På mange virksomheder må de ansatte lufte deres nikotin-pinde udenfor.
På mange virksomheder må de ansatte lufte deres nikotin-pinde udenfor. (Foto: Colourbox)

Danske virksomheder er røgdukse

Send til
Debat  0
Anbefal
Rygerum eller rygekabiner - danske virksomheder har generelt fået styr på rygerne. Alligevel gav Arbejdstilsynet 1431 påbud i 2009.

Mandag den 15. marts 2010, 15:01

De tider er for længst forbi, hvor ansatte smøger den foran computeren i det fælles kontor.

Siden august 2007 har det været lovpligtigt for alle virksomheder at have en rygepolitik, der forbyder rygning på arbejdspladsen. Hvis der skal ryges, skal det foregå i enkeltmandskontorer eller i særlige rygerum eller kabiner.

Og virksomhederne har taget budskabet om rygepolitik til sig. Det viser tal, som Arbejdstilsynet har udarbejdet for Newspaq.

Arbejdstilsynet gav i 2009 1.431 påbud til virksomheder, der ikke havde en rygepolitik.

Det svarer til, at kun omkring tre procent af de arbejdspladser, som Arbejdstilsynet besøgte i 2009, havde problemer med at få nedskrevet en politik med oplysninger om, hvor der må ryges.

I 2008 manglede det dobbelte ansat virksomheder - nemlig seks procent af virksomhederne - en rygepolitik.

"Stort set alle virksomheder har i dag en rygepolitik, og på langt de fleste virksomheder har det været problemfrit at indføre. Mange virksomheder havde allerede indført rygeforbud, inden loven trådte i kraft," siger pressekoordinator i Arbejdstilsynet, Tanja Krabbe, til Newspaq.

Ifølge Tanja Krabbe mangler især mindre virksomheder en rygepolitik.

"Særligt små virksomheder, der ikke har et problem med rygning, har ikke været opmærksomme på, at man nu skal have en nedskrevet rygepolitik. Og på værtshuse har der været vaner og traditioner, der har været svære at lave om på," siger Tanja Krabbe.

ofir jobHvis en virksomhed ikke efterlever påbuddet ved eksempelvis at etablere en rygekabine, bliver sagen overdraget til politiet, der kan uddele bøder.

Udover manglende rygepolitik mødte Arbejdstilsynet i 2009 436 tilfælde af ulovlig rygning.

Omkring 20 procent af de 436 strakspåbud er givet i branchen 'restauranter og barer'. Resten er fordelt på andre typer arbejdspladser.

 SKRIV KOMMENTAR
Du skal være logget på for at kommentere.
Gratis nyhedsbrev
Vejret i dag | Danmark 18°
Powered by AccuWeather
Annonce
MEST POPULÆRE PÅ AVISEN.DK forrigenæste