
Del på Facebook
JOURNALIST
Niels Kristian Holst
Journalist
- Nyhedsredaktør på Avisen.dk fra marts 2007-
- Jourhavende på DNY fra august 2006 til marts 2007
- Reporter på metroXpress fra september 2001 til august 2006
- Reporter på Ritzaus Bureau fra maj 2001...
Familievenlige Disney har højst overraskende valgt ikke at fyre stjernen fra seersuccessen High School Musical , Vanessa Hudgens.
Her giver Vanessa Hudgens den i rollen som Gabriella, men da der pludselig dukkede billeder af den 18-årige teenage-stjerne op på nettet, som naturen har skabt hende, var det ventet, at Disney ville fyre hende for at bevare selskabets velplejede image.
I stedet har Disney altså valgt at forlænge kontrakten med hende og endda give hende en klækkelig lønforhøjelse, skriver flere amerikanske medier.
Dermed er besætningen til den tredje High School Muscial -film med karakterne Gabriella og Sharpay på plads. Hudgens ventes at sætte sin signatur på den nye kontrakt i den kommende uge, skriver Usmagazine.com.
De intime billeder af Vanessa Hudgens viser hende blandt andet posere helt nøgen på sit soveværelse til ære for sin kæreste Zac Efron, mens hun på et andet ses sammen med en veninde med tungerne langt ude af munden. Hudgens har beklaget sin optræden, og det belønnes altså nu med en lukrativ kontrakt med Disney.
NYHEDSBREV
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores
forretningsbetingelser.