Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Danskere vil ikke røre rentefradraget

Start et spil på Spigo.dk
Spil
START SPIL

Et flertal blandt danskerne afviser Skattekommisionens forslag om at skære ned i rentefradraget.

7. feb. 2009 kl. 11:11 • Jakob Olling
Et flertal blandt danskerne afviser, at der pilles ved rentefradraget. Foto: Jens Dige / POLFOTO
Et flertal blandt danskerne afviser, at der pilles ved rentefradraget. Foto: Jens Dige / POLFOTO
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALIST
Jakob Olling
Kontakt pr. e-mail

Journalist på Nyhedsbureauet Newspaq A/S

 Se alle artikler skrevet af Jakob Olling

Ingen skal pille ved boligejernes økonomi. Det er holdning blandt danskerne, hvis man ellers skal tro en meningsmåling foretaget af Rambøll for Jyllands-Posten.

SE OGSÅ
"Dem, der har værktøjsbælte" kan skatteministeren godt lide. Derfor skal de belønnes.

Hele 42 procent af danskerne afviser, at fradraget skal skæres ned, mens kun 27 procent kalder det for en god ide.

Et mindre rentefradrag er en krumtap for Skattekommisionens forslag om en omlægning af det danske skattesystem, da de ni milliarder kroner, som et mindre fradrag vil indbringe, skal bruges til at give skattelettelser.

De Konservatives politiske ordfører, Henriette Kjær, lover, at boligejerne kan føle sig trygge ved forslaget - men Både SF og Socialdemokraterne opfordrer til hurtige forhandlinger om skattepakken, for at undgå en større usikkerhed blandt boligejerne.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
TOPNYHEDER
De 45.000 ansatte i Københavns Kommune må fortsat snuppe en smøg i arbejdstiden, med mindre de bliver enige om andet på deres arbejdsplads.
SENESTE
MEST LÆSTE
Prinserne Nikolai og Felix måtte nøjes med en plads ved siden af deres bedsteforældre under dåbshandlingen i Møgeltønder Kirke.
SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
07.02-2009 | 12:01 af Else Thomsen
Et mindre rentefradrag skal være med til at financiere skattelettelser, siger man.

Men ikke ALLE med rentefradrag vil få skattelettelser.
De største skattelettelser går til de højest lønnede, som i forvejen har bedst råd.
For dem med små indkomster - f.eks. pensionister - vil skattereformen være lig med endnu lavere indkomst end nu, hvis rentefradraget sænkes.

Skattereformen handler om at få flere til at arbejde mere - i en tid med stigende arbejdsløshed.

Skattereformen vil øge den sociale udlighed.
 
07.02-2009 | 12:24 af Else Thomsen
.....sociale ulighed.
 
07.02-2009 | 12:31 af leon lerche
Hej kære. Else Thomsen, ja vi kan da blive enig og tænk på at denne Skattekomision har været et helt år om at regne den ud, jeg kan da ikke forstille mig andet end vi 2-vil kunne regne den ud på et par minutter, hilsen fra. Leon, som smiler til dig.
 
 
07.02-2009 | 12:49 af Peter Andersen
Rentefradraget.....Hvad berettigelse har det fradrag???

Hvem betaler for det fradrag? Det gør nedslidte skoler, plastik pensonist mad, og andre dårlig stillet mennesker der må undvære for at give penge til...Rentefradraget.

Hvor er logikken i at staten betaler bankerne for at lave en større rente, end de ellers kunne have fået. Så bankdirektørene kan blive mere pervers rige.
 
 
07.02-2009 | 13:25 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
07.02-2009 | 14:43 af Peter Andersen
Almindelige mennesker vil købe llige så meget hus hus, og måske større hus hvis rentefradraget forvinder og der sker en sænkning af skatten på arbejde.

Efterspørgelsen på huse er den samme, men prisen på husene vil falde hvis rentefradraget forsvinder. Sælgerne skal stadig af med samme andel huse, og almindelige folk vil få mere i løn.

Derfor skal der laves meget op på vores velfærdssystem.
 
 
07.02-2009 | 15:26 af Isolde Sørensen
"Kun" 10 % af husejerne vil få det ringere med forslaget. "KUN"! Og igen er det de 10 % ringest stillede, der vil få det endnu ringere. Et minimalt problem? Nok ikke for de 10 % det vil gå ud over.
 
07.02-2009 | 15:40 af Peter Andersen
Man er fanme ikke ringe stillet hvis man husejer. Langt fra.
 
 
07.02-2009 | 15:43 af Isolde Sørensen
Sludder Debatmanden. Bor man ikke lige på Sjælland er der mange huse til rimelige priser, som stort set hvem som helst kan få råd til. Det ER ikke kun velhavere der har hus.
 
07.02-2009 | 15:47 af Karin Bennedsen
7. februar 2009 15:26 | af Isolde Sørensen (Isolde)

Måske du skulle regne lidt på tingene i stedet for bare at slynge nogle påstande ud.

Det er muligt, at nogle husejere ikke får så megen glæde ud af skattelettelsen som andre på grund af det mindskede skattefradrag, men alt i alt, så er der stort set ingen, der bliver ringere stillet økonomisk, end de er idag, på grund af skattekommissionens forslag.
 
07.02-2009 | 15:47 af Peter Andersen
Isolde vil du ikke være sød at henvise mig til en hjemmeside hvor de sælger huse, hvor studerende der får 4000 kr om måneden kan købe.
 
 
07.02-2009 | 15:50 af Isolde Sørensen
Debatmanden nu findes der altså andre end studerende her i verden. Som førtidspensionister og lavtlønnede. Også i de kategorier er der mennesker der er boligejere, og de bliver altså sorteper i det her spil. Igen, igen. De studerende har jeg ikke den store medlidenhed med. De har et helt liv til at bygge deres liv op, og skal nok få hvad der tilkommer dem.
 
08.02-2009 | 07:39 af hans andersen
Skal vi ikke lige klappe hesten!
Regeringen nedsatte for et år siden en skattekommision med en formand (genialt), der var tidligere socialdemokratisk skatteminister.
Regeringen satte nogle krav, nemlig at kommisionen ikke skulle komme med forslag, der ikke var selvfinansierede.
De fleste har rost dem! Selv Politiken, som ellers ikke har meget tilovers for den siddende regering!
Nu ville det være naivt at tro at alt, hvad de har foreslået bliver til virkelighed.
Vil det ikke være smart at vente på regeringens udspil til forhandling og resultatet af denne forhandling, før vi fører os frem med vore meninger om de enkelte dele af indholdet og hvad disse vil få indflydelse på den enkelte borger?

Lad os dog vente med at debattere en skattereform til den endelig er vedtaget.
 
 
08.02-2009 | 09:45 af Isolde Sørensen
Hans Andersen når den først er vedtaget er det sgu lidt sent.
 
08.02-2009 | 09:59 af Karin Bennedsen
8. februar 2009 09:45 | af Isolde Sørensen (Isolde)

Du har helt ret. Det er nu, før forhandlingerne om en skattereform for alvor kommer igang, at vi skal gøre politikerne opmærksom på vores synspunkter.

Og mon ikke regeringen har travlt med at lodde stemningen blandt vælgerne, især efter den seneste meningsmåling, som JP har fået lavet, og som giver Venstre en ordentlig lussing og et massivt flertal til S, SF og R, hvis der var valg idag:

http://jp.dk/indland/indland_politik/article1596264.ece
 
08.02-2009 | 10:12 af Else Thomsen
Isolde Sørensen & Karin Bennedsen

Vi er helt enige. - Selvfølgelig er det NU vi skal protestere - INDEN skattereformen evt. bliver vedtaget.
 
08.02-2009 | 10:15 af Isolde Sørensen
7. februar 2009 15:47 | af Karin Bennedsen (KarinB)

Det der har været fremme i medierne er netop, at "kun" 10 % af husejerne vil tabe på den reform. De 10 % med lav indtægt. Så det er aldeles ikke noget jeg bare slynger ud.
 
08.02-2009 | 10:37 af Esbern Snare
Hvis rentefradraget skal blive så må der lægges en skat på 32% på friværdien ved salg af bolig.

Men ellers synes jeg det er god idé at fjerne rentefradraget.
Hæv topskattegrænsen lidt mere men behold topskatten på 15%.
 
08.02-2009 | 10:37 af Karin Bennedsen
8. februar 2009 10:15 | af Isolde Sørensen (Isolde)

Nu ved jeg selvfølgelig ikke, hvad du betegner som lav indkomst, men de 10%, der har været nævnt i medierne, er de husejere, der har købt hus indenfor de seneste par år, og måske har købt lidt for dyrt i forventning om, at priserne på boliger stadig vil stige.

Der har mig bekendt ikke været nævnt noget om de pågældende huskøberes indkomstniveau i den forbindelse, måske fordi det forudsættes, at de fleste køber bolig til en pris, der nogenlunde svarer til, hvad deres økonomi kan klare.

Hvis vi ser på en boligejer, der har en renteudgift på 100.000 kr., så vil vedkommende først om 3 år få et mindre rentefradrag på 2000 kr. I mellemtiden vil boligejeren have fuld fornøjelse af skattelettelsen, samt det nutidige rentefradrag på 33%.

I løbet af de 3 år vil den årlige lønudvikling også arbejde til fordel for boligejeren, så når nedgangen i rentefradraget træder i kraft i 2012, burde alene den almindelige lønstigning bevirke, at man ikke på grund af de 2000 kr. er nødt til at gå fra hus og hjem.
 
08.02-2009 | 10:59 af Else Thomsen
Karin Bennedsen 10.37

Der er også husejere UDENFOR arbejdsmarkedet - eksempelvis pensionister - og de får sandelig ingen "lønstigninger" til udligning at et lavere rentefradrag.

For den gruppe med lav indkomst ER skattereformen en ren underskudsforretning.

ERGO - dem der har meget får mere - og dem der har lidt får endnu mindre, hvilket alt ialt betyder øget social ulighed i befolkningen.
 
08.02-2009 | 11:06 af Else Thomsen
Esbern Snare 10.37

Du foreslår skat på 32% på friværdien ved salg af bolig.

Det kan forhindre et ældre par i at skifte den store bolig ud med en mindre, når børnene er fløjet fra reden, fordi der måske ikke vil være penge til det.

Er det rimeligt?
 
08.02-2009 | 11:07 af Esbern Snare
Pensionister betaler ikke de store renter efter mange år i et hus.
 
08.02-2009 | 11:09 af Esbern Snare
@ET

Ja, det er rimeligt at man også giver til samfundskagen hvis man har glæde af rentefradrag (taget fra kagen). Men jeg burde nok have skrevet ejendommens merværdi.
 
08.02-2009 | 11:12 af Esbern Snare
Desuden kan jeg ikke forstå hvorfor de ikke skulle have råd til en mindre bolig?
 
08.02-2009 | 11:16 af Else Thomsen
Esbern Snare 11.07

Ikke alle pensionister har boet MANGE år i et hus, og indkomsten kan være meget begrænset, så enhver ekstra udgift kan give problemer i økonomien.

Der har jo ikke været tale om kompensation til udligning af underskud i disse familiers økonomi - medens andre familier scorer kassen, vel?
 
08.02-2009 | 11:18 af Isolde Sørensen
Karin B det er netop indkomstniveauet der har været nævnt. Netop de 10 % med de laveste indtægter der hverken betaler mellem- eller topskat.
 
08.02-2009 | 11:20 af Karin Bennedsen
8. februar 2009 10:59 | af Else Thomsen (Else)

Nu ved jeg ikke, hvor mange pensionister, der sidder i eget hus/lejlighed og samtidig har en stor gæld i boligen som gør, at de bliver væsentligt berørt af et mindre rentefradrag.

Det er selvfølgelig rigtigt, at pensionister ikkke kan regne med at kompensere med en forhøjelse af indtægten, så for dem vil det sikkert betyde lidt for deres rådighedsbeløb. Men som mit eksempel i forrige kommentar viser, så skal man have en ret betydelig gæld i sin ejendom, for bare at miste et par tusinde kroner om 4 år - stigende til 8.000 kr. i år 2015, og her må man formode, at pensionistens indkomst udover folkepensionen er af en vis størrelse.

Selvfølgelig, vil der da i denne gruppe, og andre grupper også, være nogle, der ikke får så meget ud af skattereformen, men generelt vil de fleste få et positivt rådighedsbeløb ud af den.

At de højtlønnede får mest ud af det, er der jo ingen tvivl om, men spørgsmålet er så, om det ikke er iorden, så længe det ikke er de lavtlønnede, der kommer til at betale festen.
 
08.02-2009 | 11:22 af Esbern Snare
ET 11.16

NU er jeg ikke økonom, men jeg ville ikke anbefale pensionister at købe bolig udfra nettoprisen. Hvis økonomien er begrænset så har vi problemet der og ikke ved en lille ændring i rentefradraget.
 
08.02-2009 | 11:24 af Else Thomsen
Karin Bennedsen 11.20

Øget social ulighed i samfundet - det er hvad det er.
 
08.02-2009 | 11:26 af Esbern Snare
Ulighed til fordel for pensionister findes også, som f.eks. transport i det offentlige.
 
08.02-2009 | 11:28 af Esbern Snare
Måske man kunne fastfryse de ekstra udgifter pensionisterne får ved sænkningen med rentefradraget som man gør ved ejendomsskatterne?
 
08.02-2009 | 11:31 af Isolde Sørensen
"At de højtlønnede får mest ud af det, er der jo ingen tvivl om, men spørgsmålet er så, om det ikke er iorden, så længe det ikke er de lavtlønnede, der kommer til at betale festen."

Vi bor i et land der de seneste år har fået flere og flere fattige. Et land der mangler offentlige ansatte fordi man ikke har lyst til at betale dem en ordentlig løn. et land hvotr man selv vil jage dødssyge mennesker afsted til jobcentrene.
Mens de rige er blevet forgyldt mere og mere år for år. Er det ikke rimeligt, spørger du? Jeg mener absolut nej.
Mon ikke det netop er her vandene skilles mellem socialister og radikale?
 
08.02-2009 | 11:34 af Esbern Snare
De rige vil ikke blive forgyldt hvad angår grønne udgifter. Jeg håber at de grønne udgifter bliver progressive, så dem der bruger mere end gennemsnittet skal betale en højere afgift for ellers vil det ikke virke.
 
08.02-2009 | 11:36 af Karin Bennedsen
@8. februar 2009 11:31 | af Isolde Sørensen (Isolde)

"Mon ikke det netop er her vandene skilles mellem socialister og radikale?"

Jeg vidste, at du er radikal. Selv stemmer jeg på Socialdemokraterne :o)
 
08.02-2009 | 11:41 af Else Thomsen
Esbern Snare 11.26 & 11.28

Ikke alle pensionister benytter sig af rabat på transport i det offentlige, men det andet forslag med indfrysning af mistet rentefradrag var da en slags kompensation.
Under alle omstændigheder burde INGEN stilles ringere end nu efter en skattereform - tværtimod.
 
08.02-2009 | 11:45 af Isolde Sørensen
Karin B som du jo nok ved er netop den med at fjerne topskat en af de radikales kæpheste. Den er afgjort ikke min, hvilket vist fremgår tydeligt at det jeg har skrevet.
 
08.02-2009 | 11:48 af Isolde Sørensen
Desuden er det lidt bagvendt at anklage folk for at have købt over evne, når det ikke er vilkorene i forbindelse med køb der var over evne, men derimod vilkorene der ændrer sig i efterskud. Heller ikke husejere har vel en krystalkugle de kan studere fremtiden i.
 
08.02-2009 | 11:54 af Esbern Snare
Det handler om at købe over evne. Hvis huspriserne stiger så er der gevinst, hvis huspriserne falder så er der tab ved salg. Men hvor meget har det rentefradrag at gøre?
 
08.02-2009 | 11:59 af Isolde Sørensen
Esben nu skriver jeg ikke om tab / gevindst i forbindelse med salg. Men om de lavstlønnede husejere, der kommer til at tabe på den reform.
 
08.02-2009 | 12:03 af Karin Bennedsen
8. februar 2009 11:48 | af Isolde Sørensen (Isolde)

Jeg kunne godt tænke mig, at du kommer med et faktuelt eksempel på, hvem der får det ringere økonomisk som følge af skattereformen.

Som sagt, så tror jeg det er undtagelsen, at nogle får det ringere, men jeg er da villig til at lytte til faktiske eksempler.
 
08.02-2009 | 12:07 af Esbern Snare
Når rentefradraget falder så betyder det at forskellen mellem netto og brutto bliver mindre. Generelt kan det ikke anbefales at bruge netto som grundlag for sin økonomi. Og det handler ikke om krystalkugler, men sund økonomisk fornuft.
 
08.02-2009 | 12:17 af Isolde Sørensen
Karin B iføge medierne ER det skam også undtagelsen. Det kommer som sagt "kun" til at gå ud over de 10 % med laveste indtægter, der ikke betaler mellem - eller topskat. Ikke det store flertal på 90 %. Jeg synes så ikke det er godt nok.
 
08.02-2009 | 12:19 af Isolde Sørensen
Selvfølgelig benytter man netto- som udgangspunkt når man køber hus. Ingen har vel tænkt tanken at det pludselig ville blive ændret.
 
08.02-2009 | 12:20 af Else Thomsen
Karin Bennedsen 12.03

På TV2 har der været flere regneeksempler på lavindkomst-familier der får underskud ud af skattereformen.

F.eks. en arbejdsløs enlig mor - med to børn og i lejet lejlighed.
 
08.02-2009 | 12:24 af Esbern Snare
Nej, det er ikke en selvfølgelighed at bruge netto. Det er en generalisering at det skulle være så selvfølgeligt. Der er meget som kan ændre sig i disse tider :-)
 
08.02-2009 | 12:30 af Karin Bennedsen
8. februar 2009 12:17 | af Isolde Sørensen (Isolde)

Her er, hvad Carsten Koch har sagt om de 10% af boligejerne, som måske kan blive ramt af skattereformen:

http://nyhederne.tv2.dk/politik/article.php/id-20233633.html

Jeg kan ikke se noget sted, at han taler om de laveste indtægter.
 
08.02-2009 | 12:43 af Karin Bennedsen
8. februar 2009 12:20 | af Else Thomsen (Else)

Jeg har været inde på TV2's hjemmeside og fundet disse regneeksempler, hvoraf ingen har tab på skattereformen, men der er vel heller ikke tale om lavindkomst-familier - eller hvad?

http://finans.tv2.dk/nyheder/article.php?id=20181864

Derimod kunne jeg intet finde om arbejdsløse enlige mødre på TV2, men fandt denne artikel om emnet på JP, og her er det de grønne afgifter, der tænkes på:

http://jp.dk/indland/indland_politik/article1590130.ece
 
08.02-2009 | 12:47 af Lars Nunnegaard
Intet er vedtaget endnu, og jeg tror der bliver lavet mange kompromisser indtil da.
 
 
08.02-2009 | 13:15 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
08.02-2009 | 13:46 af Else Thomsen
Karin Bennedsen 12.43

Det er desværre svært at finde eksemplerne på, hvad reformen betyder for familier på diverse overførselsindkomster, da hele kommissionens opgave jo gik ud på at få folk til at arbejde mere, og derfor fokuserer mest på, at få dem der arbejder til at arbejde endnu mere.

MEN en del får altså underskud, så forhåbentligt vil reformen blive korrigeret på væsentlige punkter.
.
 
08.02-2009 | 13:47 af Esbern Snare
 
08.02-2009 | 14:05 af Isolde Sørensen
Næh der er ikke tale om lavindkomstfamilier, MEEN. Tag den laveste i gruppen og kig på hvor meget der mon er tilbage af deres skattelettelse, og grønne afgifter, fagforening og kørsel er betalt. De sidste to ting uden fradrag som nu. Den familie vil afgjort komme til at ligge på minus i forhold til nu.
 
08.02-2009 | 14:06 af Isolde Sørensen
Rettelse NÅR grønne afgifter osv er betalt.
 
08.02-2009 | 14:20 af Karin Bennedsen
8. februar 2009 14:05 | af Isolde Sørensen (Isolde)

Jeg tror, du har misforstået noget omkring fradrag for fagforening og kørsel. Fradraget falder ikke væk, men reduceres fra 33% til 25% ligesom rentefradraget.

"Skatteværdien af ligningsmæssige fradrag reduceres fra ca. 33% til ca. 25%. Ligningsmæssige fradrag omfatter bl.a. fradrag for kørsel mellem hjem og arbejde og kontingenter til fagforening og A-kasse.
Udgifter til faglige kontingenter på 13.000 kr. udløser således en merskat på 1.040 kr. årligt."

http://www.ey.com/global/content.nsf/Denmark/art_skattekommissionens_forslag_til_ny_skattereform_020209
 
08.02-2009 | 15:39 af Isolde Sørensen
Kun og kun. . . læg det hele sammen, så bliver det til en hel del.

Merskat til 2 personer er tilsammen 2080. Endnu mere merskat hvis der er lang transport til arbejde for begge parter, hvilket der er for rigtig mange mennesker. Og dertil ekstra grønne afgifter. Set i lyset af en samlet skattelettelse på 5694 kr for den familie, der i udregningerne har de laveste indtægter. De vil afgjort få et minus.
 
08.02-2009 | 15:41 af Isolde Sørensen
Det skal kunne betale sig at arbejde, hedder det. Åbenbart kun for de i forvejen rige og velhavende.
 
08.02-2009 | 15:53 af Karin Bennedsen
8. februar 2009 15:39 | af Isolde Sørensen (Isolde)

"Kun og kun. . . læg det hele sammen, så bliver det til en hel del."

Hvor ser du, at jeg har skrevet 'kun'?

Men ellers har du da ret. Hvis en husejer også betaler fagforening og har kørselsfradrag, så er det nok begrænset, hvor meget der bliver tilovers af skattelettelsen.

Endnu har vi ikke set forslag til, hvor meget de grønne afgifter skal stige, og hvor meget checken på 700 kr. pr. voksen kan dække denne stigning ind, så det er stadig lidt uvist, hvad afgifter kommer til at koste den enkelte husstand.
 
08.02-2009 | 16:11 af Isolde Sørensen
Det gælder vist ikke kun hesejere, men lavtlønnede gennerelt. SUK!
 
08.02-2009 | 16:15 af L. Rasmussen
Egentlig er denne diskussion temmelig vanskelig, når det endnu ikke står klart, hvad regeringen ender med at spille ud med.

MEN. Det står vist fast, at ideen er at omlægge, så der bliver mindre skat på arbejde og mere på andet som f.eks. miljøbelastning. Det er ikke tanken, at nogen overhovedet skal komme ud med et samlet overskud på skatteomlægningen, og dermed vil der heller ikke være nogen, der skal betale til og for andre. I den ideelle verden altså. Selvfølgelig kan en sådan omlægning ikke foretages millimeterretfærdigt, så alle kommer ud med et rundt nul uanset, hvor de startede fra før omlægningen. Slet ikke hvis personskatter skal sænkes så meget, at man må se sig om i velfærdsydelserne for at finansiere fuldt ud. Det Koch-kommissionen har forsøgt er vel at komme med forslag, så det er meget få, der vil komme ud med meget lille forringelse efter en reform, men der vil altid kunne findes eksempler på enkelte i en speciel situation, som taber på øvelsen. Der er jo ikke noget ejendommeligt i, at de der i forvejen betaler de største personskatter får den største gevinst på den side af ligningen, men det er så et spørgsmål om man kan finde en model, så de også betaler tilsvarende på den anden side af ligningen.

Indtil videre er jeg ganske tryg ved, at S-SF vil medvirke til at finde en socialt afbalanceret (nul)løsning. Og kommer de ikke igennem med det under forhandlingerne og derfor må forlade dem, kan de efter et valg med flertal til den lejr lave en bedre reform, fordi de så ikke er bundet af forliget - og i tilgift udstille VKO(R) som de omvendte Robin Hood'er, de muligvis tilstræber at være.
 
09.02-2009 | 07:54 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
09.02-2009 | 08:59 af Karin Bennedsen
Inspireret af min debat med Isolde har jeg skrevet denne kommentar i Berlingske:

Vil de højtlønnede arbejde mere, når der lettes på top- og mellemskat?

Selvfølgelig vil de ikke det! I forvejen arbejder de sikkert meget, og for de flestes vedkommende er de på fast løn uden overarbejdsbetaling. De får altså ikke mere i lønningsposen ved at arbejde en time ekstra. Så deres store skattelettelse er penge lige ned i lommen, uden at de behøver at yde en ekstra indsats.

Det eneste samfundsmæssige forsvar for at forgylde disse højtlønnede, uden at de giver noget igen er, at vi skal være i stand til at tiltrække højtkvalificeret arbejdskraft fra udlandet og forhindre flugt af vidensarbejdere til udlandet.

Men er der overhovedet hold i disse forsvarsargumenter? Hvor mange ‘flygter’ fra skatten til udlandet? Hvor mange kommer hertil?

Sagen er jo, at udenlandske højtuddannede kan komme til Danmark og arbejde i tre år og kun blive beskattet med den såkaldte forskerskat på 25%.

Nej, det er, som altid, den meget store mellemgruppe og også lavtlønnede, der kommer til at mærke forringelserne ved den foreslåede skattereform.

Der har været fokuseret meget på nedsættelsen af rentefradraget fra 33% til 25%, men rigtig mange fra mellem- og lavtlønsgruppen har derudover også kontingent til fagforening og A-kasse samt transportudgifter til og fra arbejde. Og for disse udgifter bliver fradraget også sat ned fra 33% til 25%.

Så hvis man er ‘uheldig’, kan man som lønmodtager i disse grupper miste rigtig meget på fradragssiden til gengæld for en skattebesparelse, der er beskeden for mellem- og lavtlønnede.

Disse mellem- og lavindkomstgrupper kan på den måde blive tvunget til at arbejde mere, hvilket selvfølgelig også er det, skattekommissionen har kalkuleret med. Spørgsmålet er så bare, om der i disse tider med massefyringer overhovedet er mulighed for at arbejde ekstra.

De grønne afgifter, der skal være med til at opveje skattelettelserne vender selvfølgelig den tunge ende nedad - og det uanset at man forsøger at afbøde den asociale virkning med en grøn check.
 
10.02-2009 | 08:25 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
10.02-2009 | 08:50 af Karin Bennedsen
10. februar 2009 08:25 | af Mads Hansen (MadsHansen1)

Tak for roserne!

