Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Din bank kan krakke i 2013

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Finanstilsynet er på mærkerne over for 23 bankers forretningsmodel. De risikerer at "køre ud over kanten" i 2013.

7. okt. 2011 kl. 09:48 Kristian Østerby Jepsen
23 danske banker kan komme i store vanskeligheder om få år.
23 danske banker kan komme i store vanskeligheder om få år. Foto: Colourbox
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALIST
Kristian Østerby Jepsen

Journalist på Nyhedsbureauet Newspaq A/S

Mere end hver tredje danske bank eller pengeinstitut er så risikabelt drevet, at de risikerer at køre galt inden for de næste år. Det skriver Politiken fredag.

"Det handler simpelthen om, at vi er i tvivl om, hvorvidt forretningsmodellen er holdbar. Hvis vi føler, at banken løber for store risici, som skal adresseres nu og her, vil vi typisk påpege det som en risikooplysning," forklarer direktør i Finanstilsynet Ulrik Nødgaard til avisen.

Finanstilsynet har uddelt en alvorlig advarsel i form af en såkaldt risikooplysning til 23 banker det seneste halvandet år.

De 23 banker er så afhængige af de såkaldte individuelle statsgarantier, som blev givet sidste år, at de risikerer at "køre ud over kanten med et brag i 2013", hvor de nuværende garantier ophører.

Nationalbankdirektør Nils Bernstein siger til Politiken, at hovedårsagerne til de danske bankkrak var alt for aggressive forretningsmodeller og dårligt kredithåndværk i bankerne.

Foto: Se de danske millionær-kendisser her

De berørte banker er bl.a. FIH Erhvervsbank, Aarhus Lokalbank, Cantobank og BRFkredit Bank.

Kilde: Politiken

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
07.10-2011 | 10:55 af winnie eldrup
Staten uddeler blot BANKPAKKE SEKS - BANKERNE KAN ROLIGT SOVE/SNYDE VIDERE
Ingen restrektioner der
 
07.10-2011 | 11:03 af leif rasmussen
Besæt Børsen!
Det er på høje tid, at vi får en dansk afdeling af "Occupy Wall Street", bankerne har malket os så længe, at der er begyndt at komme blod.
 
07.10-2011 | 11:25 af winnie eldrup
Der startede en en LILLe variant af Occupy Wall Street herhjemme (storkespringvandet) men der mødte kun ti op.
De har så oprettet en FB side.........
 
07.10-2011 | 12:25 af gitte rasmussen
Grækenland går bankerot i November.Bankerne malker skatteyderne til der ikke er flere penge. Vi kommer til at opleve en krise der er meget større end folk tror.
 
 
07.10-2011 | 12:36 af Lars Nunnegaard
Det er indlysende at krisen er mere dyb end vi har fået fortalt.
Jeg har et Deja Vue fra 1929, hvor man også blev ved med at tale krisen væk, men dengang som nu blev den værre og værre og endte med en Verdenskrig.
 
 
07.10-2011 | 13:08 af gitte rasmussen
Advarselslysene blinker, alarmerne hyler. Kapitalens bunkers er under beskydning. Betonstøvet drysser ned over rådvilde officerer, der styrter rundt i børskorridorerne. Generalstaben holder møde på møde i IMF, Verdensbanken og G20, uden at kunne finde nogen udvej.

Kapitalismen er nemlig under beskydning fra kapitalen selv. Den internationale økonomiske borgerkrig raser. Og generalerne ryster. Der er nemlig tegn til mytteri blandt fodfolket – arbejderklassen og den arbejdende befolkning. De er ellers udset til at blive skubbet frem i forreste række som kanonføde i den økonomiske verdenskrig, hvis udbrud de hverken har lod eller del i. Oprøret raser i Grækenland og Italien. Her vil folket ikke vil lade sig skyde ned af nedskæringsgranater, blot fordi generalerne truer med, at landet ellers vil blive udsat for et stormløb mod dets statsobligationer og banker.

Aktiekurserne verden over er igen i frit fald. Krisen er ikke slut, den skærpes dag for dag. Spørgsmålet er:Hvem skal betale?

Herhjemme er statskassen tømt af skattelettelser til landets rigeste lønmodtagere. Alene bankdirektører har fået op mod en halv million om året på den konto. Det fik de med den begrundelse , at de nok ville købe lidt flere danske varer – og arbejde lidt længere! Arbejdsløse og ældre nedslidte er sat til at betale gennem forringelser af dagpenge og efterlønsordninger, med besked på, at Danmark er i krise, og den må vi alle være med til at betale.

Nogle af partierne bag den kommende nye regering er kommet med et lille, forsigtigt forslag om, at Danske Bank og den øvrige finanskapital også skal betale en smule af omkostningerne. Men straks får de stukket i næsen, at den regning bare vil ende hos bankkunderne, altså os alle sammen. Når de pipper om millionærskat, kan finanskapitalens betalte økonomer fortælle, at selvejende direktører blot vil undgå skatteforhøjelsen ved at hæve profitten som dividende i stedet for løn. Vi skal få den opfattelse, at det er krop­umuligt at lade dem, der har skabt krisen, betale dens omkostninger.

Og som et mantra lyder det hele tiden: Det vil koste på Danmarks konkurrencedygtighed. Vi skal kort sagt konkurrere med andre kapitalistiske landes arbejdere om at gøre »vores egne« kapitalister mest konkurrencedygtige.

Men samme besked får arbejderne i alle kapitalistiske lande. Også her skal de bruges som krisens kanonføde. Arbejderklassen kan kun vinde ved at gøre mytteri mod rollen som fodfolk i kapitalens internationale økonomiske borgerkrig, nægte at være kanonføde og i stedet vende våbnene mod det system, der vil have os til at myrde den kollektive solidaritet og velfærd i kapitalens og konkurrenceevnens navn.
http://arbejderen.dk/content/g-r-mytteri
 
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites