»De, der giver husly til terrorister, vil blive straffet.«
Sådan lød beskeden fra præsident George W. Bush efter al-Qaedas angreb på USA 11. september 2001. Kort tid efter ¿ 7. oktober 2001 ¿ sendte USA de første jagerfly ind over Afghanistan. Operationen hed Enduring Freedom, og målet var at vælte det Taleban-styre, som gav husly til terrornetværket al-Qaeda og Osama Bin Laden.
Også danske soldater deltog fra januar til juni 2002 i operationen. 100 jægersoldater og frømænd. Der var blot ét problem.
De allierede havde ikke ret til at vælte Taleban. Det fastslår Anders Henriksen, forsker på Dansk Institut for Militære Studier, der netop har færdiggjort en ph.d. om krigen i Afghanistan.
Beviserne mangler
Anders Henriksen mener, at USA ikke havde ret til at vælte Taleban, blot fordi regimet gav husly til al-Qaeda-terrorister.
Det er nemlig i strid med Folkeretten, der bestemmer, hvornår stater må gå i krig med hinanden.
Kun hvis USA havde kunnet bevise, at Taleban direkte kontrollerede de flykaprere fra al-Qaeda, der fløj ind i World Trade Center og Pentagon 11. september 2001, havde USA haft ret til at vælte Taleban. Men det har USA aldrig bevist, forklarer Anders Henriksen.
Den danske regering mente ellers, at den var i sin gode ret til at lade jægersoldater deltage i operation Enduring Freedom. FN¿s sikkerhedsråd havde nemlig vedtaget, at USA ifølge FN-pagten fra 1945 havde ret til at forsvare sig, og at de ansvarlige for terrorangrebet skulle stå til regnskab.
»Men FN gav aldrig USA lov til at angribe Taleban-styret. USA havde kun lov til at angribe al-Qaeda og Osama Bin Laden,« siger Anders Henriksen.
Er folkeretten forældet?
Han mener, at sagen er principiel. For hvordan ville verden se ud, hvis det var lovligt at vælte regimer, alene fordi de gav husly til terrorister?
Hvis Rusland væltede styret i Georgien, fordi landet gav husly til tjetjenske terrorister? Eller hvis Indien forsøgte at vælte styret i Pakistan, fordi landet gav ly til islamiske terrorister, der angriber mål i Inden?
»Dette ville gøre verden mere usikker,« siger Anders Henriksen. Omvendt mener han, at man bør diskutere, om folkeretten er forældet.
Krigen mod Jugoslavien, krigen mod Taleban og invasionen af Irak var alle umiddelbart svære at forene med folkeretten. Men når mange alligevel mener, at krigene var rigtige, er det værd at overveje, om folkeretten på nogle punkter er forældet,« siger han.
Et bredt politisk flertal bestående af Venstre, De Konservative, Socialdemokraterne, De Radikale og Dansk Folkeparti støttede den amerikansk ledede Operation Enduring Freedom.
Dansk Institut for Militære Studier er et offentligt støttet, uafhængigt forskningsinstitut, oprettet med forsvarsforliget i 2005.
Folkeretten er et sæt
spilleregler for, hvordan en stat skal opføre sig over for andre
stater, når det handler om for eksempel krig, menneskerettigheder og
sikkerhed.
Principperne i folkeretten bygger blandt andet på FN-pagten
fra 1945, som verdens lande vedtog efter Anden Verdenskrig i håb om at
undgå nye storkrige. Det blev besluttet, at ingen stater måtte bekrige
hinanden medmindre FN s sikkerhedsråd gav grønt lys, eller medmindre en
stat var nødt til at forsvare sig selv.
Folkeretten bygger også på
sædvane og tidligere domme i FNs Internationale Domstol i Haag. Flere
domme siger eksempelvis, at en stat ikke kan gøres ansvarlig for
terrrohandlinger begået af sine egne borgere, hvis staten ikke har
kontrolleret og styret disse terrorhandlinger.
USA kunne eksempelvis
ikke retsforfølges for de overgreb, som de USA-støttede kontraer i
Nicaragua begik mod civile.