Chelsea fik fordoblet målscoren i semifinalen i FA Cuppen mod Tottenham i går, da dommer Martin Atkinson pludselig afbrød et Chelsea-angreb og tildelte et mål.
Chelsea-spillerne var ellevilde over nu at føre 2-0, mens Tottenham-spillere og trænere til gengæld rasede over målet.
Bolden var nemlig slet ikke over stregen, og det fik Tottenhams træner, Harry Redknapp, til at kræve en forklaring fra dommeren efter kampen.
"Atkinson har set det nu og siger, at han har det dårligere, end jeg har. Jeg fortalte ham, at det tror jeg ikke, men han siger, at han er ked af det," siger Harry Redknapp ifølge The Sun.
Martin Atkinson forsikrede angiveligt Tottenham-træneren, at han vil blive straffet for fejlen en rum tid endnu.
"Han ved, at han har lavet en fejl, og han siger, at han vil få en dårlig uge," forklarer Harry Redknapp, som slet ikke kan forstår, hvordan bolden blev dømt inde.
"Jeg kan ikke se, hvordan han kan dømme den inde, den er ikke i nærheden af at være over stregen. Det er ikke som om, den har været inde, og nogen har sparket den væk," fortsætter Redknapp. Han tror dog ikke tror, at fejlen blev begået med overlæg.
"Han har bare begået en regulær fejl. Han har ikke gjort det med vilje," siger træneren og forlanger, at fodboldforbundet indfører målteknologi, så dommerne med sikkerhed ved, om en bold har været over stregen eller ej.
"Vi kan ikke blive ved med at have situationer som denne. Vi kan ikke fortsætte på en måde, hvor vigtige beslutninger ikke er korrekte."
Er bolden inde? Bedøm selv...
http://www.youtube.com/watch?v=wH0v0jZT7-w&feature=related
(53 sekunder inde i klippet)
Kilde: The Sun