En gruppe danske nazister er i forsvaret og hjemmeværnet, hvor de træner i at bruge våben og lære at dræbe.
Det er netop formålet med at sende medlemmerne i kongens klæder, siger den danske nazileder Jonni Hansen i dag til Ekstra Bladet.
- Jeg opfordrer mine medlemmer til at melde sig. Indtil videre har lidt over 50 gjort det, forklarer nazisten.
- Når borgerkrigen kommer, er vi klar til at skyde de racefremmede, siger han ifølge Ekstra Bladet.
Jonni Hansen har selv været i hjemmeværnet, men blev smidt ud. De fleste nazister holder imidlertid lav profil i forsvaret og gennemfører hele uddannelsen.
- Og vi har stadig folk med en karriere placeret højt i forsvaret, hævder Jonni Hansen.