Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Doukaev får 12 år for terror

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Den et-benede bombemand, Lors Doukaev, skal 12 år i fængsel og udvises af Danmark har byretten netop fastsat.

31. maj 2011 kl. 11:32 (opdateret kl. 12:01) Thilde Andersen/NP
Lors Doukaev ligger på jorden i Ørstedsparken i København, efter politiet har jaget ham ned for at sprænge en bombe på et toilet på Hotel Jørgensen.
Lors Doukaev ligger på jorden i Ørstedsparken i København, efter politiet har jaget ham ned for at sprænge en bombe på et toilet på Hotel Jørgensen. Foto: Peter Hove / POLFOTO
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALIST
Thilde Andersen/NP

Journalist på Nyhedsbureauet Newspaq A/S

Dommen er faldet over Lors Doukaev. Han fik 12 år og udvisning af Danmark for bestandigt.

Sådan lyder den et-benede bombemands straf, efter han i september sidste år ved et uheld sprængte en bombe på et toilet i på Hotel Jørgensen i København. En bombe som han angiveligt var på vej til at sende til Jyllands-Postens kontorer.

I går blev han af byretten fundet skyldig i terror. Doukaev selv har hele tiden fastholdt sin uskyld og holdt fast i forklaringer om, at sprængstoffet var til egen beskyttelse.

"Lige nu sidder jeg og er ved at blive dømt for noget, jeg aldrig har gjort, så jeg har ikke noget at sige," sagde Lors Doukaev som de sidste ord inden domsafsigelsen. skriver Ekstra Bladet, der var med i retten.

Reelt betyder straffen, at han skal sidde bag tremmer i seks år - altså halvdelen af straftiden. Grunden til den kortere fængselstid, er at Doukaev også er blevet "udvist for bestandigt". Han kan altså aldrig nogensinde vende tilbage til Danmark, hvorfor man løslader han efter halv strafafsoning og overfører ham til Belgien.

Det er også bestemt, at den 25-årige bombemand, der er far til to, skal betale sagens omkostninger.

Her til morgen procederede anklager i sagen, Rikke Lundby, at Lors Doukaev skulle have mindst 12 år i fængsel med efterfølgende udvisning af Danmark. Så dommen har altså fulgt anklagerens ønske.

Doukaevs forsvarer bad om højst ni års fængsel for det mislykkede bombeforsøg.

"Det er jo i virkeligheden den værste dom, han kunne få. Anklageren fik, hvad anklageren ville have, og nu skal vi tale sammen i næste uge, om vi vil anke dommen eller ej," siger forsvarer Niels Anker Rasmussen.

Den dømte har udbedt sig 14 dages betænkningstid.

Tre af rettens medlemmer mente endog, at Doukaev skulle have 14 år, men størstedelen stemte altså på de 12.

Kilde: Ekstra Bladet

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
31.05-2011 | 20:39 af kirsten hansen
Hvornår lærer I at sammensætte en tekst på avisen?
Det var da ikke politiet der jagede ham ned for at sprænge en bombe - vel? Prøv selv at se tekstn ved billedet :D))
 
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites