Danmark oplever sjældent jordskælv, men mindre end 1500 kilometer syd for den danske grænse er situationen helt anderledes.

Italien oplever med jævne mellemrum jordskælv - senest søndag, hvor et skælv dræbte seks personer og kvæstede flere end 50 i regionen omkring byen Bologna.

De mange jordskælv i støvlelandet skyldes sammenstød mellem to kontinentalplader. Det forklarer Tine B. Larsen, seniorforsker ved Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, GEUS.

- Hele middelhavsregionen ligger i et grænseområde, hvor den afrikanske plade maser sig ned under den eurasiske plade med omkring en centimeter om året.

- Pladerne maser sig hele tiden mod hinanden, og de kan ikke bevæge sig frit, fordi der er voldsom gnidningsmodstand. Men engang imellem brister det, og så kommer der et jordskælv, siger seniorforskeren.

Tine B. Larsen forklarer, at der er tale om en såkaldt destruktiv pladegrænse. De destruktive pladegrænser opstår, hvor plader bevæger sig mod hinanden

Mens Italien ligger på den eurasiske plade, ligger havbunden vest for Italien på den afrikanske plade.

Både Alperne og de store vulkaner er blevet dannet af sammenstødet mellem de to plader.

For omkring tre år siden blev Italien ramt af et voldsomt jordskælv. Næsten 300 mennesker blev dræbt, da skælvet, som målte på 6,3 i styrke, ramte byen L'Aquila i den centrale del af landet.

Efterfølgende er seismologer blevet anklaget for ikke at have været gode nok til at forudsige skælvet.

Men selvom det er muligt at vurdere risikoen for et kommende jordskælv, er det umuligt at forudsige, hvornår de vil ramme.

- Vi samler oplysninger om alle jordskælv gennem tiden. Det bruger vi så til at lave en vurdering af, hvor der er særlige svagheder i undergrunden, og hvor der er største risiko for jordskælv.

- Det europæiske land, som har størst risiko for jordskælv, er Grækenland. Det er de samme plader som i Italien, der er i spil i Grækenland, siger Tine B. Larsen.