Der lyder sorg over Tøgers Seidenfadens (53) død her til eftermiddag, selv fra hans formentlig mest indædte modpart Dansk Folkeparti.
"Han var en meget kvalificeret og vidende modstander i forskellige debatter. Og det er godt, at man ved, hvad man taler om. Derfor må man begræde, at han ikke er her mere," siger DF's retsordfører, Peter Skaarup, til Newspaq.
Især i debatten efter Jyllands-Posten trykning af Mohammed-tegningerne har DF og Seidenfaden stået stejlt på hver sin fløj.
En af de sidste gange DF's leder, Pia Kjærgaard, og Tøger Seidenfaden ramlede sammen var, da Politiken beklagede, at muslimer var blevet krænket af Muhammed-tegningerne. Læs her.
Men partiet på den politiske højrefløj vil altså savne Seidenfadens modspil.
"Vi har ikke altid været enige - måske langt fra de seneste år. Men derfor har han jo alligevel bidraget rigtig flot til debatten. Så det bliver et tab for Danmark," siger Skaarup.
Tøger Seidenfaden
- Chefredaktør på Politiken siden 1993
- Før det udenrigsredaktør og siden chefredaktør på Weekendavisen 1985 til 1992
- 1992-93 kort ansættelse som direktør for TV 2
- Uddannet cand.scient.pol. på Aarhus Universitet 1983. Har også taget yderligere uddannelse på Yale og i Paris
- Seidenfaden er død efter at have kæmpet mod kræft i længere tid