Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
Artiklen er skrevet af
Udgivet mandag den 22. marts 2010, kl. 05:00
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this
Det bør give et klip i kørekortet at glemme selen, mener Rådet for Sikker Trafik.
Det bør give et klip i kørekortet at glemme selen, mener Rådet for Sikker Trafik. (Foto: colourbox.com)

Det er ok at skade sig selv i trafikken

Glemmer du at spænde dit barn fast i bilen, koster det et klip i kørekortet. Glemmer du din egen sele, kan du nøjes med en bøde.

En fod på speederen, hænderne på rattet - og selen om livet.

Sådan kører langt størstedelen af de danske bilister, når de sætter sig i bilen. Men dem, der ikke husker at spænde sig fast med en sele, risikerer blot at få en bøde - ikke et klip i kørekortet.

Og det undrer dokumentationschef i Rådet for Sikker Trafik, Jesper Sølund.

"Det er ret ærgerligt. Dels har en handlingsplan fra Færdselssikkerheds-kommissionen peget på, at det har en stor effekt, og dels viser undersøgelser, at hvis vi skal have de sidste bilister i selen, så er et klip i kørekortet det mest effektive middel overhovedet," siger han til Nyhedsbureauet Newspaq.

Udmeldingen kommer efter, at en politirazzia i sidste uge viste, at mange danskere fortsat kører uden sikkerhedssele.

Ud over at kunne redde 50 menneskeliv om året, vil en skærpelse af lovgivningen om brugen af sikkerhedssele også være en økonomisk gevinst for samfundet, vurderer Jesper Sølund.

"Vi ved, at vi for hver enkel personskade mindre vil kunne spare samfundet for én million kroner. Samtidig har denne type skader også påvirkning på hospitalets ventelister. Så snart, vi har sådan en skade, kræver den akut behandling og rykker dermed alle andre ned på listen. Så også der er der noget at spare," siger han.

Men det argument giver formanden for Folketingets Trafikudvalg, Flemming Damgaard Larsen (V), ikke meget for.

"Skal man følge den tankegang helt ud, skal det også forbydes at dyrke sport. Der sker jo mange idrætsskader, som også koster samfundet dyrt, og jeg kan ikke forestille mig, at nogen kunne finde på at forbyde idræt," siger han til Newspaq.

Flemming Damgaard Larsen mener, man skal passe på ikke at lave et samfund, der er alt for gennemreguleret og mener i stedet, det må være op til folks egen ansvarlighed at huske selen.

"Det er påbudt at køre med sikkerhedssele, og gør man ikke det, får man en bøde. Men det skal ikke straffes med et klip i kørekortet. Vi skelner mellem, om overtrædelsen har betydning for andre mennesker som for eksempel høj hastighed har det. Manglende selebrug har ikke samme konsekvens, og det må være sådan, at den enkelte bilist skal tage ansvar. Det skal ikke kastes over på samfundet," siger han.

Til den påstand konstaterer Jesper Sølund fra Rådet for Sikker Trafik tørt:

"Jeg tror nok, at enhver af de efterladte til den dræbte ville have ønsket, at man havde brugt sele. Det er ikke folks egen sag, og det påvirker ikke kun den pågældende, men også familie og venner."

22.03-2010 | 11:25 af Søren Højbjerg
Et eksempel på begrebet passiv død:

"Det er ikke folks egen sag, og det påvirker ikke kun den pågældende, men også familie og venner."

Nøglen til al 'regulering'.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.