
Del på Facebook
JOURNALIST
Laurits Nansen
Journalist
1999-2004: Læser historie ved Københavns Universitet og journalistik ved Roskilde Universitetscenter.
2004-2006: Journalist på Morgenavisen Jyllands-Posten
2006-: Journalist på Nyhedsavisen
4,4 millioner danskere er med til at støtte militærjuntaen i Burma, som de seneste dage har slået munke og civile ihjel. Sådan lyder anklagen fra eksilregeringen i Burma og fra de danske og svenske Burmakomitéer.
Faktaboks
ATP, er Danmarks største pensionsvirksomhed, som næsten alle danskere automatisk betaler til.
ATP investerer 935 millioner kroner i det franske olieselskab Total, der udvinder gas i samarbejde med militærjuntaen i Burma.
Ifølge en rapport tjener militærjuntaen omkring 2,3 milliarder kroner om året på samarbejdet med Total.
ATP/ burmacampaign.org.uk
ATP, der forvalter 4,4 millioner danskeres tvungne pensionsopsparing, investerer nemlig 935 millioner kroner i det omstridte franske olieselskab Total, der samarbejder med Burmas militærregime om at udvinde naturgas.
»Total udvinder gas sammen med det statslige burmesiske olieselskab, der kontrolleres af militærregimet. Militærregimet tjener omkring 2,3 milliarder kroner om året på Total, viser en rapport. Total er med til at opretholde militærregimets magt i Burma,« siger Penny Davies, formand for Den Svenske Burmakomité.
»Det er ikke en ansvarsfuld måde at anvende de danske pensionsmidler på,« siger hun.
Sann Aung, minister i Burmas eksilregering, siger ligeledes til Nyhedsavisen:
»De danske investorer er med til at holde regimet i live.«
Vil ikke sælge aktier
ATP har ikke planer om at sælge sine aktier.
»Vi ser med stor bekymring på militærjuntaens overgreb på befolkningen. Men hverken Danmark, EU eller FN har vedtaget nogen handelsblokade mod Burma, og det er ikke ATP s opgave at føre en selvstændig udenrigspolitik. Vi kan således godt investere i virksomheder i Burma – hvis de vel og mærke overholder internationale konventioner om blandt andet menneskerettigheder og beskyttelse af arbejdstagere. Det gør Total ifølge vores grundige undersøgelser i modsætning til regimet,« siger Bjarne Graven, fondsdirektør i ATP.
NYHEDSBREV
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores
forretningsbetingelser.