I weekenden døde et ungt par i en tragisk ulykke, da de ville tage et bad, hvor vandstrålerne var strømførende.
Men nu viser det sig, at de ikke er de eneste, som har været offer for et livstruende strøm-bad, skriver den svenske avis Aftonbladet.
Yderligere en svensk turist er død af strøm-bad og flere har været ud sat for den dødelige vandførende strøm, der husere i ferieparadis, hvor mange danskere holder ferie.
I 2007 døde den 34-årige svenske turist Robert Karlsson af strøm, da han ville tage et bad på sit hotel i den Thailandske ferieby Patong.
Og så sent som i julen gik det ud over en svensk familie, der var på ferie i byen Ao Nang i Thailand. Her fik familiens to søstre Mikaela og Sofia et elektrisk stød fra vandhanen i deres badeværelse.
Heldigvis var strømmen ikke nær så kraftigt, så pigerne slap med livet i behold og en ordentlig forskrækkelse.
I december sidste år var strømførende vand skyld i, at en kvinde fløj to-tre meter i gennem luften og var tæt på at dø, da hun var på ferie med sin kæreste på Kata Beach på Phuket.
Den kvindelige turist ville fylde en jacuzzi med vand, og da hun stak hånden ned i vandet for at mærkede temperaturen, fik hun sig et så kraftigt stød, at hun blev kastet flere meter væk.
"Jeg troede virkelig, at jeg skulle dø," siger Marita Sandberg til avisen.
Kilde: Aftonbladet