Der var egentlig ikke tale om det forventede spillemæssige overtag, da FC Københavns kommende danske mestre gæstede Silkeborg, som efter alt sandsynelighed må en tur ned i første division i næste sæson.
Alligevel gav kampen et godt billede af, hvorfor FC København er helt suveræne i toppen af tabellen, mens Silkeborg ligger og roder rundt, hvor det ikke er rigtig sjovt. Der er simpelthen forskel på, hvordan de to hold bruger bolden, når de har den, og derfor kan der heller ikke på nogen måde pilles ved FCK s 1-0 sejr.
Når FCK ville, skabte de noget, når de var i boldbesiddelse, mens Silkeborgs chancer var sjældnere end en solformørkelse.
Det illustreres meget godt ved, at Marcus Allbäck bragte københavnerne i front efter 14 minutter på det tredje rigtige gode FCK-forsøg, mens Silkeborgs første afslutning faldt efter 21 minutter, hvor et forkølet langskud blev sendt i kredsløb rundt om Silkeborg stadion, og det selvom de to hold faktisk havde bolden lige meget i de første 45 minutter.
Gaaaab....
Derfor udviklede kampen sig til et meget, meget kedelig affære, hvor FCK virkede tilfredse med at være foran 1-0, mens Silkeborg simpelthen ikke var i stand til at skabe en reel målchance, selvom de stadig havde massere af boldbesiddelse.
Hver gang jyderne prøvede på at kombinere sig fremad banen, mistede de bolden, og derfor forfaldt de til at høvle lange bolde lige op i hovedet på Michael Gravgaard og Brede Hangeland.
Så uden på nogen måde at overanstrenge sig tangerede FCK sin egen og Brøndbys rekord med 21 kampe i træk uden nederlag i SAS-ligaen, og københavnerne må have massere af kræfter i behold til lørdagens kamp mod AaB, hvor mesterskabet kan komme i hus.
Silkeborgs totale mangel på fantasi og evne til at skabe noget gav tilgengæld en god forklaring på, hvorfor de i næste sæson formentlig skal prøve kræfter med Fredericia i stedet for FC København.
0-1 Marcus Allbäck (14.)
4.440 tilskuere på Silkeborg Stadion