Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Skovs afskedssalut: Fagbevægelsen er for svag

Start et spil på Spigo.dk
Spil

En stærk fagbevægelse er også i arbejdsgivernes interesse, siger Hans Skov Christensen. Ellers mister den danske model sin berettigelse, og politikerne overtager kontrollen med arbejdsmarkedet.

18. nov. 2010 kl. 09:00 Morten Bruun
Som direktør og chefforhandler i Dansk Industri siden 1992 har Hans Skov Christensen mødt et hav af faglige ledere. På falderebet af sin egen karriere har han masser af ros til overs for modparten.  Jan Sommer
Som direktør og chefforhandler i Dansk Industri siden 1992 har Hans Skov Christensen mødt et hav af faglige ledere. På falderebet af sin egen karriere har han masser af ros til overs for modparten. Foto: Jan Sommer
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Hans Skov Christensen, afgående direktør for Dansk Industri (DI), er bekymret for de faldende medlemstal i fagbevægelsen.

Den udvikling kan være dødsstødet til de kollektive aftaler på arbejdsmarkedet, som i stedet vil blive styret af politikerne.

Det perspektiv huer ikke Hans Skov Christensen, som derfor ønsker en stærk fagbevægelse.

”Hvis den danske model skal bevare sin legitimitet, er det nødvendigt, at fagbevægelsen holder fast i medlemmerne,” siger han.

”Jeg oplever stadigt flere virksomheder, hvor der slet ikke rejses krav om aftaler, fordi fagforeningen ikke findes på arbejdspladsen. Hvis den tendens fortsætter, bliver det sværere og sværere for arbejdsgivere og lønmodtagere at undgå politisk indblanding i arbejdsmarkedet,” siger Hans Skov Christensen.

Vågn til kamp…

Den afgående DI-formand afleverede sin advarsel onsdag, da han som sin sidste embedsgerning før sin afskedsreception fredag deltog i en nordisk konference om blandt andet kollektive overenskomster.

En konference, der – af alle steder – foregik i LO Huset på Islands Brygge i København.

Her talte DI-direktøren til faglige repræsentanter fra alle fem nordiske lande, og det var lige før, men kun lige før, han begyndte at synge ’Vågn til kamp af jer dvale’ og resten af omkvædet fra ’Internationale’.

”Jeg er ikke i tvivl om, at politisk indblanding og lovgivning om for eksempel minimalløn vil ødelægge den danske model, forringe fleksibiliteten på arbejdsmarkedet og svække de faglige organisationer. Der vil ikke længere være anledning til faglig kamp og forhandling om kollektive aftaler, som er til gavn og nytte for samfundet,” siger Hans Skov Christensen.

Gør vi det godt nok?

”Arbejdsgiverne vil gerne bevare den danske model, hvis vi kan bevare den i fred. Vores støtte til modellen stopper, hvis modparten i utilfredshed med forhandlingsresultatet går videre til det politiske system,” noterer Hans Skov Christensen.

Opfordrer du ligefrem lønmodtagerne til at melde sig ind i fagforeningerne?

”Nej. Jeg er jo ikke tilhænger af tvangsmedlemskab. Men ligesom vi gør i DI, skal fagbevægelsen hver dag udfordre sig selv og spørge, om den gør det godt nok og fortælle det enkelte individ om de værdier, der ligger i et medlemskab.”

Æresmedlem i FTF

Forinden havde han på konferencen fået en kærlig omfavnelse af Bente Sorgenfrey, formand for de offentligt ansatte tjenestemænd og funktionærer i FTF.

Hun var så begejstret for den afgående DI-direktørs indlæg, at hun tilbød ham at blive æresmedlem i FTF.

”Hans er god til at fortælle historien om, hvor vigtigt det er at holde fast i den danske model. Uanset at vi kan være uenige på mange punkter, har han jo ret i, at vi i fagbevægelsen tager det for givet, at lønmodtagerne ved, hvad fagbevægelsen står for og kender vores værdier,” erkender Bente Sorgenfrey overfor Avisen.dk.

Hun havde – ligesom de øvrige tilhørerne i LO Huset - svært ved at slippe den replik, der blev Hans Skov Christensens allersidste efter 18 år som direktør i DI:

”Vi lavede arbejdsgiverforeningerne for at tage kampen op med de stærke fagforbund. Nu er det
næsten omvendt…”

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
18.11-2010 | 05:41 af Carsten Povlsen
Kommentar er blevet slettet.
 
18.11-2010 | 05:44 af Carsten Povlsen
Hans Skov har denne gang ret. Bente Sorgenfrey har også ret. Men fagbevægelsen gør ikke noget ved problemet, faldende medlemstal. Det er kun snak, snak og snak om problemet.

Der skal handling til. Som fagbevægelsen selv kan konstatere, så er tingene ikke som i "gamle dage". Medlemmer kommer ikke af sig selv længere.

Vågn op!
 
18.11-2010 | 09:53 af Bendt Søballe Kristensen
Hura Hura duhar været en god mand,bare ikke for 3F,Hvem bestemte at DI skulle forhandle overenkomster først, Arbedsregler.-Løn DI ,så kunne andre få det der blev tilbage,ved strejker hvem bestemte hvad der skulle friholdes DI ,fraTransport gruppen,man kunne med 3F havde fået bedre resultater.
 
18.11-2010 | 09:54 af gitte rasmussen
Vågn til kamp…De har for ofte glemt hvorfor de er her....
 
 
18.11-2010 | 10:11 af Bendt Søballe Kristensen
Dit indlæg kræver en forklaring,Først er det et hjemmelavet slogan?hvem er de der har glemt noget,er du fra EL Partiet,dit slogan kunne Passe,prøv og snak med dem.
 
18.11-2010 | 10:02 af Bendt Søballe Kristensen
Det var som vendtet Arbejdsgiver Foreningen,Prøver i hærdigt at for klare folk at Fag foreninger og A Kasser ikke er nødvendige i et så velreguleret Land,det ses tydeligt.
 
18.11-2010 | 13:13 af Jørgen Mikkelsen
”Hvis den danske model skal bevare sin legitimitet, er det nødvendigt, at fagbevægelsen holder fast i medlemmerne,” siger Hans Skov Christensen. Til avisen.dk i forbindelse med hans fratræden som DI-formand.
Det er klart at et konstant faldende medlemstal i LO-familien på et eller andet tidspunkt må give problemer når man ønsker at fastholde et aftalemonopol.
I januar 2006 fik vi, i Danmarks Frie Fagforening, medhold ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg om at Danmark ikke overholdt reglerne for frit valg af fagforening.
Det er vel også den direkte årsag til, at der er kommet en større medlemsvandring fra LO-familien til fordel for andre faglige alternativer. En medlemsvandring som efter min opfattelse er selvforskyldt, da man i LO-familien i rigtig mange år har misbrugt og overspillet sin rolle som monopol. Hvem husker ikke da SiD-formand Hardy Hansen bevilgede 100 mil. kr. til at vælte en lovlig valgt regering For ikke længe side har vi igen set en 3f-formand følge efter og udskrive en stor check til politiske partier. Et klart signal om at man ikke er komme ret langt i sin udvikling.
Problemet med dette er, at dan nyvundne fagforeningsfrihed ikke reelt er fulgt op med aftalefrihed.
Man har fra LO-DI siden krampagtigt fasthold sit aftalemonopol. Hvisket ville svare til, at man fx i Folketinget havde et parti, der søgte at holde nye politiske partier uden for Christiansborgs mure. Den går selvfølgelig ikke i et demokrati. Man må respektere den enkeltes valg og så handle derfra og finde en fællesnævner.
Løsningen er selvfølgelig, at man begynder at samarbejde med de nye faglige alternativer og derved også giver dem aftaleansvar. Strategien har til dato været at kanøfle dem, hænge dem ud som nassere også selvom disse faktisk selv har udarbejdet fine overenskomster. Som systemet fungere i dag kan LO-systemet til enhver tid konflikte en virksomhed til lukning, selvom denne har en overenskomst der til fulde kan måle sig med den af LO-fagforeningen krævede. Det er selvfølgelig helt ude i hampen. Derfor er Hans Skov Christensens deroutesalut at sammenligne med et dinosauerushyl fra fortiden. Det er simpelthen tid at forholde sig til nutiden, sige ja til forandring og fremtiden
 
 
19.11-2010 | 08:20 af Kim Rasmussen
Følgende er at finde på Danmarks Frie Fagforenings hjemmeside: *Som medlem af Danmarks Frie Fagforening vil du normalt være omfattet af den overenskomst, der er forhandlet på din arbejdsplads. Det er altså ikke nødvendigt, at du er medlem af den fagforening, der forhandler overenskomsten.' - og herefter en længere liste over alle de rettigheder man kan få og som andre kan få lov til at betale for, der står intet..intet om de overenskomster DFF har indgået, ellers har i da gemt dem godt, det er let at påstå at *denne har en overenskomst der til fulde kan måle sig med den af LO-fagforeningen krævede.' - må vi se? send gerne et link så vi kan se, indtil da må vi gå udfra at vi andre betaler gildet og DFF blot lukrerer på andres hårde arbejde.
 
