Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Diskotek opfordrer unge til sex på dansegulvet

Start et spil på Spigo.dk
Spil

En flaske sprut for at smide tøjet og dyrke sex på dansegulvet foran diskotekets øvrige gæster. Sådan lyder opfordringen fra diskotek i Nykøbing Falster

29. april 2008 kl. 10:48 Sara Zankel
AppleMark
AppleMark
Del på Facebook

Diskoteket The Plaze i Nykøbing Falster har flere gange opfordret helt unge gæster til at dyrke sex på dansegulvet. Opfordringen kommer fra diskotekets DJ og fra nyhedsbreve, der sendes ud til de unge. Det skriver folketidende.dk

- DJ en råbte over mikrofonen, at de første til at dyrke sex i skummet ville vinde en flaske sprut. Det var der så flere, der gjorde, og en pige vandt flasken, siger 16-årige Anja Frederiksen, der jævnligt besøger diskoteket, til folketidende.dk

Ifølge Anja Frederiksen er hovedparten af diskotekets gæster under 18 år. Diskoteket er især kendt for sine skumfester, hvor der sprøjtes skum ud på dansegulvet, som de unge kan danse i.

Men skummet er ikke kun til at danse i.

Diskoteket skriver i deres nyhedsbrev:

- Husk, hvem ved, hvad der kan ske i skummet. Husk også, jo frækkere du er påklædt, jo mere opmærksomhed kan du få, klipklapper og g-streng er også tilladt denne aften:-) If you want sex it s ok too:-),
står der blandt andet i nyhedsbrevet.

Virkelig klamt  

Det overskrider de unges grænser.

- Jeg synes, det er virkelig klamt, at de opfordrer til de her ting. Jeg synes ikke, det er sjovt at være der, når folk ligger og har sex i skummet, siger Pernille Wiid på 16 år til folketidende.dk

Også kommunens SSP- medarbejdere ryster på hovedet over teenagesex på et diskoteksgulv.

- Jeg mener, at indehaveren af The Plaze har et stort forklaringsproblem, når han opfordrer 16-årige til at dyrke offentlig sex. Det er moralsk uansvarligt, især når de ved, at de har at gøre med et forholdsvist ungt publikum, siger Jens Tang Holbek, SSP medarbejder i Guldborgsund Kommune.   

Men det er kun for sjov, mener ejeren af diskoteket, der dog i fremtiden vil være mere forsigtig.

- Jeg har nu bedt vores promotere og DJs være mere opmærksomme på hvad de siger, og hvad de skriver, når de markedsfører vores events fremover, siger indehaver af The Plaze Peter Marquardsen.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
29.04-2008 | 11:37 af Slet Mig
nypuritanisme..
 
29.04-2008 | 12:20 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
29.04-2008 | 15:11 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
29.04-2008 | 15:38 af hejhejhej
Der er ytringsfrihed og DJ en kan sige lige hvad der passer ham... Og hvis de unge er så løse på tråden og vil knalde offentligt for en flaske sprut, så er det nok ikke diskotekets skyld
 
29.04-2008 | 18:12 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
29.04-2008 | 18:34 af Peter Marquardsen
Hej, den her historie er altså PUMPET op til det helt vilde, I får liiiige vores version også her forneden:

Mvh Peter, direktør for The Plaze

NB: Gæsterne var mellem 16 og helt op til 30 år og der blev IKKE opfordret direkte til sex, det var part af lidt gimmick-sjov det blev sagt !

___________________________________________________

Opfølgning til artiklen ”Diskotek opfordrer til sex på dansegulvet”

Jeg kan ikke lidt lade være med at smile lidt inden i mig selv, når jeg læser mandagens udgave af Folketidende. Man må sige at der er kommet en saftig historie ud af vores 2 sidste skumfester på vores diskotek The Plaze i Nykøbing F.

Lad mig allerførst understrege, at det er ikke vores idégrundlag med festerne at opfordre til sex på dansegulvet. Oplevelsen som de 3 unge beskriver er overdreven efter vores mening, og skal tages ud af en større sammenhæng. Jeg har siden i går nu fået drøftet sagen med vores DJ, og det der er tale om var en konkurrence hvor man skulle danse sexet i skummet, for så at vinde billetter til vores næste skumfest. I kampens hede og får at gejle folk endnu mere op brugte DJen imidlertid formuleringen ”sex i skummet”, hvilket jeg naturligvis skal beklage (Djen har fået at vide at han skal tænke over hvad ord, der bliver brugt). Mig bekendt er dog ingen der har haft decideret sex til vores skumfester indtil nu. Vi har da set folk være kærlige og kysse, men det er efter min mening da helt almindeligt på et diskotek, da det tit er her man finder sin partner.

Der er til gengæld ingen tvivl om at der er noget eksotisk ved festerne, som vi på Plaze har fået inspiration fra de store diskoteker i Spanien og Italien. Folk har ikke meget tøj på, og ja det går da heftigt for sig, når først skummet vælter ud på det publikum, der ønsker at tage del af herlighederne. Indtil nu har vi dog kun haft en masse glade unge mennesker, der har set frem til næste fest – men det er da klart at vi ikke kan tilfredsstille alle. Jeg undres dog iøvrigt over at de pågældende 3 unge mennesker møder op til vores anden fest, hvis de til første arrangement havde en så ubehagelig oplevelse, som de beskriver til Folketidende.

Plaze med mig som bestyrer er i byen for at folk skal feste under ordnede forhold. Vi er stolte over vores diskotek som er et af landets største og mest kendte, og det synes jeg vitterlig også alle andre

i Nykøbing F skulle prøve at være. Siden vores start for snart 3 år siden har den ene stjerne og internationale DJ efter den anden sat Nykøbing F på festkortet, i denne måske vel nok så i forvejen kedelige by for de unge, så kulturelt mener jeg vi gavner byen meget med så flot et sted som Plaze.

Vi har iøvrigt arbejdet hårdt for at nedbringe volden på diskoteket (læs tidligere artikler i folketidende om Plaze), og det er lykkedes så godt at vi er gået fra at have vold hver weekend på diskoteket siden sommeren 2007- stort set indtil nu ikke har haft ballade. Vi har også gjort alt hvad der står i vores magt for at forbyde hårde stoffer, og holde dealere og ballademagere væk fra stedet. I denne uge har jeg iøvrigt indkaldt til møde med SSP folkene, så vi kan få et tættere samarbejde, og tale om fremtidige planer.

Bliver man stødt over nogle af de koncepter vi kører, måden vi markedsfører det på eller det, der bliver sagt i nattens hede i mikrofonen - er man mere end velkommen at kontakte mig. Direkte mudderkast i pressen med fjollede beskyldninger mener jeg dog er en forkert måde at gribe tingene an på. Det er klar vi til gengæld skal overholde spillereglerne og lytte.

Til sidst synes jeg alle vi som er lidt oppe i årene skal huske på at vi alle engang også har været unge, og hvad vi dog ikke fandt på af sjove ting dengang ... Vores idégrundlag er at de unge skal feste under ordnede forhold, men de skal ikke være forhindret i at have det sjovt, for så ender de bare ude på gaden med hærværk og vold til følge. Hvis ikke vi havde Plaze i byen, hvor skulle de unge mennesker så gå hen, jeg tror næppe vi får dem til at blive hjemme, og holde mor og far i hånden ...? Fester man derimod under ordnede forhold, er vi nået et langt stykke.

Peter Marquardsen

Direktør, The Plaze
 
30.04-2008 | 06:42 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
30.04-2008 | 11:30 af hejhejhej
til bahumbaba...

Nå.. så vi må godt kalde en hel religions profet for terorist men ikke sige til et par unge at de kan knalde af egen fri vilje?

Nu må I lige tage jer sammen... Ytringsfrihed skal ikke kun være suværent, når det passer vores lille danske holdning bedst... Ytringsfrihed er ytringsfrihed og så kan de snotungers forældre tage vare på dem...
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites