Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Dommer skal afværge, at vi bliver opslugt af sort hul

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Et sagsanlæg skal stoppe et milliardkroners forsøg, der kan have den uheldige bivirkning, at et sort hul opsluger jordkloden.

8. april 2008 kl. 12:34 Rasmus Karkov
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALIST
Rasmus Karkov
Nyhedsavisen, journalist opdagelse

PC-Planet, journalist

Ugepressen Djursland, chefredaktør

Onside.dk, journalist

Information, red.sek

1998-2002 DJH/Aktuelt/Berlingske Tidende

1992-1994 Rysensteen gymnasium

1990-1991 Christiansha...

Der er en mikroskopisk risiko for, at jorden om ganske få måneder går under, og alt liv ophører. På det tidspunkt har forskere nemlig genskabt vilkårene i universet, som de var ganske kort efter Big Bang. I det kaos kan et sort hul opstå. Det har fået en amerikaner og en spanier til at lægge sag an for at få en dommer til at stoppe forsøget og dermed redde kloden fra undergang.

Faktaboks

CERN, der står bag partikelacceleratoren Large Hadron Collider er blevet sagsøgt i et forsøg på at stoppe acceleratoren inden den kommer i gang. Der er risiko for, at mini sorte huller vil blive skabt i acceleratoren. Sagsøgerne frygter, at jordkloden vil blive opslugt af det sorte hul. Acceleratoren starter i næste måned.

Large Hadron Collider er netop blevet færdig efter 14 års konstruktion og har kostet umådelige milliarder kroner.

Begivenhedshorisonten

Det sorte hul kan opstå, når videnskabsfolk i schweisiske CERN i næste måned trykker på den knap der starter Large Hadron Collider. Det er en 27 kilomter underjordisk ring, der slynger partikler, som er altings byggesten, rundt med en fart lige under lysets. Når partiklerne smadrer mod hinanden vil det være med samme kraft, som da universet blev skabt. Der er en risiko for, at det vil føre til at ganske små sorte huller opstår inde i acceleratoren. Sorte huller findes i universet og har så stor tyngde, at de opsluger alt inden for det, som bliver kaldt begivenhedshorisonten .

Menneskehedens ophør

De to sagsanlæggere frygter, at forskerne i deres vilde jagt på ny viden har overhørt faresignaler i beregningerne af, hvordan det sorte hul opfører sig, og at det derfor opsluger hele jordkloden og bringer alt liv til øjeblikkeligt ophør.

Langt de fleste videnskabsmænd er enige om, at jorden vil overleve selv, hvis et sort hul opstår i acceleratoren. I følge den britiske nobelprismodtager Stephen Hawking, der er manden bag teorien om sorte huller, så vil det menneskeskabte sorte hul fordampe i samme øjeblik, det bliver skabt, fordi det er for lille til at opsuge energi nok til at eksistere.

Dansk risikovurdering

Sikkerhedsrisikoen er også blevet undersøgt flere gange. Blandt andet står den danske professor i fysik ved Aarhus Universitet Jes Madsen bag CERNs interne vurdering af risikoen. Han afviser, at acceleratoren forårsager jordens undergang.

Men de to sagsanlæggere mener, at undersøgelserne grundlæggende er fejlagtige, fordi de tager en lang række præmisser for givent, som muligvis kan være forkerte.

De mener, at der ud over at jorden bliver opslugt af et sort hul, også er risiko for at energiudladningerne i Large Hadron Collider vil få selve universet til at gå i en faseovergang til en helt anden, og ukendt, tilstand end den, det har nu. Hvad det medfører er uvist. En tredje risiko er at der bliver dannet strangelets , som resulterer i strange matter som kan udslette jorden.

Danske fysikere og astronomer har flere gange i Nyhedsavisen afvist risikoen for, at jorden går under, når Large Hadron Collider går i gang.

Det er endnu ikke fastsat, hvornår sagen skal for retten.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
08.04-2008 | 12:59 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
08.04-2008 | 13:00 af Lars Nunnegaard
Bare vi ikke får huller i tænderne. Nå men der er mange måder at bremse grundforskningen på!
 
 
08.04-2008 | 13:16 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
08.04-2008 | 13:26 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
08.04-2008 | 15:26 af Mr. Pedersen
Historien skulle være rigtig nok, men viser bare at enhver idiot kan anlægge sag om hvad som helst...
 
 
08.04-2008 | 17:26 af mikkel
jaja grin i bare.

det lyder for fantastisk til at kunne lade sig gøre at jorden skulle blive opslugt - for utænkeligt.

Meningen er vel af forsøget skal lykkes ?, først tager det en stol, så en videnskabs mand, så hele laboratoriet, hele byen og hullet bare vokser sig større og større.

Hvis ikke det sker med dette lille sort hul, hvad så næste gang når de prøver at gentage forsøget i en lidt større skala.?

Videnskabsmænd er ligeså ambitiøse og ærgerrige som andre mennesker - de formodes at have en stor etisk ansvarlighed og være i besiddelse af de ypperligste egenskaber indenfor menneskelig intellekt.

Så er der masser af eksempler på at det i praksis ikke forholder sig sådan.

- videnskaben opfattes nærmest som vores moderne verdens svar på oraklet, sandheds-bringeren eller tidligere tiders ypperstepræst-

( feks. sagen om medicin forsøg i afrika, bopal ulykken, våben udvikling, tilbageholdte oplysninger for at få godkendelser)
 
09.04-2008 | 08:00 af dennis nielsen
Det kan slet ikke lade sig gøre at jorden bliver opslugt af et sort hul som bliver skabt i sådan en procces. Sorte huller i rummet opstår ved kæmpe masser af meget store stjerner(sole) kolapser under under deres egen vægt (ved deres død osv). Jorden i sig selv har ikke nok masse til at skabbe et vedvarende sort hul. Grunden til at der kan fremkomme et lille sort hul i denne procces er at energien ved partiklerne nå de kolidere er så stor at der kan komme et lille sort hul men det vil dø med det samme da der selv sagt ikke vedbliver den den energi(masse) for at det kan overleve.
 
20.04-2008 | 21:48 af Rikke
Jeg synes det er fuldstændig uforsvarligt overhovedet at overveje et sådant forsøg, hvis der er bare den mindste risiko for jordens undergang.
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites