At smil og latter smitter er alment kendt, men at nogle mennesker også kan have en mere smilende stemme end andre, er måske ikke helt så oplagt.

Det har forskere ved University of Portsmouth fundet ud af i et nyt studie, hvor de har undersøgt, om vi kan høre forskel på, hvilken slags smil et ansigt er fortrængt i.

Hovedforfatteren bag studiet, Amy Drahota, optog interviews med 50 mennesker på bånd. I interviewet skulle forsøgspersonen konsekvent svare, jeg gør det om sommeren ligegyldigt hvilket spørgsmål, intervieweren stillede forsøgspersonen.

I begyndelsen af interviewet blev stillet spørgsmål såsom solbader du nogen sinde? eller nøgenbader du ?, men efterhånden blev spørgsmålene mere og mere mærkelige - med en temmelig grinagtig, ofte lidt pinlig eller helt bizar dialog til følge, så forsøgspersonerne ikke kunne undgå at smile. Det kunne for eksempel være hvor ofte går du i bad ? eller onanerer du? .

Forskerne havde også optaget forsøgspersonerne på videobånd og kategoriseret deres smil i fire forskellige typer. Man mener dog, mennesker har omtrent 50 forskellige typer smil, lige fra at udtrykke triumf, bitterhed til ægte glæde.

Når de spillede optagelserne for en ny gruppe mennesker, som kun kunne høre interviewene, var de alle i stand til at høre forskel på, hvilken type smil, der var tale om - for eksempel om det var et frit og ægte smil, hvor der var smilerynker om øjnene, eller om et var et smil, personen prøvede at holde lidt tilbage.

»Når vi hører folk snakke opfatter vi alle mulige hints, selv ubevidst, som hjælper os med at fortolke personen. En stemme indeholder adskillige lydkaraktertræk,« siger Amy Drahota.

Sur grimasse 

Hvorvidt forsøgspersonenerne så synes, at svarene bliver mere og mere grinagtige, fordi de allerede smiler, er et godt spørgsmål. Det fænomen har forskere ifølge den britiske psykologiprofessor Richard Wiseman undersøgt. En gruppe forsøgspersoner blev bedt om at holde en blyant mellem tænderne og sørge for, at læberne ikke rørte den, så deres ansigt blev tvunget ud i en smile-grimasse, mens de læste en vittighedstegneserie. En anden gruppe skulle holde om enden af blyanterne med læberne, så de frembragte en mere sur grimasse, mens de læste.

Det viste sig, at de som havde blyanten mellem tænderne og havde et noget anstrengt smil på læberne grinede langt mere af vittighederne end den anden gruppe. Så smiler man fordi man er glad - eller bliver man glad af at smile?

Amy Drahotas forskning er nu ikke ren gøgl og ballade. Resultaterne kan nemlig blive meget nyttige for udviklingen af for eksempel tale-genkendelsesprogrammer, robotter og computerspil, når de følelsesmæssige finesser i stemmen bliver kortlagt.