Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Derfor har zebraen striber

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Et internationale forskerhold hævder, at den lyse pels med mørke tværstriber beskytter dyret mod sin mest irriterende fjende.

9. feb. 2012 kl. 17:51 Susanne Baden Jensen
Zebraen er i folkemunde kendt som en hest i nattøj - nu mener forskere at have opklaret, hvorfor naturen har skabt den sådan.
Zebraen er i folkemunde kendt som en hest i nattøj - nu mener forskere at have opklaret, hvorfor naturen har skabt den sådan. Foto: Colourbox
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALIST
Susanne Baden Jensen

Journalist på Nyhedsbureauet Newspaq A/S

I ti år har forskere debatteret det store mysterium: hvorfor er zebraen en hest med striber?

Men nu hævder forskere fra Ungarn og Sverige at have løst mysteriet, skriver BBC.

Zebras karakteristiske sorte og hvide striber er ifølge forskerne opstået i sin tid for at holde blodsugende fluer væk.

I det videnskabelige tidsskrift Journal of Experimental Biology forklarer de, at netop dette mønster med smalle striber gør Zebra "uinteressant" for fluerne.

Det hele handler nemlig om, hvordan de stribede mønstre på zebraerne reflekterer lys.

Forskerne opdagede, at hos sorte og brune heste bliver lyset polariseret vandret, hvilket tabanids-fluer, de såkaldt hestefluer, elsker. Omvendt afspejler en hvid pels lys på alle flader, hvilket gør den meget mindre attraktivt for fluerne.

Herefter gravede forskerne i, hvordan striberne på en zebra bliver reflekteret, og hvordan dette påvirker de bidende fluer, der er hestes mest irriterende fjende.

"Vi lavede et eksperiment, hvor vi malede forskellige mønstre på flader," siger Susanne Åkesson fra Lunds Universitet, medlem af det internationale forskerhold bag undersøgelsen til BBC.

Her viste det sig, at fladen med det mønster, som minder mest om zebraens, fik langt færrest fluebid - også færre end den helt hvide falde.

"Det var en overraskelse, fordi i et stribet mønster er der mørke områder, som afspejler vandret polariseret lys. Men jo mere smalle - og dermed zebra-lignende - striber, jo mindre tiltrukket var fluerne," konkluderer Susanne Åkesson.

Kilde: BBC

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
09.02-2012 | 18:58 af Thomas Egeskjold
Lige efter gud skabte Spids nøgenhat svampen. gik han i gang med Zebraen. :-D
 
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites