Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this
Anders Fogh Rasmussen var statsminister fra 2001 til 2009. I de år steg antallet af rige med 40.000.
Anders Fogh Rasmussen var statsminister fra 2001 til 2009. I de år steg antallet af rige med 40.000. (Foto: Scanpix)
De riges klub

De rige blev rigere under Fogh - trods krisen

40.000 flere danskere er blevet medlem af de riges klub siden 2001. Når skatten er betalt, står der ikke under 33.750 kr på kontoen hver måned
"Hvis de andre velhavende flytter til Nordsjælland, flytter man med," siger ejendomsmægler Jan Fog, der selv bor nord for København sammen med sin røde Ferrari 348 Spider..
Antallet af rige pensionister er fordoblet fra 2001 til 2007 - og udviklingen fortsætter.
Realkreditinstitutterne er topscorer som arbejdsplads for de rige

  • Antallet af rige danskere er eksploderet siden 2001 - Avisen.dk tager dig med ind i de riges klub.

"For den, der har, til ham skal der gives," hedder det i Lukasevangeliet.

Det kunne være overskriften for gruppen af rige danskere, som har haft vokseværk siden Anders Fogh Rasmussen, (V) blev statsminister i 2001.

Gruppen er vokset med 20,5 procent og udgør i dag knapt 198.000 personer mod godt 164.000 i 2001. Og det er lykkedes gruppen at holde væksten oppe under finanskrisen.

Selv da aktiemarkedet kollapsede og boligpriserne begav sig ud i fritfald, mistede gruppen kun 10.000 medlemmer. Det svarer til det antal, gruppen blev forøget med på et år, da der var allermest gang i opsvinget omkring 2007.

Aktier, skat og boligpriser

Det viser helt nye tal, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE Rådet, har udarbejdet for Avisen.dk.

"Frem til 2007 steg antallet af rige kraftigt på grund af stigende boligpriser og stigende aktiekurser," siger Lars Andersen, direktør i AE Rådet.

Fra 2007 til 2010 har finanskrisen hærget - uden at de rige er blevet rigtigt skrammet af det.

Minimum 33.750 kr. efter skat

"Antallet er faldet lidt fra toppunktet i 2007, men så meget er det heller ikke faldet," siger Lars Andersen.

For at blive medlem af de riges klub skal man have en årlig indtægt på 405.000 kr. efter skat - 33.750 kr. om måneden til forbrug. Og det gælder kun for de fattigste af de rige. Hos gennemsnittet står der op mod 50.000 kr. hver måned. Når skatten er betalt.

At de rige har klaret skærene under finanskrisen skyldes ifølge AE Rådet de skattepakker, som regeringen og Dansk Folkeparti har lavet.

Skattepakken redder de rige

"De rige har mistet meget på aktier og på boligværdierne, men det er blevet modsvaret af skattelettelserne, som specielt har tilgodeset de rige," siger Lars Andersen.

AE Rådet har samtidig beregnet, at antallet af fattige er eksploderet tilsvarende i samme periode.

"Der er tydelige tegn på en øget polarisering i samfundet. Der er større forskel på rig og fattig, mens de, der skal stå for de bærende værdier, middelklassen, er skrumpet ind," siger Lars Andersen.

Og de gamle fylder osse

AE Rådets undersøgelse viser også, hvad medlemmerne i de riges klub laver. rigtigt mange af dem er ansat i realkreditinstitutterne - og så er rigtigt mange af dem ved at blive gamle.

Bare i 2007 var hver tiende rig gået på pension og det tal bliver ikke mindre de kommende år, viser AE Rådets analyse.

AE Rådet har undersøgt udviklingen i antallet af rige danskere fra 2001. Der er kun nøjagtige tal frem til 2007, herefter er det en prognose, som bygger på faldende boligpriser og aktiekurser frem til slutningen af 2009.

I 2001 var der 164.070 rige, i 2007 var tallet steget til 209.550 og prognosen viser, at tallet i 2010 er 197.730. En stigning fra 2001 til 2010 på 20,5 procent.

I følge undersøgelsen har de rigeste danskere en gennemsnitlig indkomst på 585.000 kr. efter skat. 48.750 kr. om måneder.

Undersøgelsen viser også, at boligprisers og aktiekursers himmelflugt sendte 'rige-klubben' i vejret i perioden 2004 til 2007.

 


18.08-2010 | 00:43 af michael Sørensen
er det ikke dejligt? mer..mer--ulighed er vejen frem--d er logik for høner!! - dejligt -al magt t de rige, så vil samfundene udvikle sig i en rigtig spændende retning-hey fogh hey fogh -og alle de andre V folk relaterede her i DK--og for den sags skyld osse ude i verdenen......niice..ska nok bli kønt engang når ulighederne forandrer sindene hos folk. Bare vent-d r allerede i gang-tak V folk og deslige.....ego r godt
18.08-2010 | 02:04 af Kenneth Jakobsen
Og hvad så?

Magen til misundelsesartikel.
18.08-2010 | 08:03 af Lars Rasmussen
Du har da ellers altid postuleret at hvis skatten lettes på de høje indkomster, får vi et rigere samfund, hvor dem der ikke har så meget får mere!
Hvordan kan det så være at det ikke er sket ;-)
Det har jo intet med misundelse at gøre, at forklare at tendensen er den at polariseringen i samfundet er øget! Det er jo facts!
 
18.08-2010 | 11:40 af Kenneth Jakobsen
Nu blander folk notorisk omlægninger og lettelser sammen. En lettelse er når du sænker skatten, og reducere det offentlige forbrug. Sænker du til gengæld skatten, mens du sætter andre afgifter op med det tilsvarende. Så har du ikke lettet skatten, du har kun omlagt måden de samme penge skal betales på. Vi har ikke haft en eneste lettelse, under hverken Fogh eller Nyrup.

Enhver lettelse gør os rigere som samfund. Det er ikke et postulat, det siger enhver markedsøkonom. Og vi bør slet ikke have, særlige skatter på høje indkomster. Hverken for økonomiens skyld. Og slet ikke for ret og rimeligheds skyld. Alle bør naturligvis, betale det samme i procent. Uden andre fradrag, end et højere bundfradrag.

Vi vil få et rigere samfund, hvor de dårligst stillede får det bedre, hvis skatten OG det offentlige forbrug bliver lettet. Lettelser i skatten, uden en lettelse af det offentlige forbrug, vil derimod blot, være vejen mod en ny genopretningspakke.

Hvis der er nogen som nød gavn af det sidste opsving, så var det da de dårligst stillede. Mange af dem som tidligere ikke fik en chance, kom ud på arbejdsmarkedet i hobetal! Det kan da kun kaldes en succes, ligegyldigt hvem man stemmer på normalt.

Så jo det er ren misundelse.
18.08-2010 | 11:48 af Lars Rasmussen
Udenoms snak :-) og en strid om ord, men jeg kan så forstå hvis man anvender ordet omlægning så er det fordi man tager fra de fattige og gir til de rige (som er sket nu), og det er først når ordet "lettelse" bliver brugt at der er tale om at det er et gode for både rig og fattig selv om det kun er rig der får lettelsen ?
 
18.08-2010 | 11:54 af Kenneth Jakobsen
Det er ikke udenomssnak. For det er ikke en lettelse, hvis de blot betaler din skat på en anden måde. Men omlægningerne tager ikke fra de fattige, og giver til de "rige". Hver gruppe har betalt deres egne lettelser. De lettelser som er givet i bunden, og finansieret ved bl.a øgede "sundhedsfremmende" afgifter. Lettelserne i toppen er finansieret, af ting som multimedieskat, iværksætterskat med mere.

ALLE har fået "lettelser"! Men alle har også, fået pengene krævet lige så hurtigt ind igen. Jo før vi får en flad skat, jo før slipper vi for den tåbelige diskussion. Så vil alle lettelser derfra jo gå til alle.
18.08-2010 | 12:17 af Verner Andersen
Bullshit, "Bare de rige bliver rigere er der ingen der bliver fattige" Næsten 10 års bevist politik om at forgylde de rige på mindrebemidledes bekostning har bevist det modsatte. Der opstår ikke en krone uden der ligger en produktion bag! Det der bare er forfærdeligt er den menige dansker selv har valgt vejen, at sætte kuratoren Fogh på posten igen og igen og man kan frygte at danskerne
stemmer Bilags-Lars ind at fortsætte uhyrlighederne nu da Gucci-Helle er snublet på målstregen.
Omfordeling og misundelse, er det misundelse at være vidne til Foghadministrationen i årevis konserkvent har ført omvendt Robin Hoodpolitik?
Fogh havde en historisk chance at bringe DK i front mht. uddannelse, videnskab, sundhed osv.
under opsvinget, i stedet satte han det hele over styr ved blot at klappe til da dansen gik om guldkalven og iøvrig kaste tåbelige låneordninger i grams der yderligere overophedede økonomien, da korthuset ramlede som forudset, stak han af ud ad bagdøren.
Men "Kenneth Jacobsens" anskuelser er forsmag på hvad der venter danskerne hvis Anders Samuelsen får magt som han bliver ført frem i de borgerlige medier, herunder Danmarks Radio.
18.08-2010 | 13:09 af Kenneth Jakobsen
Nu gider jeg ikke følge misundelsesretorikken omkring de "rige". Men jo flere penge som bliver ude i det private, så bedre stillet bliver vi allesammen. Man forgylder ikke nogen, ved at lade dem beholde, flere af deres egne penge. Og det var ikke på nogens bekostning.

Omfordeling er baseret på misundelsestanken. Tanken om at den måde, værdierne ender uden tvang, ikke skulle være retfærdig er jo idiotisk. God Robin Hood politik, er at give skattelettelser. Robin Hood var jo som alle burde vide, inden ven af sheriffen og skatteopkræveren.
18.08-2010 | 13:18 af Martin Kjeldsen
Jamen, Kenneth, det er da kun dig selv, der anvender misundelses-retorik.

Dén dér snak om, at ønsket om forhøjet topskat og mellemskat er et udtryk for misundelse er ærligt talt fornærmende. Jeg ved ikke, hvad det er, der gør, at nogen tror, at folk med lav løn misunder folk med høj løn. Det må være mennesker, som ikke kender ret mange i lavtløns-segmentet, for os, som befinder sig hernede, vi ved, at det ikke forholder sig sådan. Så langt fra. Vi er sgu ikke misundelige på de rige. Tværtimod. Det, som af bestemte grupper af borgerlige, tolkes som misundelse er "forargelse" eller "indignation" over at goderne er så uretfærdigt fordelt, at forskellen mellem rig og fattig er så høj. Det er ganske enkelt uretfærdigt og på mange måder også unødvendigt.

Og det har faktisk ingenting med skatter at gøre, for det kan ikke reguleres med skattetiltag.
 
18.08-2010 | 13:24 af Martin Kjeldsen
Og for ligesom at komme spørgsmål i forkøbet, så er mit forslag, at virksomhederne i stedet for at give op til 3 mio. om året til direktørlønninger, anvender disse penge til at investere i nye inituiativer og skabe arbejdspladser, for det er flere arbejdspladser vi får brug for.
 
19.08-2010 | 01:58 af Kenneth Jakobsen
God socialistisk retorik er ellers, at arbejderen skal have en løn, som modsvarer den værdi han producerer. Men det gælder ikke den "arbejder" bestyrelsen ansætter, til at sidde med det store ansvar, til at træffe de store beslutninger, for flere år ud i fremtiden? Gode direktører kan betyde meget stor forskel i virksomhedens indtjening, og det er hans løn naturligvis nød til at afspejle.

Virksomheder skal skam nok lave alle de investeringer som giver økonomisk mening. Sålænge der kan tjenes penge, så vil der også blive investeret, og skabt arbejdspladser. Det er bl.a derfor, selskabsskatten ikke blot skal reduceres. Men burde afskaffes.
20.08-2010 | 18:28 af Michael Andersen
Kommentar er blevet slettet.
20.08-2010 | 18:37 af Michael Andersen
* Et aktieselskab er ikke en institution på det frie marked men er forbundet med en masse konkurrencevridende privilegier (begrænset hæftelse etc). Selv en eksponent for kapitalismen anså fremkomsten af ledere og direktørers indflydelse på virksomheden som et angreb på den private ejendomsret. En aktionær kan ikke disponere over aktiverne -- ledelsen har for meget autonomi. Derfor skrælles virksomheder.


* Arbejderstyrede kooperativer er derimod paretooptimeret virksomheder hvor arbejderne internaliserer fordelene, det tæller f.eks. Mondragon gruppen i Spanien og kooperativerne i det røde Emilia Romagna, i Italien der vækslokomotiver ---- hvor direktørerne er ansatte af og står til ansvar for de arbejdende. Sidstnævnte område har det højest antal selvstændige i hele verden (arbejdere). Kooperativerne betaler en en vis del af omsætningen til en fond der faciliterer udlån til opstart af nye arbejderstyrede kooperativer. Således undgår man bankverdenens og aktieselskaber der henholdsvis fejlallokerer og hæmmer produktivet.

Arbejde får ikke den løn der modsvarer arbejdets værdi i dag: der er konkurrence på arbejde men ikke på at forsyne kapital på markedet som arbejderen kan gøre sig uafhængig af.
18.08-2010 | 13:27 af Kenneth Jakobsen
Det fortjener et ordentligt svar. Nu kalder arbejdet, men ikke over mit eget lig, vil jeg lade det der stå uimodsagt. :D
18.08-2010 | 13:28 af Martin Kjeldsen
Jamen, så skynd dig afsted! det passer jo ikke sig selv! :D
 
19.08-2010 | 01:59 af Kenneth Jakobsen
Nej det må passes mens man har det. Ca 5 uger mere.
19.08-2010 | 08:55 af Martin Kjeldsen
Nå... På vej mod nye udfordringer?
 
19.08-2010 | 01:53 af Kenneth Jakobsen
Kan nu ikke få øje på min misundelses-retorik.

Ordet misundelse betyder jo mis-unde, altså ikke at unde folk.
Og det er jo ikke mig som påstår, at nuværende fordeling er uretfærdig.

At være forargede og eller indignerede over hvad andre ærligt tjener, eller er kommet til på ærlig vis, ER jo netop at misunde dem disse ting. Der er INTET uretfærdigt i godernes fordeling. Af den simple grund, at økonomien ikke er et nulsumsspil. Der er ikke nogen som taber, hver gang nogen vinder. Jeg har ingen holdning til størrelsen på forskellen mellem rig og fattig, kun til at jeg mener vi har nogen som har det for dårligt. Og derfor er jeg forarget over det ting, som er skyld i disses situation. Det er fattigdom som er problemet, ikke at nogen er blevet rige.
19.08-2010 | 08:53 af Martin Kjeldsen
Jeg tælnkte helt præcis på din anvendelse af ordet "misundelse", som jeg finder anstødelig, fordi du skubber den fattige del af befolkningen i skoene, at de ikke under andre at tjene mange penge og have det godt.

For det er bestemt ikke den virkelighed, jeg oplever, når jeg færdes i verden mellem mennesker, der vitterligt har rigtigt svært ved at få tingene til at hænge sammen. Jeg møder meget sjældent nogen som giver "de rige" skylden for, at det ser sådan ud. I modsætning til, hvad mange tror er det stadig sådan, at underklassen - for at bruge et forældet udtryk - faktisk er forholdsvis bevidste om samfundsstrukturerne, følger med i politik og er generelt velorineterede.

Forargelsen over godernes fordeling er ikke rettet mod dem, som tjener mange penge, men mod den kultur, den historie og det system, som er skyld i det.

Derfor synes jeg ikke man kan være bekendt at anvende begrebet misundelse i den forbindelse.

Hvis man endelig vil finde misundelse, så er det i det segment man kalder den højere middelklasse. Det er hér, vi finder alle de negative og fordømmende tnedenser, hverken i toppen eller i bunden. Den stenrige og den fattige har oftest nemmere ved at komme ud af det med hinanden, på det menneskelige plan. Det er i den højere middelklasse at småligheden, misundelsen og grådigheden huserer.

Du får det til at lyde sopm om det er noget personligt, og det er i hvert fald ikke min erfaring.
 
19.08-2010 | 09:16 af Martin Kjeldsen
Ifølge Danmarks Statistik er der i Danmark omkring 607.000 mennesker, som tjener under 100.000 kroner om året. Træk bundfradrag på 42.900 fra og træk 40 procent i skat fra det resterende beløb. Resultatet er 70.000 kroner om året. Til sammenligning er der omkring 1,7 mio mennesker som tjener over 330.000 om året.

Vort samfund, prisen på ydelser og goder, er indrettet efter, hvad gennemsnitsforbrugeren har råd til, og det er dette som gør uretfærdigt. Ikke at nogen tjener mere end andre.
 
19.08-2010 | 09:20 af Lars Rasmussen
Jeg er helt enig med dig Martin! Jeg misunder ingen at tjene flere penge end mig - absolut ikke!
Faktisk er det sådan, at jeg vil betegne mig selv som en af "de bedre stillede" Derfor kan jeg jo godt mene, at fordelingspolitikken er helt hen i vejret, uden at være misundelig!
Jeg er helt enig i at det er fattigdommen der skal bekæmpes, og det vil jeg gerne "som bedrestillet" være med til at betale for.
Derfor ser jeg blandt andet mantaet om "at når bare de rige får mere så bliver det meget bedre for de fattige" som helt forfejlet!
 
18.08-2010 | 07:33 af gitte rasmussen
Kommer ikke bag på nogle. :o(
 
18.08-2010 | 09:26 af egon legaard
Det var vel også meningen ? Det er blot en smule komisk, man nu kan opleve de bedre stillede jamre over nedlæggelse af skoler i de forskellige kommuner - kan de ikke nøjes med, at klappe i hænderne over de skattelettelser, der bl. a. har medvirket til skolelukningerne ?
 
19.08-2010 | 22:28 af Ann-Charlotte Kjeldsen
Ja, jeg må give dig ret, Egon.. jeg undrer mig endda dagligt over, at den gennemsnitlige truntedansker i middelklassesegmentet endnu ikke har opdaget, at med skattelettelser og diverse andre tiltag følger så nedskæringer i den før så fantastiske offentlige sektor.. Nu skal truntemor så selv til at betale, og det kan hun ikke forstå... !
 
18.08-2010 | 14:12 af Lars Nunnegaard
Det er fand`me ikke mig, der er blevet rigere. Kun på oplevelser!
 
19.08-2010 | 00:43 af Bendt Svane
Skatten på arbejde skal ned. Den er urimelig høj. Fejlen er at de borgerlige hele tiden skærer i toppen. Det socialt alsvarlige ville være at de første 100.000 er skattefri for ALLE, og for at få folk til at arbejde 150.000 til dem har arbejde.
19.08-2010 | 01:46 af Kenneth Jakobsen
Topskatten SKAL væk!

Men ellers er jeg enig med dig i, at vi skal have et langt højere bundfradrag. Ingen skal betale en krone i skat, før de har til deres egen forsørgelse.
19.08-2010 | 22:32 af Ann-Charlotte Kjeldsen
Kommentar er blevet slettet.
 
19.08-2010 | 22:34 af Ann-Charlotte Kjeldsen
Er der de seneste år lavet opgørelser over leveomkostninger ? Måske nogle kan huske de årlige udgivelser fra Forbrugerstyrelsen ? Den sidste af den slags udgivelser, jeg har kunnet finde er fra 1999... Det var et årligt katalog over madpriser af forskellig art, leveomkostninger i alle afskygninger, opsparing, vedligeholdelse af cykler, bil, henlæggelser til nyanskaffelser etc. Især husker jeg et regnestykke over, hvad "Karsten" skulle give pr. måned til "Helene", når de flyttede sammen for at han betalte ½ delen af de udgifter, der rent faktisk er forbundet med at leve et helt almindeligt dansk familieliv.. Helene var enlig mor....
 
SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
Copyright 2012 Avisen.dk ApS
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne internet sites
Om Avisen.dk Tip redaktionen Annoncering Betingelser Kontakt os
Avisen.dk ApS | CVR-nr. 31470021 | Guldbergsgade 29E | DK-2200 København N | Tlf.: +45 27837130 | avisen@avisen.dk
Ansvarshavende chefredaktør: Rasmus Emborg
Jourhavende i dag:
Oliver Batchelor