Som jeg skriver i kommentaren, så var det debatten mellem Isolde og mig, der har gjort mig opmærksom på, at det ikke kun er nedskæringen af rentefradraget, der har betydning for, om skattereformen er afbalanceret, men også virkningen af, at andre fradrag også bliver beskåret. Det var jeg ikke opmærksom på, før Isolde rejste spørgsmålet.

Set i det lys kan jeg selvfølgelig ikke se Kochs forslag helt så afbalanceret, som jeg gjorde i begyndelsen.

Jeg har ingen idé om, hvor mange boligejere (og lavtlønnede lejere), der vil komme i klemme, altså blive dårligere stillet økonomisk når rentefradraget sænkes, men der har været tal fremme om, at 10%, eller ca. 200.000 boligejere ville blive ramt. Hvad man bygger den prognose på, ved jeg ikke.

MEN, hvis man dertil indregner at en del af boligejerne også har fradrag til fagforening, A-kasse, efterlønsbidrag og kørsel, der ligeledes bliver sat ned fra 33% til 25%, så må det formodes, at tallet bliver væsentlig højere.
 
10.02-2009 | 15:27 af Kaj jensen
7. februar 2009 13:25 | af Juliane Andersen (July)

Du mener altså at det burde være en menneske ret for alle at betale en høj skat, så alle dem der ikke har råd, alligevel kan købe et hus med en have og en legeplads? Jamen det lyder jo heller ikke særligt fascistoidt.

Hvad kommer det staten, eller alle os andre ved, hvad folk bruger deres penge til og hvilke lån de har? Det må folk da selv ligge og rode med. Hvorfor skal man tvinges, til at betale en høj skat, for at andre kan få et billigere lån? Hvad har det overhoved med skattesystemet at gøre? Det er da folks eget problem...

8. februar 2009 10:37 | af Esbern Snare (EsbernSnare)

Hvilket så ville betyde at beløbet fra topskatten, ville fylde endnu mindre i statens samlede skatteindtægter, end de 2 % den udgør nu. Hvorfor så overhoved beholde topskatten, når alle beregninger viser at den er til stor skade for samfundet. Selv skattekommisionen sagde, at lettelser i toppen, var langt billigere og det mest fornuftige, og at topskatten ville være fornuftig at fjerne, hvis man havde den politiske vilje, og ikke var optaget af misundelsespolitik. Hvorfor skal man straffe folk, for at arbejde og tjene ekstre, især når skatten indbringer så lidt i den samlede kasse. Det svare jo til at man giver mindre i løn, til folk der arbejder over, og så undre sig over at man aldrig kan få folk til at arbejde over.
 
11.02-2009 | 00:20 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
11.02-2009 | 00:31 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
13.02-2009 | 21:05 af Kaj jensen
Tja. Man kunne jo ha' undgået alt dette, hvis man havde givet kommisionen et ordentligt mandat, til at foreslå afskaffelse af fradra og tilskud og besparelser. Staten bruger næsten 800 mia om året, uden at hverken skole, sygehuse eller ældrepleje fungere. På trods af, at det er mere end der nogensinde før er brugt, og 47 mia mere en Nyrup i sin vildeste socialist fantasi forestillede sig. Når grønne afgifter og boligfradrag skal betale det hele, er det jo klart at det bliver en skæv reform. Det burde selv DF kunne fatte.
 
SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
OM AVISEN.DK | TIP REDAKTIONEN | ANNONCERING | BETINGELSER | KONTAKT OS
Avisen.dk ApS • Store Kongensgade 59B, 4.sal • DK-1264 København K • Tlf.: +45 27837130 • avisen@avisen.dk
CVR-nr. 31470021 • Ansvarshavende chefredaktør: Rasmus Emborg • emborg@avisen.dk
Jourhavende i dag:
Oliver Batchelor
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites