Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this
Op mod 44.000 østarbejdere er stadig i Danmark, selvom krisen har fået nogle til at tage hjem. Det er EU og arbejdsgiverne, der bærer ansvaret for, at østarbejdere bliver underbetalt i Danmark, mener danskerne.
Op mod 44.000 østarbejdere er stadig i Danmark, selvom krisen har fået nogle til at tage hjem. Det er EU og arbejdsgiverne, der bærer ansvaret for, at østarbejdere bliver underbetalt i Danmark, mener danskerne. (Foto: colourbox)
Polsk løn i Danmark

Det er ikke polakkernes skyld

Danskere bliver skubbet ud af billige østarbejdere. Det er ikke deres skyld, lyder det.
Krystof har en universitetsuddannelse fra Polen, men tror aldrig, han kommer til at bruge den. Han tjener mere og arbejder mindre som avisbud.
I de store byer er det hårdt fysisk arbejde at dele aviser ud. I vinter fik flere avisbude lungebetændelse af at stå og vente i nattefrosten.
Østeuropæiske kvinder tilbyder privat rengøring, men der er meget lidt kontrol på området
Løndumping

Hvem har ansvaret?

  1. Arbejdsgiverne (57 pct.)
  2. EU (45 pct)
  3. Fagforeningerne (21 pct.)
  4. Andet (især regeringen/politikerne) (10,6 pct.)
  5. Østarbejderne (4,3 pct)

Rundspørge fra analysefirmaet Wilke blandt 540 repræsentativt udvalgte danskere

Danskerne er ikke vrede på den polske murer til firs kroner i timen, der tager jobbet fra danske håndværkere.

I en rundspørge, som analysefirmaet Wilke har lavet for Avisen.dk, svarer danskerne, at det er EU og arbejdsgivernes skyld, at danskere mister arbejde til underbetalte østarbejdere.

Forfatteren Lars Olsen har i flere år analyseret danskernes forhold til arbejdere fra Østeuropa. Han kalder danskernes syn på østarbejdere for meget nøgternt.

"Det er interessant, at så få giver østarbejderne skylden. De går godt nok ind og underbyder vores løn, men østarbejderne tager det arbejde de kan få, er holdningen tilsyneladende," siger Lars Olsen.

Østarbejdere går fri

Mens mange tusinde danskere går arbejdsløse, arbejder op mod 44.000 østarbejdere i Danmark.

Polske, tyske og baltiske arbejdere får oftest en lavere løn end danske murere og chauffører.

Men danskerne udpeger dem, der i virkeligheden trækker i trådene, mener Flemming Ibsen, der er forsker i arbejdsmarked ved Aalborg Universitet.

"Det er ikke mærkeligt, at østarbejderne går fri. For det er arbejdsgiverne, der fyrer danskere og ansætter østarbejdere til en lavere løn, så de kan få større overskud," siger Flemming Ibsen.

Hvem peger pilen på?

Hos arbejdsgiverne i Dansk Byggeri siger chefkonsulent Søren Lange Nielsen, at han er ligeså træt af løndumping som fagforeningerne.

Dansk byggeri har gjort meget for at stoppe det, som arbejdsgiverne kalder unfair konkurrence fra firmaer fra Østeuropa.

Danskerne bør i stedet se på sig selv, mener han.

"Ude på villavejene kan vi se, at her og fru Jensen tilsyneladende ikke har nogen skrupler ved at hyre østarbejdere, så de slipper for moms og dansk løn," siger Søren Lange Nielsen.

Forfatter Lars Olsen er glad for, at danskerne ikke retter onde øjne mod den enkelte polak og tysker.

"Det er opløftende, at de ikke giver østarbejderne skylden, men i stedet peger på EU, og de regler, der tillader østarbejdere at komme herop og løndumpe," siger Lars Olsen.

29.07-2010 | 11:01 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
29.07-2010 | 11:17 af Kenneth Jakobsen
Der er intet i vejen med beskrivelsen arbejdsgiver. Og der er intet i vejen med mellemmænd. Der er ikke alle som har evnerne eller lysten, til at være selvstændige. Det kan man så passende overlade til arbejdsgiveren, som så står for hele risikoen og al bøvlet. Mens vi andre kun skal levere vores indsats, og få vores sikre løn hver måned. For det skal han selvfølgelig have hans del af kagen.
29.07-2010 | 11:05 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
29.07-2010 | 11:18 af Kenneth Jakobsen
Det er ikke urimeligt at sige, at køberne også har en del af ansvaret.
29.07-2010 | 11:06 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
29.07-2010 | 11:08 af Bendt Søballe Kristensen
Jeg Mener som tideligere Chauffør at man burde holde mere øje med stand darten på de Lastbiler der kommer til Danmark for Politiet kan jo ikke klare det,,det er sket at TIL har spottet Last Biler i Ringe stand,og så tænker man hvad med Arbejdsforhold og Løn.
29.07-2010 | 11:10 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
29.07-2010 | 11:13 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
29.07-2010 | 11:58 af Per Salting
Når det er krav fra EU at alle har ret til at arbejde for den løn de vil, betyder det jo at alle, inkl. privat, stat og kommune hyrer de billigste. Når en kunde sparer 50,- i timen på en udlænding, pålægges samfundet en regning på 100,- i timen til understøttelses. Det ligner noget der burde være ulovligt.
Når det kan lade sig gøre at lempe udgiften af på det offentlige, burde der være mulighed for at give samme tilskud til danske ledige.
Så ville der være balance og fair konkurence mellem danske og udlændinge.
29.07-2010 | 12:10 af Kenneth Jakobsen
Der er intet ivejen med EU retten, den danske lønmodtager burde også, kunne arbejde til den løn vi vil.

Det virkelige problem som jeg ser det, er det diskriminerende fradrag de udenlandske folk kan få i modsætning til os andre. Så vidt jeg læste godt 600kr om dagen. Det bliver altså til et fradrag på 12.000, på en måned med 20 arbejdsdage. Giv alle danskere sådan et, så ville det allerede hjælpe en del, på vores mulighed for at konkurrere.
29.07-2010 | 17:57 af Per Salting
Kenneth, det fradrag kan man kun benytte hvis man betaler skat i Danmark. Det er rigtigt at man kan få op til 400,- om dagen til kost, og 150,- til log skattefrit. Disse regler gælder også for danskere der arbejder og bor uden for sin bopæl.

Får man ikke pengene af sin arbejdsgiver, kan man trække beløbene fra i skat. Man skal være opmærksom på kost og logi. Mange regner dem sammen, med de skal skilles ad, da det kan være vanskeligt at finde logi til 150,- om dagen og så kan differencen op til den faktiske dokumenterede udgift trække fra.

Men for at reglerne gælder for udenlandsk arbejdskraft skal de altså være skattepligtige i Danmark.

Men Kenneth, hvis man indfører et fradrag på 12.000 pr. arbejder mangler pengen et andet sted. Så må arbejdsgiverne til lommere og det ændrer ikke noget.

Jeg kender ikke løsningen, men at blive ved med at tage fra de bredeste skuldre (som jo i virkeligheden er de fleste og ikke rigeste) hjælper ikke. Når reglerne rammer i flæng, hvor man f.eks. laver regler der gælder for alle, men kun rammer nogle giver det en skævvridning.
Og så bliver det de mindste skuldre der rammes hårdest.
30.07-2010 | 01:06 af Kenneth Jakobsen
Vi bliver nød til at lette skatten drastisk. En flad skat med et højere bundfradrag, og mindst en halveret selskabsskat, ville give en dramatisk bedre konkurrenceevne.

Og så går jeg slet ikke ind for hele den jungle af fradrag. Derfor så jeg hellere, et højt bundfradrag og så væk med alle de andre. For et andet ønske jeg har, er et så simpelt skattesystem, som overhovedet muligt.
29.07-2010 | 18:22 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
30.07-2010 | 01:08 af Kenneth Jakobsen
Jeg vil ikke just sige længe leve EU, men jo længe leve varenes og arbejdskraftens fri bevægelighed! Hvis vi skal ud af EU, bør vi stadig have den samhørighedsaftale som norge har.
29.07-2010 | 19:11 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
30.07-2010 | 00:56 af Kenneth Jakobsen
Jeg mener helt præcist at "underhundene", ville blive stærkere og mere selvhjulpne, hvis vi letter skattebyrden. Herunder at vi drastisk reducerer selskabsskatten. Som jo iøvrigt er et misvisende navn, da enhver logisk tænkende person burde kunne regne ud, at denne udgift havner hos de ansatte og kunderne. Hvorfor det ikke kan siges ofte nok, at ALLE skatter reelt er indkomstskatter, og alle indkomstskatter er til skade for "underhundene". En flad skat uden andre fradrag end et bundfradrag på ja f.eks 12.000. Du forestiller dig overhovedet ikke, at den høje moms og de høje skatter og afgifter, har noget med de høje priser at gøre? Men ja flad skat, ville være i alles interesse. Minimalstat er der ingen som har foreslået. Flad skat har ihvertfald intet med minimalstat at gøre. Jeg er faktisk ganske overbevist om, at en afvikling af selskabsskatten og en flad skat, på få år ville resultere i et betydeligt større skatteprovenu end nu.
30.07-2010 | 10:02 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
31.07-2010 | 00:39 af Kenneth Jakobsen
Det er dig som har en overbevisning, og bilder dig ting ind. Jeg forholder mig bare til, hvad de økonomer som forstår markedet ganske klart påviser.

Flad skat er et godt skridt på vej imod et velstående samfund. Ved virkelig ikke hvorfor, du bliver ved med at fable om minimalstats fænomenet. De eksisterer ikke i dag, og har vel dybest set ikke eksisteret i godt og vel hundrede år? Og vigtigst af alt, INGEN politikere har nogen minimalstatsdrømme. Flad skat og generelt lavere skat, ER til gavn for hele samfundet. Der er intet belæg for at påstå det modsatte.
30.07-2010 | 10:15 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
31.07-2010 | 00:42 af Kenneth Jakobsen
Gerne for min skyld. :)
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.