Det er ikke nogen hemmelighed at fed mad får blodsukkeret til at stige ret meget, men nu viser en ny undersøgelse, at fedtholdig mad efterfulgt af en kop kaffe får blodsukkeret dobbelt så højt i vejret.
Det er forskere fra University of Guelph i Canada, der er kommet frem til sammenhængen ved at lade raske mænd indtage en drik med fedtstoffer for at måle, hvordan kroppen reagerer på fedtet, skriver Daily Mail.
Fem timer efter indtagelse af den fedtholdige drik fik testpersonerne to kopper kaffe, og yderligere en time efter en sukkerholdig drik.
Det viste sig, at deltagernes blodsukkerniveau var steget med 65 procent i forhold til, de deltagere, der i forsøget havde sprunget kaffen over, og hvis blodsukker kun var steget med 32 procent.
"Vi har fundet frem til, at fedt og kaffe svækker kommunikationen mellem tarmen og bugspytkirtlen, hvilken kan spille en rolle for dem, der i forvejen havde svært ved at få blodsukkeret ned. Vi har i mange år vidst, at folk med type 2-diabetes skal begrænse deres koffein-indtag," siger Marie-Soleil Beaudoin, som står bag undersøgelsen til avisen.
Kilde: Daily Mail.