Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

De mandlige præster vandt

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Et slapt håndtryk til Guds kvinder. Selvom de nu skal give hånd, behøver de mandlige præster fortsat ikke anerkende deres kvindelige kolleger som kolleger.

• Leder: Kirkens hån mod kvinder

14. dec. 2007 kl. 22:16
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Det skulle have været løsningen på en af Folkekirkens helt principielle diskussioner: mandlige præster i Viborg Stift, der ikke vil anerkende kvinder i præstekjolen.

Faktaboks

Ordinationen er den ceremoni, hvor nye præster bliver indsat.

Her skal man, som en kollegial hilsen og accept af hinanden, give hånd til de andre præster.

En gruppe præster mener, det er imod Bibelen, at kvinder er præster.

De har derfor nægtet at give kvinder hånd til ordinationen, fordi det ville være en accept af kvindernes præsteskab.

Nu bliver de tvunget til at give hånd. Men symbolikken i håndtrykket er samtidig fjernet.

Nu er håndtrykket udelukkende ment som et løfte fra den nye præst om at opfylde sit præsteembede, og altså ikke en accept af den anden præst.

Hvad sagde Paulus

Apostlen Paulus skriver i det nye testamente, at kvinder ikke må optræde som ¿lærer¿, altså som præst for en menighed.

Det er kun under ordinationsritualet, at de mandlige præster ikke vil give deres kvindelige kolleger hånden.

Flertallet af præster herhjemme vælger ikke at læse ordene i Paulus¿ breve så bogstaveligt.

De der til gengæld hæfter sig ved ordrette befalinger i Bibelen fremhæver, at der mange andre steder også står, at mænd og kvinder er lige under Gud, og at manden skal elske og respektere sin hustru.

Men løsningen - at de mandlige præster tvinges til at give hånd til deres kvindelige kolleger - er endt i et kompromis, der i praksis ikke ændrer noget.

For samtidig med, at præsterne bliver tvunget til at give hånd til kvindelige præster ved en såkaldt ordination - en indsættelse af nye præster - er betydningen af håndtrykket ændret. Håndtrykket er ikke længere en anerkendelse af kollegaen, som de var før, men nu udelukkende et tegn på, at den enkelte præst vil leve op til sit præsteløfte.

Udmeldingen fra biskoppen i Viborg Stift, Karsten Nissen, er ellers klar.

»De kvindelige præster er 100 procent ligeberettigede med de mandlige præster,« siger han med henvisning til sin afgørelse om, at præsterne nu skal give hånd til deres kvindelige kolleger ved ordinationen.

Men han erkender samtidig, at mændene af den grund ikke behøver at anerkende kvinderne som ligeværdige præster.

»Jeg kan ikke bestemme, hvordan præsterne tolker håndtrykket,« siger han.

Symbolikken er væk

Lektor i teologi ved Århus Universitet Bo Kristian Holm mener, at afgørelsen er »et noget uldent kompromis«.

»Det er et forsøg på at lande diskussionen et sted, som kan gøre begge parter i sagen tilfredse,« siger han.

Blandt præsterne, der indtil nu har nægtet at give hånd, er der tilfredshed med biskoppens afgørelse.

Sognepræst Flemming Baatz Christensen ved Sct. Pauls Kirke i Århus mener, afgørelsen stadig tager hensyn til dem, der ikke vil handle mod deres overbevisning.

»Nu kan jeg være glad og slappe af. Biskoppen har vist en meget fin forståelse for de præster, der måtte have samvittighedsproblemer over for deres tro ved at trykke kvindelige præster i hånden under ritualet,« siger Flemming Baatz Christensen.

Derudover har biskoppen også ændret ritualet, så de tiltrædende præster nu også skal trykke hånd med folk fra menighedsrådene - der ikke er præster - når de afgiver præsteløfte.

Det er en meget vag løsning på ligestillingsproblemet, mener kirkeordfører Bente Dahl (R). Hun er ærgerlig over, at biskop Karsten Nissen ikke skar igennem, beholdt ordinationen som den altid har været, og meldte ud, at præsterne skal give hånd og acceptere deres kvindelige kollegaer.

»Han har taget symbolikken fuldstændig ud af handlingen,« siger hun.

Rejste sig og gik

Sognepræst Susan Aaen fra Glyngøre har selv mærket modstanden fra det mandlige køn, og hun er tilfreds med den nye afgørelse.

»Du kan jo aldrig tvinge folks samvittighed, vi kan ikke indføre sindelagskontrol. Men man kan i hvert fald som leder sige, at vi accepterer kvinder og betragter dem som ligeværdige,« siger hun.

Hun har meget svært ved at forstå, hvordan nogle kan læse Bibelen, som de, der er imod kvindelige præster, læser den.

»Jeg er mindst lige så meget præst med hjerne og hjerte, som mænd - min tro er lige så meget værd. Jeg synes, det er dumt at gøre forkyndelsen til et spørgsmål om køn,« siger hun.

Hun har et par gange oplevet, at hun ikke er blevet accepteret som præst i kirken.

»Folk har rejst sig op og er gået ud af kirken, når de så, det var mig, der skulle holde gudstjeneste og ikke min mandlige kollega. Og jeg har også oplevet, at denne mandlige kollega ikke ville holde gudstjeneste med mig, da jeg ville døbe min søn,« siger hun.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
14.12-2007 | 23:22 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
15.12-2007 | 00:23 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
15.12-2007 | 00:52 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
15.12-2007 | 01:31 af Bruce1
Neandertalere, disse præster.
 
 
15.12-2007 | 01:37 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
15.12-2007 | 01:47 af Torben Petersen
Folkekirkens klerikale konpirationsteoretikere er blot blevet konfronteret med samtidigheden. Det er naturligvis angstprovokerende, pludseligt at skulle underkaste sig de alment udbredte omgangformer - trods de krist-konpiratoriske kilders udtrykkelige forlangender om, at kvinder skal holde sig behørigt i baggrunden.

Men de vrisne helligbogs-kustoder, kan selvfølgelig bryde med den statsunderstøttede folkekirke, og etablerer frikirker når som helst. Vi har jo konspirations-teoretisk underkastelsesfrihed her i landet.

(Nævn det lige ved lejlighed for de islamisk, tvangsindrullerede koransoldater også).
 
 
15.12-2007 | 02:48 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
15.12-2007 | 07:15 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
15.12-2007 | 07:41 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
15.12-2007 | 08:29 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
15.12-2007 | 08:37 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
15.12-2007 | 11:33 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
15.12-2007 | 12:35 af Jens Ebbesen
Når man giver hånd er det ikke fordi man nødvendigvis er liderlig, eller fordi den man rækker hånden er det. Det er en god skik som viser man har en god og tidssvarende opdragelse med hjemme fra....
 
15.12-2007 | 15:24 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
15.12-2007 | 15:58 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
15.12-2007 | 17:02 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
15.12-2007 | 17:16 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
15.12-2007 | 18:18 af laconic
luk folkekirken nu - (den lukker alligevel inden 20 år, ligesom DR) lad os få det overstået nu!
 
15.12-2007 | 21:12 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites