Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Danskere klar til at stemme på computeren

Start et spil på Spigo.dk
Spil

77 procent mener, at valg på en skærm er mindst lige så troværdigt som et kryds på en stemmeseddel. Flertal i Folketinget vil indføre forsøg med it-valg.

29. maj 2008 kl. 12:44 Lars Fogt
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALIST
Lars Fogt

Jeg er nyhedsjournalist - kontakt mig endeligt, hvis du har en historie

Et flertal i Folketinget vil tvinge velfærdsministeren til at lade otte kommuner udskifte stemmesedlerne med en computerskærm til næste kommunalvalg.

»Jeg er meget begejstret for idéen om, at demokratiet følger med tiden,« siger den konservative kommunalordfører Mike Legarth.

Når folketinget i dag diskuterer elektroniske valg, er De Konservative, Dansk Folkeparti og alle partier til venstre for regeringen tilhængere af at lade borgere stemmer på en skærm i en forsøgsordning. Det sker efter, at landets fire største kommuner og fire byer rundt om København i april i Nyhedsavisen udtrykte ønske om elektroniske valg fra 2009.

En ny undersøgelse viser samtidig, at 77 procent af den danske befolkning har enten mere eller samme tillid til valgresultater ved elektroniske valg. Undersøgelsen er foretaget blandt 1.012 danskere af Zapera for Kommunernes Landsforening.

17 procent af befolkningen har dog mindre tillid til valgresultatet ifølge undersøgelsen, der også viser, at Enhedslisten og Dansk Folkepartis vælgere er de mest mistroiske.

Venstres velfærdsminister, Karen Jespersen, er blandt de skeptiske, hvilket hun har meddelt kommunerne.

»Men måske skulle hun lytte til et flertal hos både befolkningen og blandt partierne og lade os lave forsøg med elektroniske valg. Det er jo et paradoks med alle de papirstemmer, hvis Danmark skal være førende på it-området,« sige Kommunernes Landsforenings formand, Erik Fabrin (V), Han præsenterer i dag i Folketinget, kommunernes forslag om elektroniske valg, sammen med borgmestrene fra København og Frederiksberg.

Det lykkedes i går ikke at få et svar fra velfærdsministeren, men hendes partifælle og kommunalordfører Erling Bonnesen siger om partiets forbehold:

»Vi er naturligt skeptiske overfor sikkerheden, hvor systemet kan gå ned og stemmer forsvinde.«

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites