
Del på Facebook
JOURNALIST
Katrine Brahl Petersen og Laura Kjeldbjerg/NP
I Burma vil militærstyret rejse sigtelser mod demokratilederen Aung San Suu Kyi og samtidig flytte hende til landets mest berygtede fængsel, Insein-fængslet.
Det oplyser en talsmand for Suu Kyis parti, Den Nationale Liga for Demokrati.
Det sker efter at Suu Kyi i sidste uge fik uventet besøg af en amerikaneren, John Yettaw, i sit hus, hvor hun sidder i husarrest. Amerikaneren svømmede tværs over en sø for at komme ind i hendes hus.
Her opholdt han sig i to dage. Suu Kyi prøvede at opvertale ham til at forlade stedet igen, men han klagede over kramper og derfor tillod hun ham at blive, fortæller Suu Kyis advokat i et interview torsdag. Det skriver New york Times.
John Yettaw blev dog anholdt, da han forsøgte at svømme tilbage over søen igen.
Alle besøg hos NLD-lederen skal godkendes af de militære myndigheder, som har styret landet i fire årtier.
Også Suu Kyis to tjenestefolk vil blive sigtet.
"De bliver ført til retten senere i dag. Vi ved endnu ikke, hvad sigtelserne vil lyde på," siger talsmanden, Nyan Win.
Aung San Suu Kyi har siddet i husarrest i størstedelen af de seneste 19 år, efter militærstyret afviste at anerkende NLD's jordskredssejr ved det demokratiske valg i 1990.
NYHEDSBREV
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores
forretningsbetingelser.