64-årige Lars Johansen er blevet indstillet til nyt medlem af Parkens bestyrelse - og ventes at blive konstitueret som ny formand.
Lars Johansen var tidligere direktør for FIH Erhvervsbank fra 1998 til 2009.
Og han stod bag Københavns Fondsbørs som direktør fra 1996 til 1998.
Han skal dog først vælges på generalforsamlingen 23. april som nyt bestyrelsesmedlem i Parken Sport & Entertainment.
Herefter ventes det, at bestyrelsen konstituerer sig med Lars Johansen som ny formand efter den afgående Flemming Østergaard - også kendt som Don Ø.