
Del på Facebook
JOURNALIST
Jesper Helmer
• Email: jehe@avisen.dk
• Telefon: 7240 7295
• Februar 2002: Uddannet journalist fra Journalisthøjskolen i Århus
• Februar 2002 - maj 2004: Journalist på Frederiksborg Amts Avis
• Juni 2004 - Juli 2...
Privatdetektiven Francisco Marco, som er hyret af ægteparret Kate og Gerry McCann, hævder nu, at han ved, hvor Madeleine opholder sig.
Ifølge Marco blev Madeleine kidnappet af en pædofilring og netop nu holdes hun skjult i enten Nordafrika eller et sted på den iberiske halvø.
Til avisen Daily Mail siger Francisco Marco, at han regner med, at Madeleine er hjemme og genforenet med familien inden jul.
- Vi ved, hvem der kidnappede hende, og vi har en relativ klar idé om, hvem hun er sammen med lige nu, siger Fransisco Marco til avisen.
Siden det spanske detektivbureau Metodo 3 i september blev hyret til at finde den forsvundne Madeleine, har Fransisco Marco igen og igen forsikret alle og enhver om, at de var tæt på at løse sagen. Endnu vil Fransisco Marco dog ikke fortælle hvem det er, han mener, Madeleine er sammen med.
- Vi er stadig i gang med at indsamle beviser, og først når vi har nok til at det kan føre til en anholdelse, vil vi præsentere det hele for myndighederne, siger Marco, der angiveligt har omkring 35 detektiver på sagen.
Det er imidlertid ikke første gang, at Fransisco Marco melder ud, at han nu er tæt på at løse sagen. I forrige måned fortalte han således til BBC, at han var 100 procent sikker på, at Madeleine var i live og at han var meget tæt på at finde hende.
De udtalelser førte dengang til, at familiens talsmand, Clarence Mitchell, offentligt måtte indrømme, at Marco havde været lidt for optimistisk i hans udmelding.
Portugisisk politi har tidligere beskrevet privatdetektiven som en lille fisk og ligegyldig . Samtidig har den på et tidspunkt hovedmistænkte i sagen, Robert Murat, beskyldt detektivbureauet for at presse vidner til at ændre forklaring til fordel for forældrene og til ugunst for ham.
NYHEDSBREV
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores
forretningsbetingelser.