Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
Artiklen er skrevet af
Udgivet tirsdag den 31. aug. 2010, kl. 15:07
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this
Laurent Fignon nåede at vinde to Tour de France-sejre. Men han kunne ikke vinde over kræften.
Laurent Fignon nåede at vinde to Tour de France-sejre. Men han kunne ikke vinde over kræften. (Foto: Robert Pratta / Scanpix)

Dobbelt Tour-vinder død

Den karakteristiske franskmand Laurent Fignon er død af lungekræft. Han nåede at vinde Tour de France to gange.

En af Tour de Frances store profiler, Laurent Fignon med det lange hår og briller, er død, 50 år gammel.

Franskmanden tabte kampen til kræften.

For blot et år siden sagde han:

"Der er cancer i bugspytkirtlen, så jeg ved ikke, hvor lang tid, jeg har tilbage. Jeg ved ikke, hvad der vil ske, men jeg er optimistisk. Vi vil kæmpe, og vi vil vinde kampen," var Laurent Fignon ude at sige til medierne den 11. juni sidste år.

Men det var et kapløb med døden, han ikke kunne vinde. Han har selv koblet sit dopingmisbrug sammen med kræften. Han blev testet dopingpositiv i 1989 og sagde senere om sit misbrug:

"På den tid tog alle doping".

Den karismatiske cykelrytter gik også under øgenavnet 'Professoren' på grund af sine briller og sit lange hår, som ofte var i hestehale. Det var og er et noget usædvanligt look som professionel cykelrytter.

Fignon nåede som 22-årig at vinde Tour de France i 1983. Året efter gjorde han nummeret efter og blev dobbelt Tour-vinder. Han var allerede på forhånd kåret som vinder af det tredje løb, men tabte det med otte sølle sekunder, hvilket han også blev kendt for.

Giro d'Italia i 1984 blev hans sidste store sejr i cykelverdenen.

 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.