Det er som at gå til teoriprøve; det handler om fakta, udenadslære og kontrol.
Den nye optagelsesprøve for indvandrere, der ønsker dansk statsborgerskab – den såkaldte infødsretsprøve – får noget der ligner dumpekarakter af eksperter og politikere.
Den blev offentliggjort tirsdag af Integrationsministeriet og er ment som en prøvetest og et oplæg til debat.
Og det skaber den med det samme: Ud over at være for svær stiller prøven nemlig så gammeldags og faktuelle spørgsmål, at den reelt ender med at frasortere ansøgere, der ellers ville være glimrende i stand til at begå sig i det danske samfund, mener flere eksperter.
»Man kan godt sammenligne det med at gå op til en teoriprøve. Der er vægt på at lære noget udenad, men det siger ingenting, om du bliver en god samfundsborger,« siger Erik Farmann, der er lektor på Danmarks Journalisthøjskole og de seneste 15 år har stået i spidsen for skolens optagelsesprøve til nye journalister.
Han foreslår, at man føjer lidt mere indhold til nogle af de mest faktaorienterede spørgsmål:
»Tag for eksempel et spørgsmål som ’Hvad står der på Runestenen’? Det siger jo ingenting om ansøgeren, hvis han eller hun kan det. Hvorfor ikke spørge, hvad runer er, og så være ligeglad med en sten i Jylland,« siger Erik Farmann og peger også på, at det er langt vigtigere at vide, hvorfor kvinder fik stemmeret i stedet for, hvornår de fik det.
Testen møder også kritik fra Dansk Flygtningehjælps Sprogcenter i Århus:
»For det første er den for svær. Jeg ville ikke selv kunne svare på alle spørgsmålene. For det andet er formuleringerne ofte så knudrede, at man bliver sorteret fra, hvis ikke ens sprogkundskaber er helt i top – og det ville da være ærgerligt,« siger forstander Poul Neergaard og foreslår, at man indarbejder mere visuelle elementer i spørgsmålene.
Udlændingeordfører og medlem af Indfødsretsudvalget for Det Radikale Venstre, Simon Emil Ammitzbøll, er enig i kritikken. Han mener, at spørgsmålene sender et skævt signal om danskheden:
»Det siger ikke noget om, hvor dansk man er, hvis man kan svare på de her spørgsmål. Hele prøven er gennemsyret af en nationalromantisk forestilling om det at være dansk. Man er hverken mere eller mindre dansk, hvis man kan svare på, hvornår kvindelandsholdet vandt VM i håndbold.«
Men viden om Danmark er vigtigt for at være dansk statsborger, mener Dansk Folkepartis Søren Krarup, der selv har taget initiativ til indfødsretsprøven.
»Man skal vise troskab og loyalitet over for den danske lovgivning«, siger han.
Alle prøvens 200 spørgsmål er frit tilgængelige på Nyidanmark.dk, og til hver prøve udvælges 35 spørgsmål fra banken og fem aktuelle spørgsmål. 6.000 indvandrere står i kø til at tage prøven, og de første sætter sig ved eksamensbordet til marts.