Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Del 1: "Jyder piber ikke"

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Tidligt om morgenen vidste June Menne endnu ikke, om hun blev fyret - men hun var klar til kamp.

3. sep. 2009 kl. 07:10 Christian Kloster og Elisabet Svane
Morgenmad hos June og Henrik Minne. Henrik er allerede blevet afskediget. Nu får June at vide, om hun også får en fyreseddel.
Morgenmad hos June og Henrik Minne. Henrik er allerede blevet afskediget. Nu får June at vide, om hun også får en fyreseddel. Foto: Christian Kloster
Del på Facebook

Det var endnu mørkt i villakvarteret i den nordlige del af Frederikshavn, da June Menne og hendes mand, Henrik, satte sig til morgenbordet. Ristet rugbrød, spegepølse og kommenost - men det er egentlig lidt ligegyldigt.

June Menne har arbejdstøjet på med MAN Diesel's logo placeret flere steder - Henrik Menne har en t-shirt på med MAN's logo. Han lagde arbejdstøjet for en måned siden og er kun stået op for at gøre sin kone selskab.

Han blev fyret i sidste runde, i februar, og skal først møde på HF klokken otte.

Faktaboks

Frederikshavn:

Man Diesel nedlægger motorproduktionen i Frederikshavn, og det betyder farvel til 341 timelønnede, oveni det farvel til de omkring 61 funktionærer, der blev fyret onsdag.

Produktionen stopper i juni 2010, og medarbejderne får en bonus på 60.000 kr., hvis de fortsætter til den dato.

I sidste uge sagde lysfabrikken Martin farvel til 140 medarbejdere, så det samlede arbejdsløshedstal for Frederikshavn nu er på vej mod de 3.000.

Der bor 23.500  i byen og 62.000 i hele kommunen.

 

June Menne derimod er stadig ansat som smed på MAN Diesel - men over morgenkaffen ved hun ikke, om det er slut, når dagen er omme.

"Hver gang, der er massefyringer, bliver vi bombet tilbage her i Frederikshavn. Var krisen bare kommet fem år senere, havde vi været bedre rustet," siger June Menne og klapper hunden Musen, en amstaff, som kom ind i familien, da den ældste datter flyttede hjem efter et mislykket forhold for et par år siden.

Datteren er flyttet igen og venter barn, men Musen er blevet og har egen stol i villaen, som blev bygget i 1996.

"Hele området her blev udstykket i 80'erne, men lå dødt på grund af krisen. I 90'erne, da renten faldt, kunne vi så bygge hus heroppe. Vi var de første, der byggede, men førstesalen er stadig uudnyttet. Dengang lukkede Danyard, hvor vi begge var ansat dengang", siger June Menne.

"Så må vi klippe dankortet"

Parret gik fra en samlet løn på 700.000 til det halve - med fyringerne på MAN Diesel kan det samme ske i løbet af i dag.

"Vi kan klare os en periode på dagpenge. Det skal vi jo - så må vi klippe dankortet i stykker og hæve penge hver torsdag, så vi har til en hel uge," siger June Menne med en anstrøg af galgenhumor - men det er ikke sjovt.
Og få minutter efter siger hun: "Jeg føler afmagt. Vi har altid sagt, at vi skulle gå efter kvalitet frem for kvantitet. At det var et spørgsmål om at være bedre - men nu er det ikke nok længere."

Hun er den talende del af ægteparret - Henrik Menne er mere stille, men meningen er den samme:

"Det er ikke sådan pisseskægt."

Svigtet af politikerne

Kvart i seks er June Menne klar til at køre ned til MAN Diesel, hvor hun arbejder på første skifte.

Solen er ved at stå op, da vi kører afsted, og på vejen lader hun følelserne få frit løb.

Vreden over at blive svigtet af politikerne - især den lokalvalgte konservative Lene Espersen - står langt fremme hos den kvindelige smed.

Som i parentes bemærket ikke kunne drømme om at stemme på Espersen, født og opvokset som June Menne er hos Socialdemokraterne.

"Fyringerne i Frederikshavn var udmeldt før Lindø, men Lene Espersen havde mere travlt dernede. Kom dog ind i kampen! Hvis ikke hun var valgt heroppe, var hun aldrig blevet minister," siger June Menne - og stopper sig selv.

Er hun ved at blive for vred? Hun kigger på sjællænderen ved sin side og siger:

"Ja, normalt piber vi jyder ikke. Så når jeg taler sådan, er det fordi linjen er ved at køre ud."
 
Vi skilles på parkerings-pladsen, og June Laura Menne går ind på fabrikken. 

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
03.09-2009 | 10:06 af Kaj jensen
Nu er det jo ikke politikkernes skyld, at lønen bare er steget og steget i gennem de sidste mange år. Og som hun selv siger, har de altid troet at det drejede sig om kvalitet og så længe de var bedre, gjorde det ikke noget at løn og dermed omkostningerne for virksomhederne var store. Det opdager de nu, men det er altså ikke politikernes skyld. Det kan man kune takke sig selv for...
 
04.09-2009 | 20:14 af June Menne
Nu er lønnen sat mellem arbejdstager og arbejdsgiver, lønnen er steget, fordi det er gået rigtig godt for det danske arbejdsmarked, men man må jo også forholde sig til at krisens effekt har en betydning for hvordan man bliver lønnet, og forståelse for, at man ikke vil kræve den store lønforhøjelse ved næste overenskomsts forhandlinger,den debat med at vi skal gå ned tror jeg ikke på, man kunne jo fastfryse
den i en periode og benytte sig af en form som overskuds deling,
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites