Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Danskere snydes af udenlandske svindlere

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Danske telekunder lokkes til at ringe til dyre udenlandske telefonnumre og hænger selv på regningen. Teleselskabernes muligheder for at gribe ind er begrænsede

26. aug. 2008 kl. 10:30 Jakob Hvide Beim
Foto: Colourbox
Del på Facebook

For tiden bliver hundredvis af danskere lokket til at ringe op til et telefonnummer, der koster dem over 50 kroner i minuttet.

Faktaboks

Det skal du undgå

Ring ikke tilbage til telefonnumrene: +88 213213340 og +88 213213342.

Lad i det hele taget være med at ringe tilbage til et ukendt nummer, med mindre du forventer et opkald.

Hvis folk vil dig noget, kan de lægge en besked eller ringe op igen.

Kilde: TDC

Den eneste måde at undgå det udenlandske svindelnummer er, at man som telefonkunde tænker sig godt om. Teleselskaberne har nemlig ikke nogen muligheder for at forhindre snyderiet.

»Det er vanskeligt at forhindre. Det bedste våben er, at folk bruger deres sunde fornuft,« siger siger direktør Ib Tolstrup fra Telekommunikationsindutrien, der er teleselskabernes brancheorganisation.

Spor til Mellemamerika

Svindlen foregår ved, at personer i udlandet ringer op til danske telefonnumre og lægger på med det samme.

Det sker for at lokke hr. og fru Danmark til at ringe tilbage og lytte til en lang besked på en telefonsvarer, mens de betaler over 50 kroner i minuttet.

Selskabet Telia har sporet opkaldene til firmaet 'PREMIUMTLC' i Mellemamerika.

»Firmaet udbyder tjenesten til andre og er sjovt nok ikke interesseret i at fortælle hvem. Så vi er strandet her,« siger pressechef i Telia Rune Fick Hansen.

I brancheforeningen udelukker Ib Tolstrup, at teleselskaberne kan hente hjælp i juraen, selv der skulle være paragraffer til at hjælpe dem.

»I teorien er det muligt at starte en retssag i Mellemamerika. I praksis er det umuligt. Erfaring viser os, at der er enorme vanskeligheder og økonomiske omkostninger forbundet med det,« siger han.

Skifter nummer

Teleselskaberne kan spærre for numrene, men svindlerne kan blot skifte til et nyt nummer.

»Det er ligesom at fange kaniner. Det kan godt være at man fanger én, men der kommer bare en op ad et andet hul,« siger Ib Tolstrup.

Selskaberne kan også spærre for hele serier af numre for at forbygge problemet, men dermed risikerer spærringen at ramme uskyldige mennesker, der er afhængige af satelittelefoner.

Teleselskaberne har endnu ikke overblik over, omfanget af snyderiet, men forventer at det er faldende, efter at sagen er blevet omtalt i medierne.

Telmore er et af de selskaber, der har fået mange henvendelser fra kunder om de mærkelige opkald.

Afviser at tilbagebetale

»Det kan udmærket være over 400 af vores kunder, som har ringet tilbage«, vurderer pressemedarbejder Michael Koch.

Selskabet har sendt en advarsel ud til kunder med udlandstelefoni.

De uheldige kunder slipper dog ikke for regningen, oplyser Telmore, Telia og Sonofon. TDC har endnu ikke taget stilling til, om de vil lade deres kunder slippe for at betale.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
26.08-2008 | 10:57 af Lars Nunnegaard
Ja platteri belønnes!
 
 
26.08-2008 | 11:49 af Magnus Hjaltalin Á Kamarinum
Ja til tider kan det åbenbart belønne sig ...
 
26.08-2008 | 12:43 af Philip Nunnegaard
Det er en gammel nyhed. Jeg stødte første gang ind i det i sommeren 2002.
Man kan vel bare spærre for de telefonselskaber der laver den slags platnumre eller tillader at deres kunder gør det. Så kan de måske lære det.

Hvis det blev almindelig kendt, at man var afskåret fra at ringe udenlands, hvis man havde Tele Mugabe, eller hvad den slags uktibukti-landes teleudbydere hedder, ville det jo nok hurtigt komme til at koste dem kunder, hvis ikke de selv gjorde noget mere for at forhindre det.

Generelt ringer jeg aldrig op til ukendte numre. Hvis det er nogle jeg kender, og det er vigtigt, skal de nok ringe igen senere eller lægge en besked på min mobilsvarer.
 
 
26.08-2008 | 16:38 af Gabriella Venturez
Sådan et lignende nummer har ringet til mig, sådan ca. for et halvt år siden.
 
 
27.08-2008 | 09:42 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites