Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Der er flertal for homobryllupper

Start et spil på Spigo.dk
Spil

60 procent af danskerne ifølge en måling lade præsterne foretage gyldige vielser af homoseksuelle i folkekirken.

22. juli 2009 kl. 22:00 Jacob Wenzel/NP
Der skal være plads til bøsser og lesbiske i kirken, mener 60 procent af os.
 Foto: Colourbox
Der skal være plads til bøsser og lesbiske i kirken, mener 60 procent af os. Foto: Colourbox
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALIST

Præsterne i folkekirken skal have lov til at foretage gyldige vielser af homoseksuelle par.

Det mener i hvert fald 60 procent af os, viser en meningsmåling, der er lavet af Capacent for DR.

Biskopperne, præsterne og politikerne kan dog ikke blive enige i spørgsmålet, og flere gejstlige mener, ligesom den resterende del af befolkningen, at homoseksuelle bryllupper ikke hører hjemme i kirken.

"Jeg kan ikke se noget sted, hvor Gud har velsignet homoseksuelle forhold, og jeg kan se i Bibelen, at Gud velsignede mand og kvinde, og derfor velsigner jeg mand og kvinde," siger den københavnske præst Arne Kappelgaard, Kingos Kirke.

Andre kræfter i folkekirken mener dog, at det er et spørgsmål om ligestilling.

"Jeg synes bestemt, at vi i kirken skal lægge vægten på kærlighedsforholdet, det at agte og ære, og ikke på, hvilket køn man har, siger domprovst i Københavns Domkirke," Anders Gadegaard.

Han bliver bakket op af Ole Udsholt, projektleder på de homoseksuelles World Outgames.

"Jeg føler, der bliver gjort en forskel. Jeg anser det jo også for at være min kirke," siger han til DR Nyheder.

Udsholt, der selv er præstesøn, har måtte nøjes med at blive formelt gift på rådhuset, hvorefter han har kunne få en velsignelse i folkekirken. Det var en tom fornemmelse og en forskelsbehandling, mener han.

Arne Kappelgaard fra Kingos Kirke mener dog ikke, at det er et udtryk for diskrimination.

"Det er ikke alt, det vi mennesker gør, der skal velsignes," siger han om den sag.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
23.07-2009 | 08:04 af Else Thomsen
Interessant nok at de danske folkekirkepræster er så uenige i fortolkningen af kristendommens hellige bog Bibelen.
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites