
Del på Facebook
Seks arbejdsløse medlemmer af fagforbundet 3F er lige gået glip af et job i et stilladsfirma, fordi de ikke kunne få et kort AMU-kursus i stilladsmontage.
AMU-besparelser
- I 2008 steg udgifterne til efteruddannelse eksplosivt som følge af flere arbejdsløse og produktionsnedgang i erhvervslivet.
- Med genopretningspakken i maj 2010 besluttede regeringen at reducere en række offentlige udgifter.
- AMU-systemet blev pålagt en række 'aktivitetsdæmpende foranstaltninger'.
- Arbejdsgivergodtgørelsen blev sat ned med 20 procent.
- Det obligatoriske AER-bidrag, som arbejdsgiverne betaler til AMU-systemet blev pris- og lønreguleret.
- Personer med videregående uddannelse blev pålagt at betale fuld pris for AMU-kurser.
- Kommunerne blev pålagt et prisloft på 3.500 kroner til seks ugers selvvalgt uddannelse for arbejdsløse.
Imens står regeringens ministre på skuldrene af hinanden for at fortælle, at efteruddannelse er afgørende for at sparke vækstmotoren i gang.
Tæt på valgkampens slutspurt retter to af Danmarks førende erhvervsorganisationer nu en hård kritik af regeringens besparelser på efteruddannelse.
Halvt så mange 3F'ere på kursus
For på bare et år er efteruddannelse af ufaglærte og kortuddannede halveret. I andet kvartal 2011 var kun halvt så mange medlemmer af 3F på AMU-kursus som i andet kvartal 2010, viser en ny opgørelse.
Dansk Industri betegner den bratte opbremsning som en "absolut skadelig udvikling."
"Vi lever af at producere produkter, der kræver et højt niveau af viden. Det forudsætter en høj fleksibilitet af arbejdskraften, som løbende skal opkvalificeres. Derfor betragter vi aktivitetsnedgangen som en alvorlig trussel mod vores konkurrenceevne," siger direktør Lars Goldschmidt.
Regeringen har sovet i timen
De tomme stolerækker på AMU-skolerne er blandt andet resultat af genopretningspakken.
For at tøjle de offentlige udgifter blev det dyrere for arbejdsgiverne at sende medarbejdere på AMU-kurser. Samtidig har et prisloft på 3.500 kroner over uddannelse gjort mange udstyrstunge AMU-kurser utilgængelige for arbejdsløse.
Artiklen fortsætter...
NYHEDSBREV
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores
forretningsbetingelser.