En død hund, seks frosne kyllinger, fedtede pizzabakker - men især tonsvis af ødelagt tøj, ingen kan gå med.

Mange danskere propper meget andet end godt, brugt tøj i Dansk Røde Kors' og Frelsens Hærs tøjcontainere. Og det koster dyrt for organisationerne, da de skal punge ud for at aflevere affaldet på forbrændingen.

"Vi bruger omkring en million kroner hvert år på affaldsafgifter. Og så er det ikke medregnet, at vi har medarbejdere, der skal sortere det og køre det til forbrændingen. De penge kunne vi bruge på for eksempel julehjælp til 2.000 danske familier," siger informationschef i Frelsens Hær Lars Lydholm til Newspaq.

For Dansk Røde Kors' vedkommende er ti procent af alt, de får ind i tøjcontainerne, dårligt tøj eller decideret skrald.

"Det er ikke småting. Helt konkret handler det om cirka 500 ton skrald om året," fortæller organisationens sektionschef Erik Hove til Newspaq.

De velgørende organisationer skal betale afgifter, hver gang de afleverer affald til forbrændingen ligesom andre erhvervsdrivende. Og det er beklageligt, siger de.

"Det koster os hvert år omkring 500.000 kroner, som vi så ikke kan bruge til velgørende formål. Vi vil gerne fritages for at skulle betale afgift for skraldet," siger Erik Hove.

Heller ikke Dansk Røde Kors er begejstret for at betale for hullede bukser og pizzabakker, som egentlig bare skulle have endt sine dage i folks private skraldespand.

"Hvorfor skal vi betale for at aflevere andre folks skrald, som de i bund og grund selv burde smide ud? Vi burde fritages for den afgift," mener Lars Lydholm.

Men organisationerne må drømme om fritagelse fra afgiften lang tid endnu, hvis det står til regeringspartiet Venstre.

"Jeg kan godt forstå deres motivation for forslaget, men vi har et underskud i statskassen på 80 milliarder kroner. Det er benhårdt, men der er altså ikke penge til det. Jeg vil opfordre dem til at køre en kampagne om, at affald altså skal smides ud og ikke ryge i en tøjcontainer," siger partiets skatteordfører, Mads Rørvig, til Newspaq.

Det har organisationerne faktisk allerede forsøgt for tre år siden.

"Det er ikke blev bedre af den grund. Nogle tænker, at man kan bruge alt. Det er en pæn tanke, men vi kan ikke bruge hullede sko og tøj med malerpletter. Det skal være noget, du ved, din nabo ville købe, ellers er det ikke godt nok," fastslår Frelsens Hærs Lars Lydholm.