At få appetit ude og spise hjemme er et godt dansk udtryk. Men det gælder mere for vores partner end for os selv.
En tredjedel af alle har nemlig været deres ægtefælle eller kæreste utro, mens en ny måling viser, at fire ud af ti danskere, synes, det er uacceptabelt at have sidespring. Det skriver Kristeligt dagblad.
Det dobbetlmoralske forhold til engangsaffærer er ikke nødvendigvis udtryk for moralsk forfald.
"Vi har en masse visioner og idealer, men vi er skrøbelige og har derfor svært ved at leve op til dem," fortæller psykolog Per Schultz-Jørgen, der har været med til at udarbejde undersøgelsen.
Til at forstærke billedet om dobbeltmoralen er, at danskerne i undersøgelsen også svarer, at troskab er den absolut vigtigste faktor i et parforhold. Halvdelen sidestiller ægteskab med forudsætning for lykke.
Målingen er foretaget af Den Danske Værdiundersøgelse.
Kilde: Kristeligt Dagblad