18.11-2010 | 14:18 af Jan Massesson
Ja Ja det ser ud til at arbejds parterne klarer tingende selv, uden om politisk indblanding. Ja - det er fordi at politikerne idag kun er marionetter, som udfører de spilleregler som bliver udstukket af de store globale selskaber. I dag er det sådan at det er blevet let for de globale selskaber, at flytte deres produktion hen steder hvor de får mest udbytte til aktionærerne, dvs lønningerne er lave og dermed bliver overskudet større. Derfor er fagforeningerne blevet svækket, fordi de ved, at hvis deres krav er for store, så bliver de truet af de store globale firmaer. Så på den måde er alle ideologier blevet lige og hvad enten du stemmer på det ene eller andet parti, så er det stadig det, at okonomien er omdrejningspunket og aktionærerne vil have fuld valutta for deres indvestering. Så dæt dit kryds ved den politikker du synes er den mest tiltalende.

Med venlig hilsen

Jan Massesson
 
 
18.11-2010 | 14:40 af Kenneth Jakobsen
Er der virkelig kun de muligheder?

Jeg er ingen fan af den danske model, eller af politisk regulering for den sags skyld. Jeg var helst fri for begge dele! Lad mig dog aftale løn og vilkår selv.
 
18.11-2010 | 17:04 af Lars Rasmussen
Find dig et arbejde hos en uorganiseret arbejdsgiver, så har du al den frihed du har lyst til!
 
 
18.11-2010 | 18:02 af Kenneth Jakobsen
Indtil der kommer nogle røde svin, og blokerer ham? ;)
 
18.11-2010 | 18:56 af Lars Rasmussen
Og det har de jo friheden til at gøre! ;)
 
 
19.11-2010 | 12:12 af Kenneth Jakobsen
I hvilken verden har tvang/afpresning noget med frihed at gøre?
 
21.11-2010 | 12:51 af Hanne-Lise Nilsson
Kommentar er blevet slettet.
 
21.11-2010 | 12:57 af Hanne-Lise Nilsson
PLADS FOR ALLE DER VIL?

Efter at have læst Hans Skov Christensens "Afskedsalut" her til morgen... kan jeg ikke andet end give manden ret.

Men jeg tænker også... hvor er det kompliceret med organisationsfriheden.

Et af problemerne er jo ,at for mange uorganiserede, tilsyneladende ligeglade lønmodtagere (sålænge de er i en tryg ansættelse) fylder for meget på bagsmækken og gør livet surt, for de engagerede og dygtige tillids- og fagforeningsfolk, der forsøger at kæmpe alle lønmodtagernes sag... også de "gules" og de uorganiseredes.

Et andet problem er de arbejdsgivere der accepterer uorganiseret eller "gul" arbejdskraft.

Et tredie problem er at vejen til medbestemmelse i fagforeninger er ensom og drøj. Du skal være overmåde bevidst, strategisk og målrettet, hvis du skal gøre dig forhåbninger, om at få nogen indflydelse. Det kræver stor forståelse også i ens bagland. Hvis man i sin fagforening og hos sin tillidsmand møder afvisning og utålmodighed er det svært at overvinde sin "dovenskab" og så i stedet for fagpolitiske møder at overgive sig til f.eks. en fodboldlandskamp i tv og familiens skød.

Er man først inde "i varmen" i fagbevægelsen er det ikke altid man der finder "såkaldte kammerater", men derimod folk der konkurrerer indbyrdes om magten til indflydelse. I værste fald (men ikke sjældent) oplever man pamperi, som er ødelæggende for enhver lyst til solidarisk arbejde.

Man kunne få den tanke, at det er blevet sådan som Thomas Nielsen i sin tid sagde... at fagbevægelsen havde "sejret ad helvede til.." for det er gået rask nedad bakke siden han gik af som formand.

"Plads for alle der vil" kræver at nogen der i forvejen har magt giver plads... til de som ingen magt har... Og magt er indflydelse.. som sagt!

Hvis medlemmerne oplever, at de får en reel indflydelse og kan påvirke resultater, vil interessen for at engagere sig i bevægelsen vokse. Der ikke ikke andre muligheder.

Vh Hanne-Lise
 
08.03-2011 | 10:55 af lene n
Tak ...
 
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites