De er blevet beskyldt for at have taget både sneplov og plæneklipper med til Irak. De har selv klaget over forældet udstyr. Og nu klemmer de danske kampsoldater sig ned i tæt-vævede silkeunderbukser.
Og den er god nok, historien.
Den danske hær har anskaffet silkeunderbukser til de små 1.000 soldater, der lige nu kæmper mod Taliban-krigere i Afghanistan - det såkaldte Hold 13.
"Vi har grinet meget af dem, men der er en mening med galskaben," fortæller seniorsergent Niels Mølleskov fra Hærens Kampskole i Oksbøl.
Et skjold mod miner og bomber
Seniorsergenten har selv testet silkeunderbukserne.
Sagen er nemlig den, at silken er vævet på en måde, så den er stærkere end kevlar. Kevlar er syntetiske fibre, der er fem gange stærkere end stål. Fibrene bliver blandt andet brugt til skudsikre veste.
"I gamle dage kastede fjenden granater i hovedet på os, og dem vidste vi, hvordan vi skulle beskyttes os imod. Nu graver fjenden vejsidebomber ned, og dem har soldaterne ikke tidligere haft et skjold imod, men det har de nu," fortæller seniorsergenten.
Niels Mølleskov fra Oksbøl Kampskole uddyber:
"Silken er så fintmasket, at stoffet stopper den jord og det skidt, der eksploderer op i soldaternes skridt, hvis de trigger en vejsidebombe. Eksplosionens kraft får skidtet til at trænge ind i alle kropsåbninger, hvilket kan give indre betændelsestilstande, der er farlige for soldaten. Derfor er silken vigtig."
[pagebreak]
'Bleen' passer på blodårerne
De sorte boksershorts er den ene del af et sæt.
Den anden halvdel er en lyskebeskytter, som soldaten bærer uden på underbukser og camouflagede-farvede bukser, når han er på patrulje - til fods eller i pansret mandskabsvogn.
"Den er ikke så komfortabel. Materialet er stift, så beskytteren skal lige gåes til, men det tager ikke mere end en times tid," lyder det fra seniorsergenten.
Beskytteren, der har fået kælenavnet 'Bleen', passer på soldatens to store blodårer i lysken og - ikke uvæsentligt - de ædlere dele.
"En ting er at få amputeret et eller begge ben. En anden ting er at miste det, soldaten har mellem benene. Det er jo her soldatens mandighed sidder, og det går ud over livskvaliteten, hvis han kommer hjem uden," siger Thomas Nico Jørgensen fra Forsvarets Materieltjeneste.
Forskning fra den britiske hær, der har været med til at udvikle silkeunderbukserne og lyskebeskytteren, viser, at sættet har reddet to liv og skånet mange sårede for yderligere lidelser.
Ingen heldragter på vej
Soldaternes pårørende spørger måske sig selv, hvorfor hæren ikke laver heldragter af silke og kevlar, og svaret er enkelt. En heldragt vil være for tung og for varm at have på i for eksempel Helmand.
"I princippet kan vi pakke soldaten ind i beskyttelsesgear fra top til tå, men det nytter jo ikke noget, hvis han så bliver skudt af en snigskytte, fordi han ikke kan bevæge sig," mener Thomas Nico Jørgensen, der har ansvaret for danske soldaters udrustning.
Hvorfor har danske soldater ikke tidligere båret lyskebeskyttere?
"Produktet har simpelthen ikke været på markedet tidligere, men det er det nu, så nu kan soldaterne vælge det til afhængigt af, hvilken mission de skal på. Soldaten slæber allerede på mellem 10 og 40 kilo på ryggen," fortæller han og forsætter:
"Derudover er der vægten fra hjelmen, den seks-kilo-tunge fragmentationsvest for ikke at nævne ørkenstøvlerne. Vi er med andre ord ved at nå maksimum, så soldaten må selv sætte grænsen."
Niels Mølleskov mener, at beskytteren og silkeunderbukserne er sin vægt værd i guld.
"Man kan få skrabemærker af at gå med sættet. Til gengæld undgår man at få en tarmskylning med grus, og det er altså livsvigtigt," slutter han.