Facebook forbinder man som regel med venner, chat og billeder. Men i nu kan siden vise sig også at blive brugt til at aftale drab.
Politiet i Colombia undersøger nemlig en mystisk sag om tre dræbte teenagere, hvis navne alle optræder på en liste med 69 navne på Facebook. Det skriver CNN.
En talsmand fra det colombianske politi udtaler, at det stadig ikke står klart, hvad listen betyder, men at den vil blive brugt i den videre efterforskning.
På listen stod der, at personerne ville have tre dage til at forlade byen, Puerto Asis, ellers ville de blive dræbt, og myndighederne siger, at to marxistiske oprørsgrupper kaldet Revolutionary Armed Forces og FARC, samt en kriminel bande ved navn Los Rastrojos hærger i området.
En ny liste med yderligere 31 navne blev offentliggjort i sidste uge, og det fik politiet til at holde et ekstraordinært sikkerhedsmøde om området, hvor choktilstande har bredt sig, skriver CNN.
Facebook har endnu ikke ønsket at kommentere på sagen.