Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Dødsdømt lukkelov truer din ostemand

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Små butikker bliver ofrene for afskaffelse af lukkeloven, frygter HK. Også SF er kede af forlig.

7. maj 2010 kl. 12:28 (opdateret kl. 13:16) Jonas Sahl
SF og HK frygter for de små handlende i provinsen.
SF og HK frygter for de små handlende i provinsen. Foto: Colourbox
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALIST
Jonas Sahl

Journalist på Nyhedsbureauet Newspaq A/S

Hvis alt går efter planen, er lukkeloven en saga blot om to et halvt år.

Det er resultatet af det forlig VKO-samarbejdet og de radikale forhandlede hjem sent torsdag.

Og det får SF til at frygte for din lokale ostepushers liv.

"Det er en skidt aftale for de danskere forbrugere. Det betyder nemlig, at nogle af de butikker, vi er glade for, vores lokale ostehandler eller børnetøjsbutik, de risikerer at lukke. Det betyder også, at de i de små provinsbyer i udkants-Danmark risikerer at lukke. Folk vil søge hen til de store centre, hvor man kan få alt på alle tider af døgnet," siger SF's forbrugerordfører, Pia Olsen Dyhr, til DR Update.

Også de ansatte i butikkerne raser. Især vækker det harme, at politikerne allerede nu har sat dato på, selvom en arbejdsgruppes analyse først ligger klar næste år.

"Det undrer mig, at man samtidig slår fast, at det er bombesikkert, at lukkeloven helt forsvinder. Hvad nu hvis analysearbejdet konkluderer, at der vil skade alt for meget at afskaffe lukkeloven helt?", spørger formand for HK Handel, Jørgen Hoppe.

Som en del af aftalen skal et detailhandelsforum udarbejde anbefalinger til, hvordan de små butikker kan overleve en afskaffelse af lukkeloven.

Men det imponerer ikke SF.

"Forummet vil ikke få nogen reel magt. Det er sådan, at lukkeloven rulles ud i to faser. Først åbner man for åbent på 30 søndage. Bagefter lukker man helt op. Et rigtig godt forum ville kunne evaluere efter første hug," siger Pia Olsen Dyhr.

Eksempelvis forestiller hun sig, at de små erhvervsdrivende kunne få nogle skattefordele, hvis det skulle vise sig nødvendigt.

Dansk Erhverv vælger mere diplomatisk, at bakker op om forummet.

"Det afgørende for os er, at den nye aftale om lukkeloven ikke ændres uovervejet, og at der ikke indføres konkurrenceforvridende tiltag i forbindelse med arbejdet i et detailhandelsforum," siger markedsdirektør Henrik Hyltoft.

Der bliver ofte udtrykt bekymring for de ansattes forringede vilkår, når en afskaffelse af lukkeloven diskuteres. Men den frygt deler man ikke i fagforeningen.

"Vores medlemmer vil ikke pludselig opleve, at deres arbejde bliver umuligt, når man har familie eller lyst til se venner og dyrke fritidsaktiviteter. Det sikrer overenskomsterne. Men jeg frygter, at mange danskere vil blive overrasket af, at mange butikker helt forsvinder. Så i det lys er det ærgerligt, hvis lukkeloven forsvinder," siger Jørgen Hoppe.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
07.05-2010 | 17:27 af Thomas Egeskjold
Du godeste!! Skal vi så til at spise det stive mælk, Arla Kalder ost? Uhyggeligt ! :o/
 
 
07.05-2010 | 21:18 af Kenneth Jakobsen
FORBRUGERNE bestemmer om de små overlever lukkelov eller ej.
Afskaf den helt, uden at erstatte den, med en anden restriktion.

Det rager ikke nogen, hvornår private butikker holder åbent!.
 
08.05-2010 | 07:31 af Benny
Jeg fater ikke den politik.Vade med børn famillier søndag er en vile dag vor man hygger sig så skal man ikke splite det ad ved at den en part skal tvinges ud at arbejde.Hvad med enlige, kan man få børnene passet i en børnhave nej de har ikke åben for der skal man spare så det har samfunet ikke råde til. Og skal man hyre en barnepige så ryr den gevinst at tag på arbejde. Nej stop det kan de butikker ikke overleve uden de søndag så luk dem.
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites