Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Din varmeregning stiger voldsomt

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Regeringens energiudspil vil koste almindelige parcelhusejere op mod 8.000 kroner ekstra om året på varmeregningen i 2020.

18. jan. 2012 kl. 08:25 (opdateret kl. 08:59) Jakob Krarup Bjerregaard
Venstres energiordfører, Lars Christian Lilleholt, kræver store justeringer af regeringens energiudspil, hvis Venstre skal med i forliget.
Venstres energiordfører, Lars Christian Lilleholt, kræver store justeringer af regeringens energiudspil, hvis Venstre skal med i forliget. Foto: Carsten Andreasen / POLFOTO
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALIST
Jakob Krarup Bjerregaard

Det er din fremtidige varmeregning, der er i spil, når Folketingets partier i dag mødes til forhandlinger om regeringens energiudspil, skriver 24timer.

Regeringen vil øge energiafgifterne med 5,6 milliarder i år 2020. Det koster en almindelig parcelhusejer med oliefyr ekstra 6.600-7.900 kroner på varmeregningen i 2020, mens en parcelhusejer med gasfyr slipper med 4.700 kroner ekstra om året. Fjernvarmekunder slipper med 2.000 kroner ekstra om året.

Afgiftsstigningerne koster en husstand cirka 2.000 kroner ekstra om året, hvad enten man fyrer med olie, gas eller fjernvarme. Dertil kommer de almindelige prisstigninger på olie og gas, som vil få varmeudgifterne til at stige voldsomt.

Venstres energiordfører, Lars Christian Lilleholt, kræver store justeringer af regeringens udspil, hvis Venstre skal med i forliget.

Foto: Se hvad der suger din elregning i bund

"Ganske almindelige danskere er i forvejen spændt hårdt for økonomisk. Regeringen har vedtaget øgede afgifter på fem milliarder kroner i finansloven, og nu vil den så lægge energiafgifter på 5,6 milliarder kroner oveni, som vil give en ekstra varmeregning på 2.000 kroner om året for en almindelig parcelhusejer. Det er økonomisk uansvarligt," siger Lars Christian Lilleholt til 24timer.

Klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) har signaleret, at regeringen er klar til at justere på sit energiudspil for at sikre et bredt forlig.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites