Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
Artiklen er skrevet af
Udgivet fredag den 27. aug. 2010, kl. 22:45
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this
Feriepengene er en god forretning for arbejdsgiverne i omkring halvandet år fra du optjener dem til du holder ferie og får dem udbetalt
Feriepengene er en god forretning for arbejdsgiverne i omkring halvandet år fra du optjener dem til du holder ferie og får dem udbetalt (Foto: Colourbox)

Dine feriepenge er din direktørs kassekredit

Din chef har stor glæde af dine feriepenge. Imens mister du selv renterne, men du skal ikke regne med af få hjælp fra din fagforening.
Haps, haps...her spiser jeg min hat.
Ifølge Anders Samuelsen er Joachim B. Olsen den politiker i Danmark, der har læst flest rapporter om politik. Det kræver mange vågne timer, men koffeinpiller er ulovlige herhjemme, også selvom Joachim B. Olsen reklamerer for dem. Her i reklame for Bodylab, der sælger koffeinpiller på nettet.
"Sænk skatten," siger Simon Emil Ammitzbøll fra Liberal Alliance. Og det gav ham så røde øjne.
Gratis medlemsskab

En virksomhed uden medlemsskab af en arbejdsgiverforening skal indbetale medarbejdernes feriepenge til ATP.

En virksomhed, der er medlem, må beholde medarbejdernes feriepenge fra de optjener dem, og til de skal have dem udbetalt. Det giver en stor 'ferie-kassekredit.'

En virksomhed kan både få renter og trække på 'ferie-kassekreditten' i stedet for at låne i banken.

Det har DI regnet ud, at virksomheden kan tjene 0,26 procent af medarbejdernes løn på.

Tilfældigvis er kontingentet til DI sat til 0,28 procent af medarbejderes løn.

Altså et nærmest gratis medlemsskab betalt af medarbejdernes feriepenge.

Dine surt optjente feriepenge er ikke bare din direktørs gratis kassekredit. Du går også glip af renterne - omkring 600 kroner om året.

Det er resultatet af en ældgammel studehandel mellem arbejdsgiverne og fagbevægelsen.

Afskaf den formynderiske feriekortordning, lyder det nu fra Anders Samuelsen fra Liberal Alliance.

”Den aftale er en uskøn alliance mellem arbejdsgivere og arbejdstagere, der gør, at den enkelte lønmodtager ikke får sine feriepenge selv,” siger Anders Samuelsen, der vil stille et lovforslag om en ændring snarest.

Kassekredit på 781.250 kroner

I følge ferieloven skal en virksomhed indbetale medarbejdernes feriepenge til ATP hver tredje måned.

Men studehandlen mellem arbejdsgiverne og fagbevægelsen betyder, at virksomheder, der har meldt sig ind i en arbejdsgiverorganisation og tegnet overenskomst, må beholde medarbejdernes feriepenge, til de holder ferie et år til halvandet senere.

For en virksomhed med 25 ansatte med en årsløn på 250.000 og dermed 31.250 kroner i feriepenge, giver det en gratis kassekredit 781.250 kroner.

Derudover går lønmodtagerne glip af de renter, som feriepengene trækker. Med en løn på 250.000 kroner og to procent i rente er det omkring 600 kroner ved at have dem stående et år.

I lommen på baglandet

Anders Samuelsen mener, at både højre- og venstrefløjen er i lommen på deres bagland, og derfor har ladet ordningen køre til skade for lønmodtagerne.

”Der er to store organisationer, der er blevet enige om, det er en fordel for dem, og så er der en masse uorganiserede almindelige arbejdere, der taber på det, og ikke har noget talerør,” siger Anders Samuelsen.

LO og DA: Ordningen er til alles fordel

LO og Dansk Arbejdsgiverforening (DA) er da også enige om, at aftalen kører gnidningsløst, fungerer godt og er til alles fordel.

"Hvis man sætter pengene ind på en konto til den enkelte, ville renterne alligevel blive spist op af administration," siger Flemming Dreesen, ansættelsesretschef i DA.

I LO mener næstformand Lizette Risgaard, at feriekontoordningen er en fordel for lønmodtagerne, fordi de får udbetalt deres feriepenge og får afholdt den ferie, de er berettiget til.

”Så længe ordningen på den måde kommer lønmodtagerne til gode, så lever den op til de krav, vi stiller,” siger hun.

Lizette Risgaard vil dog ikke afvise at se på en ændring, men mener DA og regeringen vil være imod. DA mener på sin side, at aftalen er en fordel for fagbevægelsen, fordi de uafhentede feriepenge ryger i feriefonde og bliver brugt til sommerhuse, som medlemmerne kan leje billigt.

Tidligere beregninger fra Finansministeriet har vist, at også statskassen taber, hvis lønmodtagerne alle skal have deres penge udbetalt selv, nemlig omkring 10 milliarder i tabte skatteindtægter.

 

28.08-2010 | 04:04 af Allan Nielsen
Jeg er ligeglad med deres studehandler, selvom jeg ikke er jurist, vil jeg sige der skulle være en rimelig chance for, at vinde en retssag på den her.
Hvis ikke i højesteret, så ved EU-domstolen.
28.08-2010 | 04:11 af Allan Nielsen
Og de 10 milliarder til skattefar, er også lige meget, der bliver betalt rigelig i skat i dette land.
De penge kan man finde, ved at smide de samme afgifter på, slik og sodavand, som vi andre er tvunget til at betale på tobak.
28.08-2010 | 11:39 af Kenneth Jakobsen
Væk med den ordning!

Jeg behøver ingen værge, til at holde mine penge for mig. Hvis jeg hellere vil arbejde, end holde ferie må det være mit valg. Og der er SLET ingen som skal stjæle, mine ubrugte feriepenge ligegyldigt formålet.
28.08-2010 | 19:29 af Thomas Egeskjold
sjovt nok meget enig. :O))
 
28.08-2010 | 13:27 af Verner Andersen
Studehandel jovist og den gik ud på at feriepengeprocenten kunne hæves, mod at arbejdsgiverne
kunne administrere ordningen og benytte denne som "kassekredit" Modsat ville vi i dag være nødt til at nøjes med 8-10% mod idag 12,5% Dermed en win-win situation. Men i øvrigt vil ordningen minimeres på længere sigt, da flere og flere får funktionærlignende ansættelse.
Så er det da dailit at se superliberalisten Anders Samuelsen kærer sig så gevaldigt om lønmodtagernes tarv. Det skulle vel aldrig hænge sammen med han ønsker fagforeningerne kørt ind på et sidespor og så indføre Thatcherisme i DK?
28.08-2010 | 13:50 af Allan Nielsen
Fagforeningerne har kørt sig selv ud på et sidespor, ved at bekende farve, alle har altid vidst de var røde, men nu siger de selv hvor røde de er.
Og det er dejligt, for det har gjort at fagbevægelsen dag, for dag, mister flere, og flere medlemmer haha.
27.09-2010 | 11:17 af Per Salting
Når folk vælger at sparer 12.000 i året fordi de ikke mener at de vil være medlem af en fagforening, så er et rentetab på 600,- til at overse. I øvrigt er mange at disse funktionæransatte så kun har problemet hvis de skifter arbejdsplads, da de elles er ansat med fuld løn under ferie.

Tidligere stod pengene, f.eks. for murer i murenes fagforening. En fortrinelig løsning, for så kunne a-kasserne og være med til at sikre at der vitterlig blev holdt ferie, og ikke som i dag hvor man blot kan skrive under på om man holder ferie eller ikke.
20.01-2011 | 11:06 af stig andersen
thja pengene er nu engang vores så lad os da også få den fulde gevinst af dem.
ALLE FERIEPENGE SKAL FORVALGTES AF FERIEKONTO OG ubenyttet midler skal efter ferieperiodens udløb indsættes på vore atp konto
ingen smarte politiker eller forretnings folk skal kunne bruge dem
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.