varme ud i det fri, afslører Nyhedsavisens CO2-ugle efter et vredt læsertip. Se her, hvor meget CO2 det koster.

Mandag den 10. marts 2008, 06:18

Vor læser Jesper Vange Hansen får Nyhedsavisen hver morgen. Desværre lander den ikke altid direkte på hans gulv i entréen, og det får Jesper Vange Hansen til at spørge:

»Vil I ikke lave en beregning på hvad det koster i CO2-udslip, når jeres bude lader avisen sidde i brevsprækken i stedet for at skubben avisen helt ind?« skriver Jesper Vange Hansen og tilføjer, at avisen sidder i sprækken i godt tre timer om dagen.

Nyhedsavisens CO2-ugle er frisk på lidt selvransagelse og flyver straks ud til sin allierede, miljøingeniør Jacob Sørensen fra Informationscenter for Miljø & Sundhed.

Her kaster Jacob Sørensen sig straks over beregningerne.

»Jesper Hansens brevsprække danner et hul på 150 cm2, når den står vidt åben. Lad os gå ud fra, at det effektive hul er 50 cm2 – avisen blokerer vel for 2/3 af arealet – og at lufthastigheden i hullet er 0,2 meter i sekundet og temperaturen ude er fire grader og 20 grader inde,« brummer Jacob Sørensen.

Så spytter han et svar ud:

»Energitabet bliver helt forsvindende 0,0003 kwh på tre timer. Det svarer til 0,1 gram CO2,« triumferer han.

Bude frikendt

Nyhedsavisens CO2-uglen ånder lettet op. Nærværende tryksags bude synes hermed frikendt for at have et bærende ansvar for den globale opvarmning.

Men før uglen flyver videre, giver Jacob Sørensen et lille godt råd til Jesper Vange Hansen.

»Energitabet igennem brevsprækken bliver langt større, hvis du ikke har sørget for, at din bolig er tæt. Så kan luftgennemstrømningen nemlig være meget stor,« lyder det.

Men der er også et råd til alle andre:

»Der er til gengæld penge at spare på at se på de andre sprækker i sit hus. Et typisk utæt enfamilieshus har måske et samlet utæt areal, der svarer til en side i Nyhedsavisen og et energitab gennem utæthederne på op til 30 procent af varmeforbruget,« siger Jacob Sørensen.

Så hvis du bor i et utæt hus med oliefyr, kan du spare op til to tons CO2 ved at gå huset grundigt efter for sprækker og utætheder. Og ja, det er så inklusiv den, som avisen er skyld i.

 SKRIV KOMMENTAR
Du skal være logget på for at kommentere.
ALT OM:
10.03-2008 | 07:42 af (Slettet bruger)
Bruger er blevet slettet.
10.03-2008 | 09:25 af (Slettet bruger)
Bruger er blevet slettet.
10.03-2008 | 09:46 af (Slettet bruger)
Bruger er blevet slettet.
10.03-2008 | 10:11 af faakdanmark
Klaus Kristiansen>>

Som gammel avisbud kan jeg også godt genkende melodien. Folk fatter ofte ikke at en avis, som måler 20 cm i bredden og er 3 cm tyk (og nej tosser; den bliver ikke mindre af at man vender og drejer den!) IKKE kan komme igennem en brevsprække, som måler 15 cm x 1,5 cm. Det kan ikke tælles på to hænder, hvor mange gange jeg har fået mig en tømmerlus, for at proppe lortet helt ind. Konsekvensen var at de enten fik en iturevet avis eller at jeg smed den på deres trappesten. Jeg kan kun opfordre dig til at gøre det samme. Og så slipper varmen jo heller ikke ud!
 
10.03-2008 | 10:30 af egon legaard
Så længe betalingen for at dele aviser og tilbudsaviser ud er så latterlig lille, som den er, kan man ikke forvente nogen større entusiasme fre budenes side. Ingen teenager med bare lidt selvværd gider "gå med aviser." Derfor er det også blevet nødvendigt at hente arbejdskraft fra Polen, som man tilmed snyder, så vandet driver af dem !
 
10.03-2008 | 10:33 af (Slettet bruger)
Bruger er blevet slettet.
10.03-2008 | 13:00 af (Slettet bruger)
Bruger er blevet slettet.
10.03-2008 | 13:29 af Karin Bennedsen
Hvad f..... bilder Avisen.dk sig ind at kalde avisbude for dovne?

De får en latterlig lille timebetaling for at bringe folks aviser ud kl. 3 om morgenen i alt slags vejr, og hvis ikke de har fart på, går det udover timebetalingen (længere arbejdstid for at blive færdige).

Gad vide, hvor meget Avisen.dk betaler sine bude for at bringe gratisavisen rundt?
10.03-2008 | 16:16 af (Slettet bruger)
Bruger er blevet slettet.
10.03-2008 | 16:16 af (Slettet bruger)
Bruger er blevet slettet.
10.03-2008 | 16:18 af (Slettet bruger)
Bruger er blevet slettet.
 SKRIV KOMMENTAR
Du skal være logget på for at kommentere.
Gratis nyhedsbrev
Vejret i dag | Danmark 18°
Powered by AccuWeather
Annonce
MEST POPULÆRE PÅ AVISEN.DK forrigenæste