Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her
VORES VALG

De røde accepterer ringere efterløn

Start et spil på Spigo.dk
Spil

S og SF bliver tvunget til at acceptere forringelsen af efterlønnen. Betalingen bliver et løft på flere milliarder til uddannelsesområdet.

17. sep. 2011 kl. 10:12 Katrine Brahl Petersen
Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal må sluge de første kameler.
Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal må sluge de første kameler. Foto: Thomas Sjørup / POLFOTO
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALIST
Katrine Brahl Petersen

Journalist på Nyhedsbureauet Newspaq A/S

I de kommende år vil efterlønnen blive forringet.

Den nye regering, med Helle Thorning-Schmidt i spidsen, vil gennemføre den tilbagetrækningsreform der blev vedtaget i foråret.

Også selvom SF er meget modvillige over for reformen. Det erfarer Politiken fra en række centrale kilder tæt på forhandlingerne om det nye regeringsgrundlag.

Åbningen fra Socialdemokraterne kommer efter, at De Radikale og de øvrige partier bag reformen - Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti - i går afviste at genforhandle reformen.

Hvis reformen bliver gennemført vil S-SF's berømte 12 minutter efter alt at dømme blive sløjfet. De to partier agter nemlig ikke bede danskerne arbejde mere, hvis efterlønnen samtidig forringes.

"Der skal selvfølgelig ikke betales to gange," siger Socialdemokraternes leder Helle Thorning-Schmidt til avisen.

Foto: Se udkørt Pia Kjærsgaard med fugtige øjne

Til gengæld for efterlønnnen vil S-SF have et markant løft på ungdomsuddannelser, videregående uddannelser og efteruddannelse.

Den nye regering vil gennemføre trepartsforhandlinger med arbejdsmarkedets parter for at få dem med.

Kilde: Politiken

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
17.09-2011 | 11:48 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
17.09-2011 | 11:58 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
17.09-2011 | 13:24 af Helle Nielsen
Det er uhæderlig journalistik, fordi S SF får ikke noget til gengæld og de kan heller ikke kræve det.
Det er et vedtaget forlig mellem VKO og R, det blev ikke opsagt til valget, og ingen af parterne ønsker at genforhandle det. Det forlig gælder ligegyldigt hvad S, SF lovede i valget.

Helle kan kun gennemføre det hun kan finde flertal for. Men de 18 mia reformen lægger i kassen, kan hun nu pynte sit budget med.

Så længe både Europa og USA er i krise får vi da ingen vækst foreløbigt, måske vi får en tur som den Japan fik, med ekstrem lav vækst i over 10 år.

Hverken Helle eller Løkke ville svare på hvad deres plan var, hvis væksten ikke kommer tilbage ret hurtigt.

Jeg tror ikke de turde, for det vil give endeløse besparelser, nedskæringer og galoperende arbejdsløshed.
 
17.09-2011 | 18:08 af leif rasmussen
Nå, men så må efterlønnen jo ind i overenskomsten, på arbejdsgivernes regning!
 
18.09-2011 | 09:17 af Helle Nielsen
Den tid er vist forpasset, i da fald skal der være arbejdsgivere nok, der ikke er outsourcet og ikke også er blevet arbejdsløse, men som har vækst, ellers hænger det ikke sammen.
 
18.09-2011 | 08:58 af klaus jensen
selv om de ikke kan forhindre efterlønsforringelserne har S og SF stadig lov til og stemme nej til forslaget.
 
 
18.09-2011 | 09:12 af Helle Nielsen
ja, det kan de, men de er afhængige af, de ikke får et flertal imod sig, når de kommer frem med deres regeringsgrundlag. Der er lige nu et flertal for efterlønsforringelserne.
 
19.09-2011 | 00:00 af Kurt A. Nissen
Hvordan kan bedre uddannelse af de unge, hjælpe de ældre der er nedslidte - det forstår jeg ikke og forklarring udbedes.
 
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites