3.000 kroner hver eneste måned. Så meget dyrere er det blevet for en dansk gennemsnitsfamilie at leve siden 2005.
Det viser beregninger, som BRFkredit har foretaget for Politiken.
Alene den stigende inflation - altså de generelle prisstigninger på især fødevarer og brændstof - koster en almindelig dansk husholdning 19.000 kroner mere om året, skriver Politiken.
Dertil kommer stigende renter, som koster den samme familie cirka 16.000 kroner mere om året. I alt altså en ekstraregning på omtrent 35.000 kroner om året - eller knap 3.000 kroner om måneden.
- Det betyder, at danskernes økonomiske råderum mindskes, når alle de faste udgifter er betalt, dels fordi det er blevet dyrere at handle en indkøbskurv fyldt med mad, dels fordi det er blevet dyrere at tanke bilen op, sige Ulrikke Ekelund, cheføkonom for BRFkredit, til Politiken.