Dansk industri er lunkne over for unges stigende interesse for at sige Nihao og zàijiàn
Kinesisk er nemlig så svært at lære, at det ifølge forskningspolitisk chef i DI Charlotte Rønhof , ikke nødvendigvis er besværet værd.
”I Kina fokuserer man så meget på samarbejdet med Vesten, at de er meget hurtigere til at lære engelsk, end vi er til at lære kinesisk,” siger Charlotte Rønhof.
Tre gange så mange gange
Tal fra den Koordinerede Tilmelding viser, at unges interesse for at læse kinesisk er steget to til tre gange på fire år.
I 2008 søgte 61 ind på Københavns Universitet. Det tal var i 2011 steget til 199. I Aarhus søgte 56 ind i 2008. I år lagde 132 studerende billet ind på studiet.
Fagkonsulent i Undervisningsministeriet, René Bühlmann, mener i modsætning til DI, at tiden ikke er spildt. Man også lærer noget om kinesisk kultur, når man lærer sproget, påpeger han.
Kulturforståelse er vigtigt
”Kulturforståelse er meget vigtigt i erhvervslivet især når der samarbejdes med kineserne. Deres kultur bygger meget på venlighed, tiltale og hierarki”
René Bühlmann mener også at det er en sandhed med store modifikationer at kineserne er hurtigere til at lære engelsk end vi er til at lære kinesisk.
” Jeg var med en delegation fra Undervisningsministeriet i Kina for at se på deres engelskkundskaber. Langt størstedelen kunne ikke en stavelse engelsk, når vi bare kom et par kilometer ud for Beijing”
Lær de nære sprog først
Dansk Industri opfordrer unge til i første omgang at lære de nære sprog.
”Engelsk, tysk, fransk og hvis man så har mod på et ekstra fremmedsprog, kunne det være relevant med kinesisk,” lyder det fra Charlotte Rønhof.
Men de unges interesse for at lære kinesisk stiger støt. Sproget er nu det største af de ”små” fremmedsprog, herunder blandt andet japansk og koreansk.
”Mindst en gang om ugen får jeg en opringning fra en ung der vil vide hvor man kan læse kinesisk” lyder det fra René Bühlmann
|
Københavns Universitet |
Aarhus Universitet |
|
Ansøgere |
Optagne |
Ansøgere |
Optagne |
| 2008 |
61
|
26 |
56 |
16 |
| 2009 |
87 |
40 |
51 |
31 |
| 2010 |
161 |
53 |
89 |
34 |
| 2011 |
199 |
52 |
132 |
34 |
| Kilde: Den Koordinerede Tilmelding |
Han mener, at de unges stigende interesse for sproget, skyldes at de følger med i hvad der sker i Kina.
Det er godt, for de unge skal forberedes til at gå fra en uddannelse og ud på arbejdsmarkedet, hvor der er en stor global konkurrence.
Gymnasieelever lærer også svære tegn
”En grund til at lære kinesisk er at man skal være klar på at møde andre kulturer på det globale marked” siger René Bühlmann.
Flere danske gymnasier har kinesisk på skemaet. En af dem er Ørestad Gymnasium, hvor 18-årige Tine Priisholm har kinesisk to til tre gange om ugen.
Hun læser primært kinesisk for senere at lære japansk. Men hun er opmærksom på, Kinas rolle i verdenssamfundet.
”Vi kan ikke komme uden om, at Kina er en blomstrende økonomi, hvis den da ikke allerede er i fuld flor. Jeg tror, det er vigtigt at kunne kommunikere ordentligt med dem, hvis man vil lave forretning med dem. Ikke bare sprogligt, men også ved at forstå deres kultur og normer,” siger hun.
Naja Bendorff går i 3.g på Ørestads Gymnasium og er i praktik på Avisen.dk