Gik det efter bogen, havde aktivisterne i Ungdomshuset ingen strøm. De har nemlig ikke betalt deres el-regning. Men DONG Energy har i den tilspidsede situation ikke tænkt sig at trække stikket, skriver Jyllands-Posten.
»Vi skal helt ind i huset for at lukke for strømmen, og det har vi besluttet ikke at gøre ? af hensyn til vore medarbejderes sikkerhed,« siger økonomidirektør Leif Brandt, DONG Energy.
Ifølge Ungdomshuset selv er det ikke med vilje, at regningen er ubetalt:
»I kampens hede har vi glemt at betale. Det er en fejl. Der ligger ingen politisk manifestation i dette. Vi betaler altid vores regninger,« siger Anja, talsmand for Ungdomshuset.